Debat

DI: Energikommissionen skal finde balancen

DEBAT: Energikommissionen skal balancere mange forskellige interesser, men vigtigst af alt er det at sikre overensstemmelse mellem dansk og europæisk energipolitik. Det vil højne ambitionsniveauet for den grønne omstilling, skriver Tine Roed, direktør i DI.

En ambitiøs og omkostningseffektiv omstilling af den danske energisektor baseret på langsigtede rammevilkår nødvendiggør, at der er overensstemmelse mellem EU og dansk energipolitik, skriver direktør i DI, Tine Roed. 
En ambitiøs og omkostningseffektiv omstilling af den danske energisektor baseret på langsigtede rammevilkår nødvendiggør, at der er overensstemmelse mellem EU og dansk energipolitik, skriver direktør i DI, Tine Roed. 
Nikita Selvig
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tine Roed
Direktør, DI

Mine meddebattører har i denne debat, ligesom jeg selv, fremført en række synspunkter og emner, som vi synes er vigtige og bør prioriteres af Energikommissionen. Nogle synspunkter er modsatrettede, men rigtig mange peger i samme retning. Der ønskes en ambitiøs og omkostningseffektiv omstilling af den danske energisektor baseret på langsigtede rammevilkår.

Det er positivt, at debatten ikke længere drejer sig om, hvorvidt det er en god ide at omstille energisektoren, men om hvordan det gøres mest hensigtsmæssigt. Det lover godt for kommende diskussioner og aftaler.

Kommissionens balancegang
Energikommissionens oplæg skal balancere mange forskellige interesser. Det skal sikre, at der fortsat investeres i energiforsyningen. Der skal skabes et velfungerende energimarked og en markedsbaseret grøn omstilling. Og der skal tages højde for den danske eksport af energiteknologi, virksomhedernes konkurrenceevne, den samfundsøkonomiske ansvarlighed, forskning og innovation, forsyningssikkerheden og en del mere.

Fakta
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Det er en hårfin balance, som Energikommissionen skal finde for at tilgodese alle disse temaer bedst muligt. Jeg håber, at Energikommissionen vil inddrage følgegruppen, herunder DI, i arbejdet med at finde den rigtige balance mellem de forskellige temaer.

Overensstemmelse mellem energipolitikkerne
Ifølge Energikommissionens kommissorium skal der gennemføres en række analyser, der skal ligge til grund for det oplæg til energipolitiske mål og virkemidler, som kommissionen skal komme med. Analyserne vil være et vigtigt input i arbejdet med en grøn og realistisk omstilling af den danske energisektor.

Det er ikke længere hensigtsmæssigt eller formålstjenesteligt, at nationale parlamenter i en sen nattetime fastlægger nationale energipolitikker 10 år frem i tiden uden at tænke EU’s og nabolandenes politik og investeringer ind i beslutningerne. 

Tine Roed
Direktør, DI

Og det er vigtigt, at kommende beslutninger bliver taget på det bedst mulige grundlag, så omstillingen bliver så ambitiøs og så billig som mulig samtidig med, at vi sikrer, at virksomhedernes konkurrenceevne ikke belastes. Det betyder også, at det må være et grundvilkår for Energikommissionen, at dens anbefalinger tænkes ind i en EU-kontekst fra begyndelsen. En ambitiøs og omkostningseffektiv omstilling af den danske energisektor baseret på langsigtede rammevilkår nødvendiggør, at der er overensstemmelse mellem EU og dansk energipolitik.

Det er ikke længere hensigtsmæssigt eller formålstjenesteligt, at nationale parlamenter i en sen nattetime fastlægger nationale energipolitikker 10 år frem i tiden uden at tænke EU’s og nabolandenes politik og investeringer ind i beslutningerne. Det vil udfordre både troværdighed, stabilitet og omkostningseffektivitet og dermed ambitionsniveauet for den grønne omstilling.

Fortsat aktiv energipolitik
I Danmark har vi i mange år rost os for at have ført en aktiv energipolitik. Det skal vi fortsætte med. En aktiv energipolitik består af en ambitiøs og omkostningseffektiv omstilling af den danske energisektor baseret på langsigtede rammevilkår, der understøtter vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i hele det danske erhvervsliv.

Der er som nævnt mange forskellige interesser, der spiller ind i dette arbejde, men lykkes det for Energikommissionen at finde den rigtige balance i sit arbejde, er vi godt på vej.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00