Efter COP21: Konservative kræver nyt dansk klimamål
KLIMA: Et klimamål for 2030 vil give stabile rammer for investorerne og give en ny mulighed for at få bred politisk opbakning til den førte danske klimapolitik, mener Konservative. Socialdemokraterne og Enhedslisten bakker op, men ministeren er skeptisk.
Morten Øyen
RedaktørDanmark skal gribe det klima-momentum, der er skabt med weekendens aftale i Paris, og starte arbejdet frem mod et dansk 2030-mål for den samlede CO2-reduktion.
Med energiaftalen fra 2012 når Danmark 34 procent CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveau.
I februar 2014 indgik SR-regeringen sammen med Enhedslisten, SF og Konservative en aftale om en klimalov, der indeholder et klimaråd. Samme partier indgik samtidig også en aftale om, at der i 2020 skal reduceres 40 procent CO2-udledning.
Med klimaloven forpligtes regeringen til mindst hvert 5. år at fremsætte nationale klimamålsætninger med et perspektiv på 10 år. Klimarådet skal ifølge aftalen nedsættes per 1. januar 2015 og mindst en gang hvert år komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen. Ifølge aftalen skal klimarådet have et budget på 9 millioner kroner om året, oveni afsættes også tre millioner til Energistyrelsens opkvalificering på klimaområdet. Udgifterne skal dækkes gennem finansloven.
Det mener Konservative, der håber, meldingen kan være en invitation til Venstre-regeringen om at tilslutte sig ønsket om en national målsætning.
Regeringen er ikke tilhænger af den tidligere regerings 2020-mål og har også udtrykt sig skeptisk over for dansk ”enegang” i klimapolitikken.
”Et 2030-mål giver en retning for omlægningen af energikilderne og giver en sikkerhed for grønne investorer. 2020 er lige om hjørnet, og vi bør derfor allerede nu begynde at se frem mod 2030,” siger Konservatives klima- og energiordfører Mette Abildgaard.
EU er summen af nationerne. Og jo højere nationernes ambitioner er, jo højere bliver EU's.
Mette Abildgaard (K)
Klima- og energiordfører
Hun peger på, at hele Paris-aftalen bygger på nationale målsætninger, som er meldt ind til FN. Og at et dansk ambitiøst klimamål kan være med til at presse EU i en mere klima-ambitiøs retning.
”EU er summen af nationerne. Og jo højere nationernes ambitioner er, jo højere bliver EU's,” siger Mette Abildgaard, der ikke vil lægge sig fast på et klimamål for 2030 endnu.
K: Vigtigt med bred opbakning
Hun forestiller sig dog, at det bør ligge omkring det tyske niveau på 55 procent CO2-reduktion i forhold til 1990. Og at Klimarådet skal inddrages i arbejdet med at fastsætte det nye mål. Ellers synes hun, bolden skal ligge hos Venstre-regeringen.
”Årsagen til, at vi ønsker et klimamål, er stabilitet i klimapolitikken. Vi får ikke en pind stabilitet, hvis vi laver et alternativt flertal i Folketinget og stemmer et meget ambitiøst mål igennem, som den siddende regering ikke deler. Et 2030-mål er noget, vi bliver nødt til at være enige om hen over midten,” siger Mette Abildgaard.
Hos Enhedslisten – der på torsdag har rejst en forespørgselsdebat om den danske klimaindsats i Folketinget – er der overordnet opbakning til meldingen fra Konservative.
