Efter PSO-aftale: Erhvervslivets energiforbrug skyder i vejret

FREMSKRIVNING: Nye datacentre og udfasning af PSO-afgiften er med til, at erhvervslivets energiforbrug stiger med 20 procent, viser Energistyrelsens basisfremskrivning. Uden nye politiske tiltag vil forbruget af kul stige igen.

Energistyrelsen har i år lavet ekstra beregninger på Dongs beslutning om at udfase kul fra energigigantens danske værker. Det til trods, vil 2020'erne lede til større kulforbrug, hvis der ikke gøres noget politisk, forudser Basisfremskrivning 2017.
Energistyrelsen har i år lavet ekstra beregninger på Dongs beslutning om at udfase kul fra energigigantens danske værker. Det til trods, vil 2020'erne lede til større kulforbrug, hvis der ikke gøres noget politisk, forudser Basisfremskrivning 2017.Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix
Morten Øyen

Frem mod 2030 kommer der gang i energiforbruget i dansk erhvervsliv: Efter en årrække med uændret forbrug vil det endelige energiforbrug i dansk erhvervsliv fra 2020 til 2030 stige med 20 procent.

Fakta

Basisfremskrivning 2017


Basisfremskrivning 2017 indeholder en opdateret vurdering af, hvordan energiforbrug, energiproduktion og Danmarks udledning af drivhusgasser vil udvikle sig frem mod 2030, hvis der ikke introduceres nye politiske tiltag i energi- og klimapolitikken.

Fremskrivningen viser et forløb, der alene er defineret ud fra de fastlagte politiske rammer, der eksisterer i dag, og kan på den baggrund illustrere udfordringerne i forhold til at nå fremtidige energi- og klimapolitiske mål.

Kilde: Energistyrelsen

Det forudser Energistyrelsen i den nye basisfremskrivning, der blev offentliggjort mandag.

Ifølge styrelsen ligger den store stigning i virksomhedernes energiforbrug over den generelle vækst og skyldes hovedsageligt nye datacentre – fra Facebook og Apple, som begge slår sig ned i Danmark – samt udfasning af PSO, der tilsammen betyder en vækst i elforbruget på 35 procent.

Væksten i elforbruget forstærkes af et fald i erhvervslivets energieffektivitet, da energiselskabernes energispareindsats, som det ser ud lige nu, ophører efter 2020.

Det vil være paradoksalt, hvis Danmark efter en årrække med omstilling til vedvarende energi begynder at øge forbruget af kul igen. Det ville være en helt anden retning end den vi har bevæget os i hidtil.

Peter Birch Sørensen
Formand, Klimarådet

Mere kul
Det stigende elforbrug vil ikke blive dækket af ny vedvarende energi, men istedet af øget kulanvendelse, importeret biomasse og stigende elimport, da udbygningen i styrelsens fremskrivning kun medtager de forhold, som er kendt og vedtaget i dag. Det er, hvad man kalder en ”frozen policy”-fremskrivning for energi og klima.

Det fører i fremskrivningen til, at forbruget af kul frem mod 2018 falder til 60 PJ, men herefter vil stige igen til 130 PJ i 2030. Med ekstra CO2-udledning til følge.

Formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, er ikke overrasket over udviklingen.

”Nå vi øger elforbruget kommer der ikke automatisk mere sol- eller vindenergi. Så sker der ikke noget politisk, er det realistisk at antage, at vi kommer til at bruge mere kul og naturgas,” siger Peter Birch Sørensen.

Vil være ny energipolitisk retning
Basisfremskrivningen er derfor også lidt en lysende advarselslampe for politikerne, som til efteråret skal til at se på den næste energiaftale frem mod 2030.

”Det vil være paradoksalt, hvis Danmark efter en årrække med omstilling til vedvarende energi begynder at øge forbruget af kul igen. Det ville være en helt anden retning end den vi har bevæget os i hidtil,” siger Peter Birch Sørensen.

Ministeren har da også allerede varslet, at der skal politisk handling til. For regeringens eget mål om, at halvdelen af energiforbruget skal dækkes af vedvarende energi i 2030 kræver en indsats, viser basisfremskrivningen.

"Det svarer billedligt talt til, at der skal bygges 10 kæmpe havvindmølleparker fra 2020 til 2030. Det kommer vi ikke til at gøre i praksis, men det viser, hvor store investeringer, der skal foretages for at nå vores ambitiøse mål,” siger energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

Venter stor opgave
Klimarådets formand er enig i, at der venter politikerne en stor opgave, når der tages hul på forhandlingerne om den næste energiaftale.

Den vedvarende energi skal udbygges videre, så ekstra energiforbrug ikke bliver fossilt, og der skal tages højde for den kapacitet, som udgår når de gamle vindmøller trækkes ud af systemet. Og så skal der åbnes for en reel elektrificering af samfundet, for den er ikke for alvor slået igennem endnu.

I Klimarådets øjne skal det ske ved at fremme eldrevne varmepumper i varmeforsyningen og ved at fremme elbiler i transportsektoren.

Dertil skal politikerne holde et vågent øje med den store udbygning af biomassefyrede kraftværker. For der kan være problemer, hvis det i fremtiden ikke kan sikres at den megen importerede biomasse er bæredygtig – det vil sige træer genplantes.

Biomasseforbruget stiger
Forbruget af fast biomasse stiger ifølge Energistyrelsen fra 57 PJ i 2015 til 98 PJ i 2020. Herefter falder forbruget til 89 PJ i 2030. Faldet skyldes, at biomassen i perioder ikke kan konkurrere og presses ud af fossile brændsler.

Energistyrelsen har dog også et ”Dong-scenarie”, hvor man har regnet på Dong Energys beslutning om, at der ikke skal anvendes kul på energigigantens værker efter 2023.

”I det alternative forløb sker der således en yderligere stigning fra 2020 til et biomasseforbrug på 106 PJ i 2030 – svarende til ca. 19 pct. mere biomasse til el og fjernvarme end i grundforløbet,” skriver Energistyrelsen.

Overkommeligt EU-mål
Hvor regeringens eget mål for vedvarende energi kræver betydelige investeringer, ser det til gengæld mere overkommeligt ud at nå EU's 2030-mål for ikke-kvotesektoren. Danmark har fået til opgave at nedbringe de ikke-kvoteomfattede CO2-udledninger med 39 procent i 2030 set i forhold til 2005.

Fremskrivningen forventer at Danmark med ”frozen policy" vil nå mellem 20 og 26 procent, hvilket vil efterlade et reduktionsbehov på mellem 17 og 34 millioner ton CO2-ækvivalenter (centralt skøn er cirka 24 millioner ton).

En del af EU-Kommissionens forslag rummer muligheder for at benytte sig af såkaldte LULUCF-kreditter, der repræsenterer binding af CO2 i landets jord og planter. Der er ifølge Energistyrelsens fremskrivning lagt op til, at Danmark kan benytte op til 14,6 millioner ton LULUCF-kreditter.

”Medtager vi muligheden for at trække bidrag fra CO2-binding i jord og planter med, så skal vi kun reducere 10 millioner ton CO2 frem mod 2030. Det burde bestemt være en overkommelig opgave,” siger Peter Birch Sørensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Peter Birch Sørensen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
lic.polit. (Københavns Uni. 1985), cand.polit. (Københavns Uni. 1980)

0:000:00