Ekspert: Klimalov er en hensigtserklæring

Var det meningen, at regeringen ville lave en klimalov som den britiske eller skotske, så er opgaven ikke rigtig lykkedes. Det er vurderingen af professor i miljøret Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet efter et flertal i Folketinget onsdag stemte for Danmarks første klimalov.

"Regeringen har sagt, den ville bruge en model for en klimalov fra England og Skotland, men man har ikke brugt modellen rigtigt. Hovedtankegangen hos dem var, at klimaloven skal have nogle forpligtende kvantitative mål, som den til enhver tid siddende regering kan holdes fast på. I den danske lov står der ingen klimamål i selve lovteksten, kun i forarbejdet til loven, og det gør den mere til en hensigtserklæring og dermed mindre ambitiøs," siger Ellen Margrethe Basse.

Miljøprofessoren blev i forbindelse med COP15 klimatopmødet i Danmark spurgt, om hun ville prøve at se på den engelske og skotske klimalov, for så at lave et forslag til en dansk klimalov. Hun kender derfor indgående til øvelsen og er ikke just imponeret over, at den nye danske klimalov er endt uden nogle konkrete klimamål.

Tynd argumentation
Selvom det var den oprindelige tanke i regeringsgrundlaget, at Danmarks klimamål skal "skrives ind i en klimalov - inspireret af den britiske og skotske klimalov", blev det i processen fra idé til lov afvist af Justitsministeriet. Det fremgår i et skriftligt svar fra klima- og energiminister Rasmus Helveg (R) til SF's Steen Gade, der i lovgivningsprocessen ønskede at vide, hvorfor regeringen ikke bare skrev målene i lovteksten.

Med en henvisning til en bog, der er skrevet i 2002 af ansatte i Justitsministeriet, forklarer ministeren, at love kun bør indeholde regler, som "normerer retsstillingen mellem borgerne indbyrdes, pålægger borgerne pligter over for det offentlige eller tillægger borgerne rettigheder over for det offentlige".

Altså et hensyn til "god lovkvalitet".

Men den afvisning giver Ellen Margrethe Basse ikke meget for.

Retligt er der ikke så meget i loven. Og slet ikke, hvis man sammenligner med de love fra England og Skotland, som faktisk var idegrundlaget for, at vi skulle have en klimalov i Danmark

Ellen Margrethe Basse
Professor, dr.jur., Aarhus Universitet

"Det er efter min bedste vurdering noget pjat. Har du et område om sociale ydelser eller straffe, så er det rigtigt, at loven skal handle om, hvad borgerne har krav på eller skal leve op til. Men har du med miljø og klimaområdet at gøre, så er det jo ikke den enkelte borger, som er interessant. Det er myndighedernes forpligtelser, der er interessante der, og det ser man allerede masser af eksempler på i miljølovgivningen," siger Ellen Margrethe Basse og peger på planloven som et eksempel.

"Loven om klimarådet"
Ifølge hende findes der ikke et lovgivnings-design, der er gældende for alle områder. Man er i stedet nødt til at se på, hvad det konkrete område er karakteriseret ved, hvilke virkemidler skal man have, og hvor langt lovgivning kan være relavant at bruge.

"At klimamålene nu kun er indskrevet i forarbejdet, er efter min opfattelse kun et udtryk for, at man ikke vil have, at det skal være mere forpligtende end som så. For ellers så havde man jo skrevet det ind i selve lovteksten. Nu er det mere en slags hensigtserklæring. Det bliver mere vattet, når det ikke står i selve loven," siger miljøprofessoren.