Ekspert: PSO-ændringer uden forligskredsen vil være forligsbrud

ENERGIFORLIG: Hvis regeringen dropper de kystnære vindmøller uden at tage hele energiforligskredsen i ed, vil det være forligsbrud, siger forligsekspert. Han undrer sig over, at en smal mindretalsregering sår tvivl om et gældende forlig.

Hvis regeringen vil skrotte de kystnære vindmøller, må den spørge energiforligskredsen om lov.
Hvis regeringen vil skrotte de kystnære vindmøller, må den spørge energiforligskredsen om lov.Foto: Colourbox
Lasse Lange

I dansk politik kan man i henhold til Grundloven og gældende ret gøre stort set hvad som helst, hvis man bare har 90 mandater i ryggen.

Men grundlovens sirligt nedfældede paragraffer er ikke det eneste, der skal tages hensyn til. Der er naturligvis EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser, men ikke nok med det. Vil man undgå at overtræde folkestyrets sæder og skikke, skal man nemlig også forholde sig til de såkaldte forligsregler – et uformelt regelsæt, der måske nok er politisk, men ikke juridisk bindende.

Når det kommer til de kystnære vindmøller, som regeringen vil sløjfe, indebærer forligspraksis eksempelvis, at det vil kræve – ikke bare 90 – men 144 mandater at sløjfe dem.

144 er nemlig det antal medlemmer af Folketinget, som partierne bag energiforliget tilsammen sidder på.

Fakta
Energiforliget blev aftalt mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, SF og Radikale) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative i 2012.

Og skal de kystnære møller, der er aftalt i energiforliget fra 2012, skrottes, skal hver og en af de 144 i princippet tages i ed.

Det forklarer Flemming Juul Christiansen, der er lektor i politologi på Roskilde Universitet og forsker i dansk forligsskik.

Ændrede forudsætninger sætter ikke et forlig ud af kraft.

Flemming Juul Christiansen
Forligsekspert, lektor i politologi, RUC

“Da langt de fleste partier var med til at indgå energiforliget, der løber frem til 2020, har de også vetoret, hvis energiforliget skal ændres,” siger Flemming Juul Christiansen til Altinget.

“Dermed vil det i henhold til gængs forligsskik være forligsbrud, hvis regeringen ændrer på energiaftalen uden at spørge alle partierne i energiforligskredsen om lov,” fortsætter Flemming Juul Christiansen.

Han understreger, at forlig er en uformel praksis, der måske nok er politisk, men ikke juridisk bindende.

0:000:00