Debat

En uigenkendelig verden

DEBAT: Uden ambitiøse klimamål efterlades en uigenkendelig planet til fremtidige generationer. Skal vi fortsætte vores Titanic-færd, eller skal vi handle i overensstemmelse med realiteten, spørger Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet.
Det mest nedslående er måske, at vi har kendt til klimaforandringerne og deres konsekvenser i årtier uden at handle, skriver Margrete Auken (SF).
Det mest nedslående er måske, at vi har kendt til klimaforandringerne og deres konsekvenser i årtier uden at handle, skriver Margrete Auken (SF).Foto: Europa-Parlamentet
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Så udkom den seneste rapport fra FN's internationale klimapanel.

Og budskabet er klart: Hvis vi fortsætter ad det spor, vi er på nu, vil kloden nå en fire grader celcius global opvarmning i år 2100.

Sker det, vil vi med sikkerhed efterlade en uigenkendelig planet til fremtidige generationer.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Men allerede nu ser vi klimaforandringers katastrofale konsekvenser for mennesker og natur, hvor de rammer. Og vi er åbenlyst ikke i stand til at tage hånd om dem.

Man kan bare se, hvad der skete her hos os selv, da vandstanden i Isefjord slog alle rekorder under decemberstormen i fjord.

Sidst, men ikke mindst, skaber den grønne omstilling, især med energibesparelser, vedvarende energi og affaldsgenindvinding, mange job, som ikke kan outsources, mens moderne grønne industrier vil kunne konkurrere på det internationale marked.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Tilsammen løb omkostningerne for de to efterårsstorme i 2013 op over fire milliarder kroner.

Klimakampen bliver kun dyrere
Det mest nedslående er måske, at vi har kendt til klimaforandringerne og deres konsekvenser i årtier uden at handle.

Det er nu snart 30 år siden, at Brundtland-rapporten gjorde det klart, at vi ikke kunne fortsætte udviklingen uden at gå på kompromis med fremtidige generationers egne muligheder.

Her blev truslerne mod klimaet også nævnt, og FN's klimapanel, IPCC, kom til verden og udsendte sin første og alarmerende rapport i september 1990.

For 20 år siden trådte så FN's klimakonvention i kraft, men endnu er vi langt fra en seriøs fælles løsning på udfordringerne. For snart 10 år siden gjorde Stern-rapporten det klart, at klimakampen kun bliver dyrere, jo længere vi venter.

Vi lærer ikke af fortiden
Som syv børns bedstemor bliver man fortvivlet, når så klokkeklare beviser overhøres - ofte med stupide anklager om dommedagsprofetier.

Nu er mange år gået, og vi er ikke kommet et skridt nærmere en global løsning og må leve med følgerne af passiviteten og de forkerte beslutninger, som blev truffet - mod bedre vidende.

Værre er det, at det virker, som om mange ikke har lært af fortidens fejltagelser.

Når Rusland bliver krænket og hæver gaspriserne, går skifergastilhængerne nærmest i selvsving. Men skifergas er brænde på det bål, der lige nu varmer planeten, smelter polerne og truer vores efterkommeres livsrum.

Fuld kraft på grøn omstilling
Løsningen på klimatruslerne og energisikkerheden findes, men den kræver, at vi hurtigst muligt skifter kurs og sætter fuld kraft på den grønne omstilling.

Den vil ikke alene reducere den menneskeskabte globale opvarmning, men også gøre os uafhængige af Putins fossile brændsler.

Sidst, men ikke mindst, skaber den grønne omstilling, især med energibesparelser, vedvarende energi og affaldsgenindvinding, mange job, som ikke kan outsources, mens moderne grønne industrier vil kunne konkurrere på det internationale marked.

Desværre svigtede Europa-Kommissionen ambitiøse mål for vedvarende energi blandt 2030-klimamål, der, som den ellers selv havde beregnet, ville give mere end en halv million nye arbejdspladser i EU.

Ambitiøse klimakrav er også realistiske
Vi, i den Grønne gruppe i parlamentet, har i en alternativ 2030-klimaplan foreslået, at vedvarende energi skal udgøre 45 procent af energiproduktionen i 2030.

Det er ambitiøst, ja, men også realistisk i forhold til klimakravene, og vores mål vil helt frigøre EU fra gas-afhængigheden af Rusland. Men det kan kun blive til virkelighed, hvis viljen er der hos et flertal af Europas ledere.

Derfor er ambitiøse klimamål en central del af det valg, europæerne skal træffe 25. maj i år. Skal vi fortsætte vores Titanic-færd, eller skal vi omsider handle i overensstemmelse med det, vi godt ved?

Valget er dit.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrete Auken

MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation
cand.theol. (Københavns Uni. 1971), sognepræst emerita

0:000:00