Debat

Energiselskabernes spareindsats får fine karakterer

DEBAT: Energiselskabers energispareindsats er velfungerende og sikrer projekterne og slutbrugerne lavest mulige omkostninger. Det er to af konklusionerne i Deloittes evaluering, som de Frie Energiselskabers Jette Miller vælger at se bort fra, skriver Dansk Energis Kamilla Thingvad.

Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kamilla Thingvad
Chefkonsulent Dansk Energi

Fakta
Bland dig i debatten!
 
Send dit indlæg til [email protected]


”Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet set, at det er en velfungerende ordning, hvor aftaleparterne med afsæt i de opnåede erfaringer løbende forbedrer regler, organisering og øvrige rammevilkår for energispareindsatsen.” Sådan starter Deloittes samlede vurdering af energiselskaberens energispareindsats, udgivet medio marts 2015.

Derfor kan jeg godt have svært ved at tro, at Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber og jeg har læst samme rapport. Som sagt er Deloittes hovedkonklusioner, at ordningen er velfungerende.

Deres analyser viser, og jeg citerer, at:

Jeg anerkender, at Deloitte også påpeger udfordringer og forbedringsmuligheder, men ikke at svaret på samtlige udfordringer skulle være at ændre organiseringen.

Kamilla Thingvad
Chefkonsulent, Dansk Energi

”Selskaberne i betydelig grad har formået at vælge den portefølje af projekttyper og slutbrugermålgrupper, der sikrer dem de laveste omkostninger….. At energispareindsatsen grundlæggende rummer de rette virkemidler i form af tilskud, rådgivning og markedspåvirkninger, ….at tilgangene og opgørelsesmetoderne, der benyttes, generelt er passende og veludviklede, ….at Energispareindsatsen gør en forskel med hensyn til at reducere det samlede energiforbrug i Danmark sammenlignet med, hvis indsatsen ikke var blevet gennemført,…. at der er et en positiv samfundsmæssig effekt af ordningen, ….at ordningen giver et samfundsøkonomisk overskud.” Endelig påpeger Deloitte at ”slutbrugere og aktører generelt er tilfredse med ordningen”.

Jeg har derfor yderst svært ved at genfinde, at ordningen skulle være ineffektiv og konkurrenceforvridende, som Jette Miller hævder.

Indsats er markedsgjort
Energispareindsatsen er i dag markedsgjort. Tusindevis af aktører med konkurrencedygtige tilbud agerer på energiselskabernes vegne i jagten på omkostningseffektive besparelser.  Evalueringen viser da også, at kun to procent af de adspurgte aktører, der i dag ikke samarbejder med et energiselskab, har fået nej til et samarbejde. Med det afsæt er det svært at konkludere, at markedet er lukket og konkurrenceforvridende.

Jeg anerkender, at Deloitte også påpeger udfordringer og forbedringsmuligheder, men ikke at svaret på samtlige udfordringer skulle være at ændre organiseringen. Deloitte har alene evalueret det eksisterende setup og ikke forholdt sig til de mange elementer, der skal analyseres nærmere for at kunne skaffe det rette grundlag at beslutte, hvorvidt energispareforpligtigelsen kan organiseres fremadrettet. 

Åben for dialog
Der kan dog være ligeså god fornuft i at pålægge det kommercielle led en energispareforpligtelse som at pålægge monopolet en forpligtelse. Vi i Dansk Energi er også åbne for at indgå i dialog om fordele og ulemper og se på mulighederne. Men en beslutning om at flytte forpligtigelsen bør naturligvis ske på baggrund af en tilbundsgående analyse af, hvilke konsekvenser det vil have for realisering af energibesparelser, og hvordan det eksempelvis kan undgås, at en spareforpligtigelse bliver en barriere for, at nye danske handelsselskaber træder ind på markedet.

Og endnu vigtigere er det at slå fast: Evalueringen indeholder ikke skyggen af indikationer af, at de aftaler, netselskaberne indgår med deres koncernforbundne handelsselskaber, er ulovlige. Hvis Jette Miller kan dokumentere sådanne sager, vil min opfordring være at rette henvendelse til rette myndighed. Hvis det ikke er sagen, så bør beskyldninger af den tyngde ikke fremsættes.

Uanset, at vi måtte læse Deloitte-rapporten forskelligt, og uanset hvordan indsatsen skrues sammen fremad, bør ordningen også fremover fortsat skabe størst mulig gevinst i form af et lavere energiforbrug til lavest mulige omkostninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00