Debat

Energispareordningen bør justeres snart

DEBAT: Man bør opdele energispareordningen i to markeder, et for bygninger og et for industri. Det vil kunne give fokus på langsigtede besparelser i bygninger, uden at det går ud over prisen i industri. Det skriver Dansk Byggeri og Det Økologiske Råd i et fælles debatindlæg.

Michael H. Nielsen er direktør i Dansk Byggeri og har skrevet dette debatindlæg i samarbejde med Søren Dyck-Madsen, energikonsulent i Det Økologiske Råd.
Michael H. Nielsen er direktør i Dansk Byggeri og har skrevet dette debatindlæg i samarbejde med Søren Dyck-Madsen, energikonsulent i Det Økologiske Råd.Foto: Dansk Byggeri
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael H. Nielsen
Direktør i Dansk Byggeri
og Søren Dyck-Madsen
Energikonsulent i Det Økologiske Råd

Energiselskabernes energispareordning har nu fungeret i mange år med ganske pæn succes. Men ordningen står overfor nye udfordringer og har forandret sig over årene. Indsatsen som aftalt i energiforliget fra 2012 skal fastholdes, men ordningen trænger til et grundigt eftersyn og en række justeringer.

Marginalprissætningen betyder, at de billige besparelser forsvinder
Energispareordningen var i sin start baseret på rådgivning og udbetaling af støtte svarende til den omkostning, der konkret var for at gennemføre energibesparelser.

De seneste år har ordningen mere og mere lignet en markedsplads for handel med energibesparelser, hvor alle besparelser er afregnet til en stadig højere marginalpris. Det betyder, at stort set alle besparelser afregnes med det højeste støttebeløb.

Fakta
Bland dig i debatten!
Har du indspark til debatten på Altinget: energi og klima, så send dit indlæg til [email protected]

En fornuftig fastholdelse af et højt energispareniveau kan presse omkostningerne op i takt med at dyrere besparelser, for eksempel de langtidsholdbare renoveringer af bygningers klimaskærm, bliver nødvendige – uden at samfundet får nok for pengene.

Manglende viden om omkostningerne ved energibesparelser
Vi ved faktisk ikke, hvad de typiske energibesparelser koster, samt hvor langt de billige energibesparelser fortsat rækker. Vi kender derfor ikke størrelsen af ”tabet” på overbetalinger til de billige besparelser, fordi der er etableret et marked, hvor alle besparelser netop kan sælges for marginalomkostningen.

Med den nuværende ordning, som egentlig er tilrettelagt efter at tage de billigste energibesparelser først, får vi ikke taget hul på besparelserne i bygningerne.

Michael H. Nielsen og Søren Dyck-Madsen
Hhv. direktør i Dansk Energi og energikonsulent hos Det Økologiske Råd

Vi skal have bygningerne i spil. Vi ved, at der er mange langtidsholdbare energibesparelser at finde ved renovering af bygningernes klimaskærm. De er bare normalt dyrere end i industrien. Til gengæld har de en lang levetid.

Med den nuværende ordning, som egentlig er tilrettelagt efter at tage de billigste energibesparelser først, får vi ikke taget hul på besparelserne i bygningerne.

Der er behov for en opdeling af energispareordningen
For at løse udfordringen med at realisere besparelser med kort levetid til lave omkostninger og besparelser med lange levetider til lidt højere omkostninger på en samlet set omkostningseffektiv måde, så må vi have opdelt energispareforpligtelsen i to markeder: Et marked for billige energibesparelser i ”Industri” og et marked for dyrere energibesparelser i klimaskærmen i ”Bygninger”.

En opdeling vil effektivt kunne sætte fokus på langtidsholdbare energibesparelser i bygninger, samtidig med at markedsprisen i ”Bygninger” ikke vil påvirke prisen i ”Industri”.

Herved kan en opdeling i to separate markeder faktisk være med til at sænke den samlede omkostning ved fastholdelse af det nuværende aftalte energisparekrav og sætte mere gang i de dyrere energibesparelser i ”Bygninger”.

Ved samtidig at opstille separate mål for de to markeder tvinges energispareaktørerne til at have fokus på aktiviteter, der sikrer realisering af besparelser i begge markeder.

Forsinkelse er tabt besparelsesmulighed
For vi kommer ikke uden om, at vi frem mod 2050 skal have mere gang i energiforbedringer af bygninger. Energiforbruget skal reduceres med mindst 40 procent i den eksisterende bygningsmasse frem mod 2050 for at sikre en omkostningseffektiv konvertering til vedvarende energiforsyning. Denne omstilling er energispareindsatsen nødt til at understøtte bedre så snart som muligt og gerne allerede fra 2018. Energirenovering gennemføres nemlig typisk som led i almindelig bygningsrenovering for at reducere omkostningerne ved energieffektivisering af bygninger. Så enhver forsinkelse udgør ofte en tabt besparelsesmulighed.

Så når energispareordningen aktuelt forhandles, er der behov for både en fastholdelse af niveauet og en snarlig justering af ordningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael H. Nielsen

Seniorrådgiver, Concito
landsskabsarkitekt (Københavns Uni. 1983), master i offentlig administration (CBS 2000)

Søren Dyck-Madsen

Medlem, Energiforum Danmark, fhv. Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd
cand.polyt. (DTU. 1979)

0:000:00