Er energirenoveringsvejen en blindgyde?

BYGNINGER: Renoveringsarbejdet er gået i stå. Manglen på økonomiske incitamenter får en række aktører til at spørge, om regeringen overhovedet er interesseret i at få gang i arbejdet. Eller om man er tilfreds med at give danskerne grøn strøm.

Havvindmølleparker som her ved Anholt får milliarder af kroner i støtte gennem PSO-ordningen. Hvorfor er der så ikke råd til at give økonomisk støtte til energirenoveringer af de danske boliger, spørger en række aktører.
Havvindmølleparker som her ved Anholt får milliarder af kroner i støtte gennem PSO-ordningen. Hvorfor er der så ikke råd til at give økonomisk støtte til energirenoveringer af de danske boliger, spørger en række aktører.Foto: Dong Energy
Klaus Ulrik Mortensen

Efter at have fulgt arbejdet med energirenoveringer i godt 20 år er tiden kommet for seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Ole Michael Jensen til at stille et fundamentalt spørgsmål:

Er energirenoveringsvejen i virkeligheden en blindgyde?

Tidligere på ugen konstaterede han i Altinget, at markedet er i dyb krise. To faktorer er afgørende: Faldende energipriser og en politisk strategi uden økonomiske incitamenter.

“Energistyrelsen engagerede et hav af mennesker, som kom med forslag til, hvordan vi kunne få gang i markedet. Men når så tiden kommer til, at regeringen skal præsentere sin strategi, er det hele mundet ud i forestillingen om, at det er nok at uddanne nogle energirådgivere, som skal hjælpe folk med at samle guldet op,” kritiserer han.

Fakta
Folketinget indførte PSO-afgiften som en ekstra tarif på elregningen i forbindelse med en aftale om liberalisering af energimarkederne i 1998.

PSO-midlerne skulle dække udgifter til nye energiteknologier, der endnu ikke er i stand til at klare sig på rene markedsvilkår.

PSO-tariffen har haft sin nuværende udformning siden 2005.

Kilde: Energinet.dk

Og spørgsmålet er derfor, om fraværet af stærke økonomiske incitamenter skal ses som udtryk for manglende politisk vilje til at gøre noget ved problemet.

“Jeg har set mange politiske initiativer gennem tiden. Fra bidrag til skrotning af oliefyr til håndværkerfradrag. Men noget, der bare minder om den støtte, som man giver til vedvarende energi, har jeg ikke set,” siger han.

Man kan undre sig over, at når det handler om at gå fra sort til grøn energi, viser politikerne stor handlekraft. Men når det handler om at reducere energiforbruget i bygningsmassen, er viljen meget lille. Det virker lidt som den samme logik, der ligger bag, at det koster penge at gå til tandlægen, mens det er gratis at gå til læge.

Michael H. Nielsen
Direktør, Dansk Byggeri

Nej til tvungen opsparing
Da Klimakommissionen i efteråret 2010 præsenterede sine anbefalinger til et fossilfrit samfund i 2050, var et af virkemidlerne en tvungen opsparing, som skulle bruges til renovering af de private husstande.

“Tanken var, at man ved at lægge nogle ekstra ører oven i elregningen fik folk til at gøre noget ved deres gamle huse. Men selv om forslaget har været oppe og vende et par gange siden, mangler jeg stadig at se politikere, der tør omsætte det til praksis,” siger Ole Michael Jensen.

Og det undrer ham set i det lys, at politikerne hvert år opkræver milliarder af kroner fra husholdninger til støtte af vedvarende energi. I 2014 beløb de samlede tarifindtægter ifølge Energinet.dk sig til 6,9 milliarder kroner. Heraf stammer cirka 30 procent fra forbrugerne. Hvilket svarer til 2,1 milliarder kroner.

0:000:00