Et år i den grønne realismes tegn

“Regeringens klima- og energipolitik bygger på grøn realisme.”

Så kort blev det sagt, da regeringsgrundlaget for et år siden blev lagt frem.

“Det betyder,” - blev det forklaret - “At der skal være sammenhæng mellem målene i energipolitikken og de midler, vi har til rådighed.”

Med andre ord: Den grønne omstilling og de ambitiøse klimamål skal i højere grad underlægges håndfaste hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne og finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) pengekasse.

Og så var scenen sat for en energi- og klimapolitisk sæson, hvor der også kom en ny FN-klimaaftale, regeringen satte sit afgørende angreb ind på PSO-aftalen, de kystnære vindmøller blev alvorligt truet og meget andet.

Sænkede ambitioner
Noget af det første, den nyudnævnte energi-, forsynings- og klimaminister gjorde, da han kom tilbage fra sommerferie, var at fortælle Altinget, at den realistiske tilgang betød, at regeringen sænkede klimaambitionerne.

”Det med 40 procent CO2-reduktion er ikke vores politik. Det vil være rigtig dyrt for det danske samfund at nå den målsætning, og derfor indgår det ikke i vores overvejelser. Vi synes, at hvis vi når 37 procent, så er det rigtig fint,” sagde Lars Christian Lilleholt (V) til Altinget.

Den tidligere regerings mål om 40 procent-CO2-reduktion i 2020 er nemlig for dyrt for erhvervslivet, mener Lars Christian Lilleholt.

”Det vil være rigtig dyrt for det danske samfund at nå de sidste procenter og dermed pålægge vores erhvervsliv flere omkostninger. Det er ikke det, Danmark har brug for nu,” sagde Lilleholt.

Hedegaard fik nok
Senere kom regeringens finanslovforslag, der fjernede millioner fra både EUDP-midlerne, som støtter udvikling og demonstration af nye energiteknologier, Innovationsfonden og Forskningsreserven, der begge har været med til at finansiere initiativer på området.

Det fik tidligere klimakommissær og -minister Connie Hedegaard til at råbe klimavagt i gevær.

“Det er så kortsigtet, at det næsten gør ondt. DI forstår det ikke og protesterer. Dansk Energi protesterer. Virksomhedsledere advarer, så kraftigt de kan. Hallo. Hvad tænker I på,” spurgte Connie Hedegaard (K) i et meget læst debatindlæg på Altinget.

“Hvor ville det være typisk dansk at have taget alle de dyre udviklingsomkostninger for så nu, hvor resten af verden endelig begynder at rykke, og markedet og konkurrencen vokser, at få kolde fødder,” konstaterede Connie Hedegaard, der få uger forinden var blevet udnævnt til ny formand for Concito.

Godt nyt fra byernes by
Mens der i de grønne organisationers øjne har været mere skidt end kanel i den hjemlige energi- og klimaandedam, var der godt nyt fra det store, internationale klima- og energi-hav.

I Paris lykkedes det således verdens ledere at nå til enighed om en ambitiøs klimaaftale lige før jul, der gjorde EU-klimakommissær Miguel Arias Cañete glad.

”Men Paris er meget mere end aftalen. Det handler også om politik, diplomati og indflydelse. I den sammenhæng er aftalen en stor sejr for Europa og dets allierede,” forklarede klimakommissæren ved den lejlighed.

Ifølge ham kom aftalen i hus, fordi EU stod i spidsen for en højambitions-koalition.

”Europa har været en stærk styrke med høje ambitioner, vi har bidraget med vores europæiske erfaringer med klimapolitik og vores traditioner med forhandlinger og regelbaseret internationalt samarbejde.”

Aftalen i Paris kom kun på plads efter et meget langt forhandlingsforløb. I København blev der til gengæld indgået en uhørt hurtig en.

Efter aftale med Folketingets partier hastebehandlede Tinget således lovgrundlaget for et hasteindgreb mod den såkaldte 60/40-ordning til støtte for solcelleprojekter.

“Der er modtaget et eksorbitant antal ansøgninger om tilsagn,” forklarede energi- og klimaministeren om baggrunden for lovindgrebet, der blev fremsat, første-, anden-, tredje-, udvalgsbehandlet og vedtaget samme dag.

Selv Enhedslisten stemte for angrebet, som skulle redde staten ud af en uventet solcelle-kattepine, der kunne have kostet statskassen omkring 10 milliarder kroner.

“Det er en sag, som, vi har respekt for, skal hastes igennem,” forklarede Søren Egge Rasmussen (EL) i Folketingssalen lidt i ti en tirsdag aften, som angiveligt var deadline, hvis Dronningen skulle nå at stedfæste indgrebet med det vuns.

“Vi skal nå tre behandlinger på en dag. Vi har så fået at vide, at vi skal nå tredjebehandlingen inden klokken 22.00, for at dronningen kan nå at skrive under. Jeg synes godt nok, at det her er langt ude,” sagde Søren Egge Rasmussen om indgrebet, som alene Alternativet stemte imod.

Blæst om møller
Solceller var imidlertid ikke den eneste type vedvarende energi, som regeringen med henvisning til uventede store udgifter forsøgte at gribe ind imod i løbet af året.

Vindmøller, særligt de kystnære havvindmøller, har således stået for skud af flere omgange i løbet af året. Lars Christian Lilleholt brugte ellers sin første dag som vindmølleminister til at gøre det klart, at han ikke havde noget problem med teknologien.

”Det er jo ikke, fordi jeg ikke kan lide vindmøller,” som han sagde til Altinget.

Den købte oppositionen dog ikke. Allerede inden Folketingets åbning så de Lilleholts første vindmølle-angreb for sig, da han ville give kommunerne bedre mulighed for at stoppe de kystnære vindmølle-projekter, der bliver stillet op via den såkaldte åben-dør-procedure

I april begyndte statens udbud af kystnære havvindmøller så så småt at krakelere, da et enkelt af udbuddets potentielle projekter trak sig af hensyn til den lokale sortand.

Men endnu værre blev det i de grønne og rødes øjne, da regeringen en måneds tid senere fortalte, at hele det kystnære udbud skal skrottes, hvis regeringen får sin vilje. Det skal ske for at medfinansiere en afskaffelse af de omdiskuterede PSO-afgift, som regeringen og dele af erhvervslivet foragter, men som deler Kongerigets forskellige vismandstyper.

“Vores PSO-afgifter udgør en stor udfordring for vores virksomheder og er med til at sende mange arbejdspladser ud af landet. Det er en afgift, der på alle måder er konkurrenceforvridende,” fortalte erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), da regeringen i midten af maj fremlagde regeringens plan for en syvendedel af finansieringen af PSO-afskaffelse.

De resterende milliarder vil regeringen først og fremmest skaffe ved at sætte bundskatten op og bundfradraget ned, viste det sig senere, hvilket særligt dele af blå blok satte sig bastant imod.

Regeringens udmelding var startskuddet til et noget uklart forhandlingsforløb, der foreløbigt forliste, da DF-formand Kristian Thulesen Dahl torpederede dem i slutningen af maj. 

Siden er de gået så godt som i stå, og der foregår således kun løse sonderinger. Så sent som 21. juni har regeringen således aflyst et længe planlagt møde i energiforligskredsen.

PSO-spørgsmålet ventes således først genoptaget i den grønne realismes ånd til efteråret.

Det var en række af de vigtigste nedslag i året, der gik på energi- og klimaområdet. Og så har vi slet ikke berørt Dong-salget, der gav en del uro i efteråret og igen i forbindelse med børsnoteringen for nyligt, Folketingets beslutning om at bane vejen for grønlandsk uranminedrift eller energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholts besøg hos Pave Frans.