EU-Kommissionen foreslår tre løsninger på PSO-strid

GRØN STØTTE: EU-Kommissionen har givet Danmark forslag til, hvordan PSO-ordningen kan ændres, så den kommer til at harmonere med EU-reglerne. Ministeren vil ikke give bud på, hvor det ender, men håber på en hurtig løsning. Striden med EU bekymrer energiordførerne.

Regeringen bøjer sig for EU-Kommissionens kritik og er nu villig til at se på, hvordan den danske støtte til grøn energi gennem PSO-afgiften kan indrettes, så den harmonerer med EU-reglerne.
Regeringen bøjer sig for EU-Kommissionens kritik og er nu villig til at se på, hvordan den danske støtte til grøn energi gennem PSO-afgiften kan indrettes, så den harmonerer med EU-reglerne.Foto: Colourbox
Morten Øyen

EU-Kommissionen langer ikke kun ud efter den danske PSO-ordning, men er også kommet med løsningsforslag til, hvordan den kan indrettes, så den danske støtteordning til grøn energi opfylder EU's regler.

Det fremgår af et fortroligt notat til Folketingets Klima- og Energiudvalg fra ministeren, som Altinget har set.

Siden forsommeren har regeringen ellers forsøgt at overbevise EU-Kommissionen om, at den danske måde at støtte grøn energi på, gennem PSO-afgiften, fuldt lever op til EU's regler. Men fredag meddelte EU-Kommissionen endnu engang, at den er af en anden opfattelse. Det er nemlig konkurrenceforvridende, at det kun er dansk produceret el, der har adgang til de støtteordninger, som finansieres af PSO-afgiften, mener Kommissionen.

Derfor skal ordningen ændres, og EU-Kommissionen har ifølge ministerens notat tre modeller med til forhandlingerne på, hvordan det kan ske:

Fakta
PSO-ordningen:
PSO står for Public Service Obligation og pålægges alle danskeres elregning. PSO-afgiften blev indført i 1998, da energimarkederne blev liberaliseret. Provenuet fra PSO-afgiften går til producenter af grøn energi i Danmark, så de kan få en fast høj pris for deres el, selv når prisen ellers er lav.
I forbindelse med ændringer af PSO-ordningen i forhold til ændringer i støtte til vind og sol har EU-Kommissionen sået tvivl om lovligheden af ordningen. Med Vækstaftalen blev regeringen og Venstre senest enige om at lette PSO-afgiften med 13,2 milliarder kroner frem mod 2020.

Det første bud er, at selve modellen for PSO-afgiften bliver lavet om. Det andet bud, der er lidt mere ”kompromissøgende”, går ud på, at nogle af pengene fra PSO-afgiften skal gå til byggeri af energi-infrastruktur til udlandet. Og det sidste bud er at ”åbne” det danske støttesytem, så udenlandske producenter af vedvarende energi til Danmark også får mulighed for at få del i pengene.

Helveg: Vi skal tilpasse os
Klima- og energimister Rasmus Helveg Petersen (R) er ikke enig i, at den danske ordning er traktatstridig. Men han anerkender, at Danmark bliver nødt til at justere PSO-ordningen, hvis det ikke skal ende med ”et langstrækt juridisk tovtrækkeri”.

Helt overordnet er det min bekymring, at hele PSO-ordningen svækkes. Så opfordringen til ministeren er at lægge hovedet i blød og tænke alle mulige kreative løsninger igennem.

Steen Gade (SF)
Klima- og energiordfører

”Derfor går vi nu i dialog med EU-Kommissionen om, hvordan vi kan tilpasse vores system,” siger Rasmus Helveg Petersen.

Han vil på nuværende tidspunkt ikke løfte sløret for, hvordan han mener, Danmark kan tilpasse sig. Men Helveg afviser ikke, at PSO-ordningen fremover måske også skal gå til at finansiere energi-forbindelser til udlandet eller til udenlandske producenter af vedvarende energi.

”Man kunne også forestille sig et udbud, hvor alle kan byde ind, så det ikke er diskriminerende. Så der er flere muligheder, men det er for tidligt at sige, hvor det ender. Der udestår en forhandling. Men vi arbejder for en hurtig løsning, for den her sag bremser jo andre sager, vi har med statsstøtte til sol og vind,” siger klima -og energiministeren.

Dokumentation

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen har tidligere til Folketingets Klima- og Energiudvalg oplyst: 

  • Støtteordninger, som er under behandling i henhold til støttereglerne og finansieres via PSO-tariffer, kan ikke ventes at iværksættes, før der har været nærmere dialog og afklaring med Kommissionen. Det har umiddelbart den konsekvens, at der ikke kan ventes fremdrift i de verserende sager vedr. sol og vind. Det kan også forsinke eventuelle lempelser i PSO som følge af vækstudspillet.
  • Fremtidige ændringer i PSO-finansierede støtteordninger vil formentlig heller ikke kunne godkendes, før der er en afklaring. Hvis en kommende vækstaftale f.eks. indebærer, at der skal etableres en støtteordning målrettet dækning af el-intensive virksomheders PSO-udgifter, kan det blive vanskeligt at få realitetsbehandlet en sådan ændring. Det samme vil gøre sig gældende, hvis støtten til landvind ændres. 

0:000:00