EU-Kommissionen vil sende dansk energi-støtte over grænsen

GRØNNE PENGE: EU-Kommissionen vil tvinge EU-landene til at åbne deres grønne statsstøtte for udenlandske projekter. Hverken energibranchen eller ministeren afviser ideen.

Dele af den danske statsstøtte til eksempelvis havvindmølleparker skal fremover åbnes for projekter i andre EU-lande. Det foreslår EU-Kommissionen.
Dele af den danske statsstøtte til eksempelvis havvindmølleparker skal fremover åbnes for projekter i andre EU-lande. Det foreslår EU-Kommissionen.Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Michael HjøllundMorten Øyen

BRUXELLES/KØBENHAVN: En del af den danske statskasses støtte til grøn energi skal fremover stilles til rådighed for virksomheder i Tyskland, Sverige og andre EU-lande.

Det mener EU-Kommissionen, der i forbindelse med en ny energipakke foreslår at åbne de europæiske landes støtteordninger for udenlandske udbud og partnerskaber.

Konkret vil forslaget betyde, at 10 procent at den grønne støtte skal være åben for projekter placeret i udlandet fra 2021. Fra 2026 skal tallet være mindst 15 procent.

Forslaget vil ifølge kommissionen forstærke et fælles europæisk energimarked og gøre den grønne omstilling mere omkostningseffektiv. EU-Kommissionens egne beregninger viser forslaget vil kunne reducere unionens energiomkostninger med 1 milliard euro om året fra 2021-2030.

Fakta
EU-Kommissionens forslag:
  • Fra 2021 skal 10 procent af den grønne statsstøtte til vedvarende energi være åben for projekter uden for det enkelte EU-lands grænser. 
  • Fra 2026 til 2030 skal det gælde 15 procent af støtten til vedvarende energi. 
  • I 2025 skal EU-Kommissionen foretage et gennemsyn af ordningen, og herefter kan procentsatsen hæves.
  • Åbning af støtteordninger kan eksempelvis ske gennem udbud eller fælles projekter mellem flere EU-lande.
  • Energi, der produceres i et andet EU-land vil ”tælle” som vedvarende energi i det medlemsland, der finansierer projektet. 
  • EU-Kommissionen understreger, at forslaget ikke begrænser det enkelte EU-lands mulighed for at tilrettelægge sine støtteordninger og designe sit eget energi-mix.

Kilde: EU-Kommissionens forslag til et nyt VE-direktiv

Den energi, som et danskstøttet projekt placeret i et andet EU-land måtte producere vil tælle i Danmarks grønne regnskab. På samme måde vil et dansk projekt, der får grøn støtte fra et andet EU-land tælle i det pågældende lands VE-regnskab.

Minister: Vi har ikke armene over kors
Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) er ikke afvisende over for ideen fra EU-Kommissionen.

Det er godt nyt for danske vindmølleejere.

Christian Kjær
Direktør for Danmarks Vindmølleforening

“Vi har ikke armene over kors på forhånd, men det skal indrettes rigtigt,” siger Lars Chr. Lilleholt til Altinget,

Han påpeger, at Danmark eksempelvis har en interesse i at få udnyttet det “store potentiale” som ligger i havvind i hele Nordsøen. Og her kan en større åbning for støtte til lande være en fornuftig model.

Glæde i vindbranchen
Forslaget om øget adgang til støttekroner på tværs af EU-landenes grænser får ros fra direktør for Danmarks Vindmølleforening, Christian Kjær.

0:000:00