EU-lande vil opstramme CO2-markedet
KLIMA: EU's klima- og miljøministre er blevet enige om, hvordan EU's kvotehandelssystem skal se ud fra 2021-2030. CO2-kvotemarkedet skal opstrammes, men beslutningen trak ud, og flere lande stemte imod.
Af Andreas Liljeheden
Journalist i Bruxelles, Altinget | Sverige
Tirsdag aften blev 19 EU-lande enige om at reformere EU's CO2-kvotemarked. En central del af aftalen er en fordobling af raten for, hvor mange ubrugte CO2-kvoter der årligt skal tages ud af markedet. Det er håbet, at det skal få kvotemarkedet til at fungere bedre.
"Vi er meget tilfredse. I 2024 vil man være i stand til at kassere en meget stor andel af kvoterne," siger Sveriges klimaminister Isabella Lövin.
Sverige var forud for dagens møde gået sammen med Frankrig, Holland og Luxembourg og foreslog, at antallet af kvoter i den såkaldte markedsreserve, hvor man flytter kvoter, der ikke bruges, skulle begrænses.
Jeg beklager, men Polen føler sig snydt.
Jan Szyszko
Polens miljøminister
Ifølge det kompromis, der blev vedtaget, vil man efter 2024 annullere de kvoter, der overstiger antallet af bortauktionerede kvoter fra året før. Det betyder i praksis, at der vil være 700-800 millioner kvoter i reserven, og at alle derudover fjernes årligt.
Reducerer det samlede antal kvoter
Systemet for EU's emissionshandelsordning, ETS, er det primære redskab til at reducere emissionerne i Europa, og den grundlæggende idé er, at virksomhederne skal betale for deres emissioner ved at købe CO2-kvoter.
Historisk har udbuddet af kvoter på markedet været stort og prisen lav. I dag koster et ton CO2-emissioner lidt over fem euro på European Energy Exchange, EEX, en af de større aktiemarkeder for emissionshandlen. De fleste mener, at prisen ikke er høj nok til at sikre grønne investeringer.
For at reducere overudbuddet vil EU-landene reducere det samlede antal kvoter på markedet med 2,2 procent om året. Det er i overensstemmelse med EU-Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets holdning.
Dog vil kun 55 procent af kvoterne blive solgt. Resten, 45 procent, vil blive givet væk gratis til energiintensive industrisektorer som stål, cement og papir.
