EU-Parlamentarikere klar med stram klima-kurs i kvoteslagsmål

AFTALE: Europa-Parlamentets miljøudvalg vil skrue op for klima-ambitionerne i reformen af EU's CO2-kvotemarked. Det glæder Dansk Energi. Shippingbranchen ømmer sig.

Europa-Parlamentets miljøudvalg er ansvarlig for parlamentets behandling af en stor reform af EU's kvotehandelssystem. Nu er de klar med deres forhandlingsposition.
Europa-Parlamentets miljøudvalg er ansvarlig for parlamentets behandling af en stor reform af EU's kvotehandelssystem. Nu er de klar med deres forhandlingsposition.Foto: European Union 2016 - Source : EP.
Michael Hjøllund

BRUXELLES: Et stort flertal i Europa-Parlamentets miljøudvalg nåede torsdag til enighed om sit forslag til en reform af EU’s kvotehandelsmarked (ETS).

EU-parlamentarikerne ønsker at reducere antallet af nye kvoter i markedet med en større hastighed, end EU-Kommissionen lægger op til i sit reformforslag.

Samtidig vil parlamentarikerne fordoble mængden af overskydende kvoter, der hvert år skal fjernes fra markedet og overføres til en såkaldt markedsreserve.

”I dag har miljøudvalget leveret en velkommen julegave til alle, der bekymrer sig om klimaforandringer,” siger Europa-Parlamentets ordfører på ETS-reformen, Ian Duncan, i en udtalelse.

Fakta
Handel med CO2-kvoter i EU
EU's kvotehandelssystem blev oprettet i 2005. Den dækker de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge. Kvotesystemet dækker 11.000 enheder inden for energi- og industriproduktion, som tilsammen udgør cirka 45 procent af EU's CO2-udslip. Landbrug, bygninger og transportsektoren er nogle af de områder, der ikke er dækket af kvotesystemet. 

Lav CO2-pris
Kvotehandelssystemet er sat i verden for at skabe en markedsbaseret mekanisme, der kan understøtte EU's klimamål. I 2030 skal unionen have sænket sit CO2-udslip med mindst 40 procent sammenlignet med 1990-niveau.

Den økonomiske krise, der fulgte i halen på finanskrisen fra 2008 betød dog, at virksomhederne i EU producerede langt mindre end forventet, da man fastsatte antallet af kvoter, der skulle sendes i omløb i perioden. Det betyder, at der siden 2009 er ophobet et stort antal ubrugte CO2-kvoter. Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt, er antallet af ubrugte kvoter lige nu på 2,9 milliarder, hvilket svarer til mere end et års CO2-udledning. Den store ophobning har betydet, at kvoteprisen er langt lavere end beregnet. Lige nu ligger prisen på cirka 6 euro.

Reform
I 2025 skal prisen ifølge EU-Kommissionens reformforslag gerne være femdoblet til cirka 30 euro pr. ton CO2.

Kvotehandelssystemet har gennemgået tre såkaldte faser. Perioden fra 2013 til 2020 er den tredje fase, mens den reform, der nu forhandles i Bruxelles, skal dække den fjerde fase, som løber fra 2021 til 2030.

EU's CO2-kvotemarked anses som en hjørnesten i den europæiske klimapolitik. Men der er alt for mange kvoter i markedet til, at prisen på CO2 giver en tilstrækkelig tilskyndelse til grøn omstilling, mener kritikere. 

DE: Skridt i den rigtige retning
En af dem er brancheorganisationen Dansk Energi. Her finder man det ”positivt,” at Parlamentet udviser større reform-iver end EU-Kommissionen.

Selvom det er et skridt i den rigtige retning, betyder dagens afstemning ikke, at systemet er fikset med et trylleslag.

Anders Stouge
Vicedirektør i Dansk Energi

“På kort sigt sender det et signal til investorerne om, at der er politisk vilje til et stærkt kvotesystem. Men selvom det er et skridt i den rigtige retning, betyder dagens afstemning ikke, at systemet er fikset med et trylleslag,” siger vicedirektør i Dansk Energi Anders Stouge i en skriftlig kommentar.

Konkret vil EU-parlamentarikerne øge den årlige nedtrapning af kvote-antallet med 2,4 procent om året. Kommissionen vil sætte tallet på 2,2 procent.

Til sammenligning tilføres CO2-markedet i dag 1,74 procent færre kvoter hvert år.

0:000:00