Evaluering peger på problemer med takstfinansering
KLIMATILPASNING: Ny evaluering fra Concito af det danske regelsæt for klimatilpasning peger på forbedringsmuligheder i en mere klar rollefordeling mellem kommuner og forsyningsselskaber. Og så forsøger rapporten at løse problemet for udsatte husejere.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistDet er nu halvandet år siden, at de nye regler for finansiering af klimatilpasning trådte i kraft.
En række lovændringer gjorde det muligt for kommunerne at finansiere overjordiske projekter via spildevandstaksterne frem for som hidtil at skulle finde pengene i kommunekassen.
Og selv om meget få af den nye type projekter har forladt skrivebordet, har Concito alligevel valgt at samle op på de hidtidige erfaringer i en rapport finansieret af Realdania.
Evalueringen, som offentliggøres senere fredag, tager afsæt i en række kommuners og spildevandsselskabers erfaringer med regelsættet og kommer med forslag til forbedringer af lovgrundlaget.
Bekendtgørelsen gør kommunen til projektejer med ansvar for udbud og drift. Og så begynder det at blive besværligt, for det er altså spildevandsselskaberne, der sidder med kompetencerne.
Susanne Krawack
Chefkonsulent, Concito
En af de største udfordringer, forklarer chefkonsulent i Concito Susanne Krawack, er at skelne mellem skattefinansiering og takstfinansiering af projekterne. Tanken med at give kommunerne adgang til spildevandstaksterne var ellers at skabe grobund for mere kreative projekter, men i mange tilfælde skaber reglerne forvirring.
"Bekendtgørelsen gør kommunen til projektejer med ansvar for udbud og drift. Og så begynder det at blive besværligt, for det er altså spildevandsselskaberne, der sidder med kompetencerne," siger Susanne Krawack.
Nogle få større kommuner som Aarhus og København kan håndtere udfordringen, men for hovedparten af kommunerne ville det give bedre mening at placere ansvaret for driften af det samlede hydrauliske system hos spildevandsselskabet.
Afgrænsning mellem by og land?
Et væsentligt formål med lovændringerne var at lade spildevandstakster betale for løsninger over jorden, som ved hjælp af "rekreativ" tænkning skal lede regnvandet uden om kloakkerne. Hidtil kunne taksterne kun bruges til traditionelle kloakløsninger.
Men det har efterladt udfordringer i forhold til den konkrete afgrænsning. Hvordan skal man afgrænse veje, vandløb og rekreative områder, og hvorfor skelnes mellem projekter i byzone og landzone, spørger rapporten eksempelvis.
Her er listen med anbefalinger fra Concito til fremtidig organisering af rammer for klimatilpasning:
- Samarbejdet mellem kommuner og forsyningsselskaber fungerer godt, og i forhold til situationen for bare et år siden er man optaget af at finde gode løsninger, der udnytter de samlede kompetencer bedst muligt. Der er stor fokus på, at klimatilpasning skal skabe merværdi og synergi med andre projekter, sådan at der skabes bedre, samlede løsninger. Der arbejdes primært med overfladeløsninger – både fordi det oftest skaber merværdi, og fordi det er billigere løsninger.
- Der er forskellige måder at organisere klimatilpasningen på. Nogle steder følges medfinansieringsbekendtgørelsen, men andre steder gennemførtes tilsvarende projekter efter de sædvanlige regler.
- Kommunen skal varetage myndighedsrollen, mens spildevandsselskabet skal stå for driften og dermed være projektejer på klimatilpasningsprojekter, der primært har til formål at aflede regnvand. Det giver god mening, at vandafledningsomkostninger dækkes af taksterne, og andre, fx rekreative, omkostninger dækkes af skatterne. Reglen om, at kommunen skal medfinansiere 25 procent af projektet efter 2016, giver ikke meget mening og vil blot føre til et langsommere tempo i klimatilpasningen.
- Vand er ét samlet hydraulisk system, og det er derfor vigtigt, at ansvaret for hele systemet også håndteres samlet. Derfor bør forebyggelse af oversvømmelser fra havvand, regnvand og grundvand håndteres og finansieres efter samme retningslinjer.
- Den nuværende indsats fokuserer på byernes kloakerede områder. Man bør også se på klimatilpasning af landbrugs- og naturområder.
- Der er behov for nogle bedre definitioner af, hvad der kan takstfinansieres, ligesom skelnen mellem spildevandstekniske anlæg og åer og rekreative områder bør ses efter. Det vil lette Forsyningsselskabets kontrol af klimatilpasningsprojekter. Kontrollen bør imidlertid begrænses til at efterse, at takster ikke anvendes til andre formål end afledning af vand. Sammenligningen af det sædvanlige projekt med det alternative giver ikke megen mening, og man bør ikke bruge ressourcer på at lave to projekter.
- Der er behov for at give kommunerne muligheder for en langsigtet afvikling af boliger, der ligger steder, hvor der igen og igen vil ske oversvømmelser, på trods af klimatilpasningen.
- Det bør sikres juridisk, at klimatilpasning på overfladen også fungerer på længere sigt, så man undgår, at fremtidige anlæg modvirker den planlagte afløbsløsning. Det kan fx gøres ved tinglysning.
