Af Anders Stouge,
Vicedirektør i Dansk Energi

”En usleben diamant, hvor der gemmer sig nye vækstvirksomheder” og ”en forsyningssektor, der efterspørger intelligente, nye innovative løsninger”.

Sådan nogenlunde lød et par af pointerne fra talerstolen i Nationalmuseet 6. februar, hvor tænketanken Axcelfuture havde sat de danske forsyningssektorers erhvervspotentiale til debat. En velkommen debat, som forhåbentlig også kan være med til at skabe den potentielle gevinst for Danmark. 

Det kræver en klog regulering, der er baseret på incitamenter, og som både sikrer forbrugerne konkurrencedygtige priser, en forsyningssektor, der aktivt understøtter en bæredygtig omstilling, og ikke mindst bidrager til innovation, vækst og eksport gennem investeringer. 

Vi har med andre ord en særlig god case og ikke mindst en mulighed for at booste eksporten i forlængelse af en klog regulering af forsyningssektorerne.

Anders Stouge
Vicedirektør, Dansk Energi

Eksport øges
Den danske eksport på området øges fra 33 mia. kr. til 39 mia. kr. årligt, blot ved at EU alene skal øge sine investeringer i forsyningssektoren fra 2,5 procent til 3 procent. Det fremgår af beregninger, som analysebureauet Copenhagen Economics har lavet for tænketanken Axcelfuture. Tænketanken ser dog også mulighed for at høste gevinster ved at tilpasse reguleringen af forsyningssektorerne i en incitamentsbaseret retning, og Axcelfuture peger på, at der er inspiration at hente i den måde, vand- og elsektorerne er reguleret på.

96 procent af elektriciteten bliver i dag leveret af eldistributører i privat ejerskab. Branchen er konsolideret massivt, hvilket blandt andet har betydet, at en række kommunalt ejede selskaber er blevet opkøbt af bl.a. andelsejede selskaber. Endvidere kan det konstateres, at produktivitetsudviklingen i disse elselskaber siden 2008 har været langt kraftigere end i det øvrige erhvervsliv.   

Eldistributørerne har siden 2006 skåret de påvirkelige omkostninger ned med en fjerdedel, og har til gengæld øget leveringssikkerheden til 99,997 procent, og har holdt prisen i ro. Det er blandt andet en gevinst af den indtægtsrammeregulering, der giver incitamenter til at løbe efter effektiviseringer til et vist begrænset niveau. Derved kan man få en ekstra forrentning, uden at det går ud over forbrugerne.

Regulering kan blive smartere
Axcelfuture peger i lighed med Elreguleringsudvalget dog helt rigtigt på, at reguleringen kan blive smartere.

”Lave grænser for maksimalt afkast på indtjening kan være en bremse for effektivisering, fordi bedre performance bare leder til krav om lavere priser. Derfor er der ingen præmiering af den dygtige virksomhed, ” skriver Axcelfuture.

Med andre ord er reguleringen ikke længere tidssvarende, fordi de indbyggede uhensigtsmæssigheder, i modsætning til tidligere, nu er blevet dominerende.

Den nuværende regulering tillader heller ikke en aflønning af den anvendte kapital svarende til den, som dem, der stiller kapital til rådighed, kan få andre steder. Derfor er der også udsigt til et investeringsefterslæb i eldistributionsnettet på fire mia. kr. frem mod 2020. Det vil på længere sigt betyde en risiko for, at man må gå på kompromis med leveringssikkerheden på 99,997 procent.

Beløn de dygtige
Når nu hele forsyningssektoren skal have et eftersyn, er det derfor vores opfordring, at de dygtige virksomheder skal belønnes. Det skal gøres ved at sikre, der er en gulerod at løbe efter frem for pisk. Det vil sige: Giv dem først og fremmest mulighed for at løbe efter en ekstra forrentning, når de effektiviserer og optimerer. Herefter kan man hjælpe de mindre effektive til at blive bedre. Erfaringer viser, at selskaberne på egen kraft forfølger en optimal drift og investeringsadfærd.

Vi har med andre ord en særlig god case og ikke mindst en mulighed for at booste eksporten i forlængelse af en klog regulering af forsyningssektorerne. Når regeringen nu ønsker at give sektorerne et eftersyn, så er det vigtigt at forstå detaljerne, og holde sig både succeser og potentiale for øje.

Det kræver forståelse for, at det ofte fyger med milliardbeløb i effektiviseringspotentialer, men de kommer over en meget lang række år og ikke på en eftermiddag, og hvis man vil høste alle gevinsterne, kræver det en mere tidssvarende regulering, som bygger videre på de forretningsmæssige principper og styringsformer, som allerede dominerer hos eldistributørerne. Det vil komme hele Danmark til gavn.