Fjernvarmen skaber forandringer hele tiden

Af Kim Behnke,
Vicedirektør, Dansk Fjernvarme

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen fra NGF Nature Energy, tidligere Naturgas Fyn, synes ikke, at fjernvarmen skal være bange for forandringer. Det skriver han i sit debatindlæg her på Altinget.

Som en af hovedarkitekterne bag forandringen i elsektoren roser han forventeligt den måde, elsektoren blev liberaliseret på, mens han var direktør for Dansk Energi. Dengang forærede man forbrugerejede værdier til kommercielle selskaber og lod dem sørge for strøm i kontakterne i stedet for de gamle andelsselskaber.

Faktisk skete den såkaldte liberalisering af elsektoren jo, fordi EU vendte tommelfingeren ned til den danske måde at gøre tingene på. Det gør EU til gengæld ikke til reguleringen af dansk fjernvarme.

Indtægtsrammerne giver bare ikke elselskaberne incitamenter til at sænke priserne, men blot til at stoppe den vigtige grønne omstilling. Indtægtsrammerne har tilmed bragt elsektoren i den situation, at der findes et investeringsefterslæb på fire milliarder kroner frem mod 2020.

Kim Behnke
Vicedirektør, Dansk Fjernvarme

Hans Duus Jørgensen mener, at debatten om fjernvarmesektoren er et levn fra fortiden. Non profit-reguleringen gemmer ifølge Hans Duus Jørgensen ikke på incitamenter til at effektivisere.

Det er bare ikke korrekt, og fakta fra dagligdagen viser, at Hans Duus Jørgensen og andre tilhængere af indtægtsrammer – også på fjernvarmeområdet – ganske enkelt tager fejl.

246 sænker prisen
For nylig offentliggjorde Energitilsynet de gældende priser hos fjernvarmeselskaberne. Går man den liste igennem, kan man konstatere, at 246 af de 422 fjernvarmeselskaber har sænket priserne.

Det har de, dels fordi 2014 var et lunt år, dels fordi den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift blev trukket tilbage. Men fjernvarmeselskaberne har også investeret langsigtet, grønt og økonomisk fornuftigt, så priserne ikke bare har kunnet holdes i ro, men ligefrem har kunnet sættes ned.

På elområdet er det ikke gået samme vej. Hans Duus Jørgensen fremhæver ellers både effektiviteten i sektoren og forsyningssikkerheden, der giver lys i lamperne 99,9997 procent af tiden. Det er virkelig godt.

Indtægtsrammerne giver bare ikke elselskaberne incitamenter til at sænke priserne, men blot til at stoppe den vigtige grønne omstilling. Indtægtsrammerne har tilmed bragt elsektoren i den situation, at der findes et investeringsefterslæb på fire milliarder kroner frem mod 2020.

Sådan forholder det sig ikke med fjernvarmen. Her investerer man i disse år grønt, innovativt og målbevidst i effektiviseringer. Tag for eksempel Gl. Rye Kraftvarmeværk, som for nylig indviede en grundvandsbaseret varmepumpe. Desuden har man også bygget et solvarmeanlæg på 2400 kvadratmeter, som også skal bidrage med grøn energi.

Grøn og innovativ
Disse investeringer betyder, at Gl. Rye Kraftvarmeværk i stigende grad kan undlade at bruge naturgas til at producere fjernvarme med. Det gavner ikke blot miljøet. Det er også en fordel for forbrugerne og fjernvarmeindustrien.

Forbrugerne har helt kontant fået nedsat varmeprisen 3000 kroner årligt for et standardhus, mens industrivirksomhederne har fået endnu en case at vise frem.

Det gør de rigtig mange steder. Eksempelvis har Borup Varmeværk haft mange besøg fra Kina og det øvrige Asien, som er meget interesserede i at se, hvordan man kan bruge halm i stedet for kul. Og i Skagen fortæller man hyppigt om, hvordan man udnytter overskudvarme fra byens fiskeindustri.

Fjernvarmeselskaberne åbner gerne dørene og understøtter på alle måder erhvervslivets interesser. Det gør de, fordi der er masser af motivation til at dele viden – til gavn for danske eksportvirksomheder og andre fjernvarmeselskaber.

Samtidig slutter flere og flere forbrugere sig til fjernvarme. I 2014 blev hele 19.300 flere husstande koblet på fjernvarmenettet, så 64 procent af alle danske husstande nu har fjernvarme. Faktisk svarer det nogenlunde til, at en by på størrelse med Fredericia er koblet på varmenettet.

Det er de, fordi det har kunnet betale sig for dem, og fordi det er en nem og komfortabel løsning for dem, som de tilmed selv kan påvirke som forbruger i de andelsejede eller kommunalt ejede selskaber. Forbrugerne kan altså sikre, at deres fjernvarme bliver drevet effektivt.

Men der bliver ikke koblet nye forbrugere på nettene, hvis ikke fjernvarmen netop kan tilbyde et konkurrencedygtigt opvarmningsalternativ. Ellers er der nok andre opvarmningsløsninger at vælge imellem.

Effektivisering
Fjernvarmeselskaberne har de senere år arbejdet målrettet med at nedbringe eksempelvis ledningstabet. Tabet er skåret ned fra knapt 20 procent til under 17,5 procent de seneste år. Kontant betyder det, at forbrugerne sparer 300 millioner kroner årligt.

Transmissionsledninger har i dag ledningstab, der sagtens konkurrerer med ledningstabet i elnettet. Gennemsnitsalderen på de mere end 60.000 kilometer fjernvarmerør er 23,5 år. Det fortæller, at fjernvarmeselskaberne er meget præcise med deres planer for ledningsrenovering, for den tekniske levealder på rørene er 50 år. Der er altså ikke et stort milliardbeløb gemt som investeringsefterslæb.

Jeg nævner disse eksempler, fordi de er med til at vise, at non profit-princippet er både effektivt, innovativt, langsigtet – og i det hele taget samfundsmæssigt en rigtig god reguleringsmåde til en sektor, som er lokale monopoler.

Jeg nævner også eksemplerne for at vise, at fjernvarmeselskaberne ikke er bange for forandringer. Det har de aldrig været. Og de er heller ikke bange for at investere i state of the art-teknologi eller for den sags skyld i nye, grønne teknologier. Hvordan skulle vi ellers nogensinde være blevet internationalt førende inden for storskala solvarme, hvor man blandt andet i Vojens netop er blevet færdig med at fylde 200 millioner liter vand i et kæmpe damlager, som skal gemme varmen fra 70.000 kvadratmeter solpaneler fra sommer til vinter?

Og bare for god ordens skyld, så investerer fjernvarmeselskaberne årligt fem milliarder kroner i grønne løsninger og udvidelser og skaber dermed 6000 arbejdspladser alene herhjemme. Og det uden et milliard-stort investeringsefterslæb. Et sådan efterslæb kan nemlig ikke betale sig for hverken fjernvarmeforbrugerne, fjernvarmeselskabet eller samfundet.

Men selvfølgelig kan vi gøre det bedre, så det går vi målrettet efter at gøre hver eneste dag. I tæt samarbejde med industrien og rådgivere.