Flertal vil begrave Grøn Ordning
STØTTE: Trods advarsler fra KL er et flertal i Folketinget klar til lukke ned for Grøn Ordning. Der bør ikke være særordninger, hvor kommuner kan få støtte fra en særlig kasse kun til vindmølleprojekter, siger energiministeren.
Morten Øyen
RedaktørDen lokale opbakning til vindmølleprojekter står og falder ikke med Grøn Ordning.
Grøn Ordning
Formålet med Grøn Ordning er at skabe større lokal accept af opstilling af vindmøller på land.Når der opstilles nye vindmøller i en kommune, har den pågældende kommune mulighed for at søge om tilskud til initiativer, der kommer de lokale borgere til gavn. Aktiviteter, der gives tilskud til, er:
- Anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen
- Kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen.
For en 3 MW mølle vil beløbet således blive 264.000 kr.
Det er kommunen, der skal indgive en ansøgning om tilskud til Energinet.
EU-Kommissionens 10 år gamle statsstøttegodkendelse udløber 21. februar 2018. Dermed skal tilsagn om tilskud efter den grønne ordning være opnået senest 20. februar 2018.
Udløbet af statsstøttegodkendelsen betyder, at selvom Energinet modtager ansøgninger om tilskud senest 20. februar 2018, så vil Energinet meddele afslag, hvis ansøgerne ikke har opnået tilsagn om tilskud inden ordningen er udløbet.
Sådan lyder det fra energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), efter KL har advaret imod regeringens planer om at lukke ned for ordningen, som skal sikre større lokal accept af opstillingen af vindmøller på land.
Ifølge KL betyder lukningen af ordningen, at man næsten er der, hvor ”vindmøller på land er dødt”.
Læs også: Grøn ordning skrottes: Kommuner frygter stop for nye vindmøller
Hvis det kræver særlige initiativer at få lokal opbakning til et vindmølleprojekt, så er det først og fremmest projektudviklernes og kommunens fælles ansvar at finde ud af det.
Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister
Den udlægning deler ministeren langt fra, og med opbakning fra Dansk Folkeparti har han et flertal i Folketinget bag sig til ikke at forlænge Grøn Ordning, når den udløber 21. februar 2018.
”Der bør ikke være særordninger som den grønne ordning, hvor kommuner kan få støtte fra en særlig kasse kun til vindmølleprojekter. Hvis det kræver særlige initiativer at få lokal opbakning til et vindmølleprojekt, så er det først og fremmest projektudviklernes og kommunens fælles ansvar at finde ud af det,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Ønsker mere lige konkurrence
Han fortæller, at der i ordningens levetid er blevet afsat 150 millioner kroner, som elforbrugerne har finansieret, men som slet ikke er blevet brugt.
Derfor er han også overbevist om, at der er andre ting, der spiller en langt større rolle for kommunerne, når de skal afgøre, om de vil have vindmøller: Vindmølleprojekterne bidrager ifølge ministeren med store anlægsinvesteringer, der giver lokale arbejdspladser i kommunerne, og derudover er der også køberetningsordning for borgerne for at fremme lokal opbakning.
”En del af ansvaret for at sikre den lokale opbakning ligger også hos projektudviklerne, og vi har set interessante eksempler på, hvordan de går nye veje og eksempelvis opkøber ejendomme nær vindmøllerne,” siger Lilleholt, som ikke lægger skjul på, at han og regeringen ønsker, at vindmølleudbygningen i Danmark i større udstrækning skal klare sig på markedsvilkår og i konkurrence med andre teknologier om at levere grøn strøm til danskerne.
