Folketinget vedtager klimalov

LOV: Et flertal i Folketinget stemte onsdag for at vedtage Danmarks første klimalov. Loven skal være rammen for Danmarks klimapolitik, og nedsætter samtidig et rådgivende klimaråd.
Med 63 stemmer for og 48 stemmer imod blev Danmarks første klimalov onsdag formiddag vedtaget i Folketinget.
Med 63 stemmer for og 48 stemmer imod blev Danmarks første klimalov onsdag formiddag vedtaget i Folketinget.Foto: Rasmus Helveg Petersen/Twitter
Morten Øyen
Med 63 stemmer for og 48 stemmer imod blev Danmarks første klimalov onsdag formiddag vedtaget i Folketinget. Regeringen fik støtte til lovforslaget fra Enhedslisten, SF og Konservative, mens de øvrige borgerlige partier valgte at stemme imod.

Loven er en del af en politisk aftale fra februar og har til formål at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemmisionsamfund i 2050.

Konkret indebærer klimaloven, at der nedsættes et klimaråd, der skal være et uafhængigt ekspertråd, som politikerne kan hente inspiration fra. Desuden betyder loven, at der skal laves en årlig status på retningen og fremdriften for Danmarks klimapolitik, og klima- og energiministeren hvert femte år over for Folketinget skal præsentere nye nationale klimamålsætninger.

I lovbehandlingsarbejdet er der blevet ændret på formuleringerne omkring klimarådet. Det skete efter, en række aktører i høringssvarene var kritiske over, at det ikke fremgik af lovforslaget, at medlemmerne af rådet skulle have en "klimapolitisk profil".

Desuden var der fra SF et ønske om, at de klimapolitiske målsætninger skulle skrives direkte ind i loven, men det blev afvist af regeringen og Konservative.

Kritk af loven
Klimaloven er da også fra start blevet mødt med modstand. Med undtagelse af Konservative har de borgelige partier følt, loven trak i den forkerte retning, mens flere af de grønne organisationer ikke har ment loven var ambitiøs nok. 

Landbrug & Fødevarer har været nogle de hårdeste kritikere og fremlagde i deres høringssvar til loven en kritik af, at det nye klimaråds opgave ikke er klart defineret i forhold til Det Miljøøkonomikse Råds opgaver. Selvom loven nu er vedtaget, er landbruget ikke blevet mere rosende. 

"I Landbrug & Fødevarer mener vi fortsat, at loven er unødvendig restriktiv, og at den symboliser en retning, som vi grundlæggende mener, er forkert. Det giver ikke mening at behandle en grænseoverskridende klimaudfordring lokalt i lille Danmark uden at fokusere på de globale konsekvenser," siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, i en pressemeddelelse.

Loven træder i kraft umiddelbart efter, den er bekendtgjort i Lovtidende, mens etableringen af klimarådet begynder i løbet af 2014 for at kunne starte arbejdet 1. januar 2015.

Dokumentation
Klimaloven

Loven har til formål at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemmissionssamfund i 2050. Loven skal derudover fremme gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik.
For at skabe en klar retning for klimaindsatsen forudsættes det, at klima- og energiministeren - på regeringens vegne - mindst hvert femte år skal udarbejde nationale klimamålsætninger overfor Folketinget. De nationale målsætninger skal have et 10 årigt perspektiv.
For at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik, nedsætter klima- og energiminsiteren Klimarådet som et uafhængigt rådgivende ekspertorgan.
Udgifterne til Klimarådet og øvrige aktiviteter som følge af loven fastlægges til 12 millioner kroner årligt, som skal findes på finansloven.

Kilde: Ft.dk 


0:000:00