Debat

Fossile brændstoffer nødvendige

DEBAT: Olie- og gassektoren bidrager med vækst, arbejdspladser og indtægter til statskassen. Det kan den fortsat gøre, men det kræver samarbejde og rigtige rammebetingelser, skriver Martin Næsby fra Olie Gas Danmark.

Cand.scient.soc studerende på RUC i EU-Studies og Global Studies og tilknyttet Altinget.dk som universitetspraktikant i efteråret 2012 på portalerne EU og Energi og Klima.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Peter Næsby
Administrerende direktør, Olie Gas Danmark

Danmark har en vision om at blive uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050. Olie Gas Danmark støtter, at Danmark og andre lande omstiller sig til vedvarende energi. 

Hvorfor lader vi ikke de fossile brændstoffer forblive i den danske undergrund, når der arbejdes for at overgå til et fossiluafhængigt Danmark?

Globalt behov for olie og gas mange år endnu 
Vi bruger olie og gas mange steder i hverdagen. Vi har indrettet os i Danmark med effektiv oliebaseret transport med biler, tog og fly. Vi bruger olie til fremstilling af et utal af produkter i hverdagen, for eksempel i lægemiddelindustrien og plasticindustrien – ligesom vi skal lyse veje og huse op og sørge for varme, hvor specielt gassen bidrager i dag. 

Fakta
Bland dig i debatten! Send dit indlæg til [email protected]

Hvis vi ikke selv havde olie- og gasproduktion, ville vi være afhængige af import af olie og gas. 

På globalt plan vil der også være behov for olie og gas i mange år endnu. Mere end 80 procent af verdens energiforbrug dækkes stadig af fossile brændstoffer. Frem mod 2050 vil det globale befolkningstal ifølge FN stige fra 7 til 9 mia. mennesker. De efterspørger mad, transport, energi og et væld af plasticbaserede produkter. Alt sammen noget, der skal bruges olie og gas til at producere. Her kan vi i den danske olie- og gasindustri også bidrage. 

På globalt plan vil der også være behov for olie og gas i mange år endnu. Mere end 80 procent af verdens energiforbrug dækkes stadig af fossile brændstoffer.

Martin Peter Næsby
Administrerende direktør, Olie Gas Danmark

Den gode forretning kan fortsætte 
Produktionen af olie og gas i Nordsøen vil både under og efter den grønne omstilling bidrage med vækst, arbejdspladser og indtægter til statskassen. Statens skatteindtægter fra olie- og gassektoren var i 2011 på 30 milliarder kroner. Det svarer til udgifterne til samtlige videregående uddannelser. Eksportværdien udgjorde 48 milliarder og repræsenterede ni procent af den samlede danske eksport. Sektoren giver beskæftigelse til 15.000 mennesker med den højeste produktivitet i Danmark. Sektoren har altså en afgørende betydning for den danske samfundsøkonomi. 

Det kan sektoren fortsat have, hvis vi over de næste par år træffer de rigtige beslutninger. Der er stadig et stort potentiale i Nordsøen, men den resterende olie og gas er primært gemt i små eller svært tilgængelige felter. Det kræver samarbejde mellem industrien og myndighederne, højtudviklede kompetencer, store investeringer, teknologisk udvikling og de rigtige rammebetingelser at hente mere olie og gas op, men det kan lade sig gøre.

Den danske olie- og gassektor er en god forretning, som skaber job og et stort provenu til staten. Den danske olie- og gassektor er derfor også et fornuftigt supplement i omstillingsperioden - forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi taget i betragtning.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Peter Næsby

Adm. direktør, Dansk Offshore
cand.jur. (Københavns Uni. 1988)









0:000:00