Debat

Fremtidens klima - vi har et valg!

DEBAT: FN's klimarapport giver os et valg: Vi kan vælge at efterlade vore efterkommere med en meget anderledes Jord, end vi kender, eller vi kan vælge at begrænse de store klimaforandringer, skriver forskningsleder ved DMI, Jens Hesselbjerg Christensen.
Foto: dmi.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jens Hesselbjerg Christensen
Forskningsleder ved Danmarks Klimacenter, DMI 

FN's klimapanel, IPCC, gav i september for 5. gang i løbet af 25 år sit klare og utvetydige videnskabelige syn på den aktuelle viden om igangværende klimaændringer og deres potentielle udvikling i fremtiden.

Selv om der egentlig ikke er meget nyt i den rapport, slår den alligevel med sine klare udsagn fast, at vi har et valg. Vi kan vælge at efterlade vore efterkommere en meget anderledes Jord, end vi selv kender. Men vi kan også vælge at begrænse de store klimaforandringer.

Klimasystemet under opvarmning 
Rapporten understreger, at klimasystemet uomtvisteligt er under opvarmning. Mange af de observerede ændringer siden 1950'erne er uden fortilfælde i de foregående årtier og i nogle tilfælde gennem flere årtusinder. Atmosfæren og havene er varmet op, mængden af sne og is mindsket, vandstanden i havene steget, og indholdet af drivhusgasser i atmosfæren forhøjet. 

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected] 

De sidste tre årtier har været varmere end årtiet, der gik forud, og alle var varmere end noget årti siden 1850. På samme måde var perioden 1983-2012 sandsynligvis den varmeste 30-års periode på den nordlige halvkugle i de sidste 1400 år.

Vandstanden, siden midten af det 19. århundrede, stiger hurtigere end på noget tidspunkt i de forudgående to årtusinder. Siden 1901 er vandstanden i gennemsnit Jorden rundt steget med 19 cm.

Et lyspunkt i de lidt tilsyneladende stillestående forhandlinger er, at det nu ikke længere er eksistensen af klimaændringerne, der diskuteres, men regningen for dem, og hvordan den skal fordeles.

Jens Hesselbjerg Christensen
Forsker ved DMI og hovedforfatter på første del af FN's klimarapport

Mængden af drivhusgassen CO2 i atmosfæren er nu på et niveau, som er 40 procent højere end på noget andet tidspunkt i de sidste 800.000 år eller mere. Påvirkningen fra drivhusgasserne tvinger temperaturen op, og det største bidrag siden 1750'erne kommer fra afbrænding af fossile brændsler. CO2 er et af slutprodukterne fra forbrændingen af kulholdige materialer.

Drivhusgasser skaber ændringerne
Klimamodeller er i stigende grad i stand til at reproducere den historiske klimaudvikling på kontinental skala og i verdenshavene. De genskaber den accelererende opvarmning siden midten af det 20. århundrede samt de hurtige afkølinger i atmosfæren, som efterfølger kraftige vulkanudbrud.

Observationer og modelstudier af temperaturforandringer, mekanismer, der forstærker eller svækker sig selv, og ændringer i Jordens energibudget leverer tilsammen den nødvendige tillid til forståelsen af, hvor stor den globale opvarmning er og vil blive som følge af historisk og fremtidig udledninger af drivhusgasser. 

Vi kan med stor sikkerhed sige, at mange af de observerede ændringer i Jordens temperaturer, sne- og isdække og havniveau samt i et vist omfang ekstreme vejrhændelser, er konsekvenser af den øgede drivhuseffekt fra de stadigt stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren. Fortsatte udledninger af drivhusgasser vil forårsage yderligere opvarmning og forandringer i alle klimasystemets komponenter. At begrænse klimaforandringer vil kræve markante og vedvarende reduktioner i vores udslip af drivhusgasser.

Vi har et valg 
Denne klare tale fra klimapanelet slutter altså med en melding til os alle - og det vil i det væsentlige sige beslutningstagere på højeste sted: I har et valg: Hvis I vælger at fortsætte ufortrødent med at understøtte væksten i verden med fossile brændsler, kan vi se frem til temperaturstigninger, der i næste århundrede kan blive mere end fire grader over det, vi kender fra dagens klima. Dette vil helt sikkert få talrige konsekvenser for andre klimaelementer og betyde vandstandsstigninger, som vil fortsætte i århundreder og kan ende på adskillige meter.

Men vi kan også vælge at investere i bæredygtig energi på stor skala. Det vil helt sikkert begrænse klimaforandringerne. Men det koster selvfølgelig på kort sigt. Det er dette valg, mellem hvad der skal være vores børnebørns verden sat op mod vores investeringer i dag og de nærmeste årtier, der åbenlyst ikke er nemt at træffe i fællesskab. Det bevidner de meget langvarige klimaforhandlinger i FN-regi, senest ved den netop overståede COP19 i Warszawa.

Et lyspunkt ved de lidt tilsyneladende stillestående forhandlinger er, at det nu ikke længere er eksistensen af klimaændringerne, der diskuteres, men regningen for dem, og hvordan den skal fordeles.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Hesselbjerg Christensen

Professor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
cand.scient. (Københavns Uni. 1986), ph.d. i astrofysik (Niels Bohr Instituttet 1990)

0:000:00