Grønne EU-tiltag i farezonen vækker bekymring

BRUXELLES: En stor luftkvalitetspakke, et omfattende sæt affaldsregler, en forordning om farlig kemi og et energibeskatningsdirektiv står på listen til at blive ofret i Bruxelles i afbureaukratiseringens hellige navn.

Det fremgår af et brev fra EU-Kommissionens nye førsteviceformand Frans Timmermans til sine med-kommissærer, hvor han beder dem pege på forslag, som anses for at være for svære at få gennem det europæiske lovgivningsmaskineri.

På Timmermans foreløbige dødsliste, som initiativet er blevet døbt i Bruxelles, står de fire nævnte tiltag som mulige kandidater til at blive skrottet.

Udmeldingen har fået en række EU-parlamentarikere og grønne organisationer til at råbe vagt i gevær.

Et PR-stunt
I et brev til EU-Kommissionen sendt mandag, som over 60 europæiske miljø- og energiaktører har skrevet under på, advares der om at pille ved det, der anses for at være nogle af nøgleforslagene på den tidligere EU-Kommissions grønne vækstdagsorden. 

”Et betydeligt stykke arbejde gjort under den tidligere Kommissions mandat vil i bedste fald være draget i tvivl og i værste fald være spildt. Det ville være en usædvanlig ineffektivitet i et organ, som bedyrer at bekende sig til bedre regulering,” skriver organisationerne.

Pennefører er organisationen European Environment Bureau, hvor Policy Director Pieter De Pous gør klart, at han mener, at det grønne område er endt som syndebuk i den nye EU-Kommissions forsøg på at komme EU-skeptikere i møde ved at skære ned på antallet af EU-regler.

”Vi er dybt bekymrede. Det virker grundlæggende, som om disse områder er endt som prioriteter på listen som følge af en PR-øvelse,” siger han.

Danmark øjner pusterum på luftpakke
Flere EU-parlamentarikere fra både de liberale i ALDE-gruppen og hos De Grønne har udtrykt deres undren over, at det netop er de grønne tiltag, der står først i køen til at blive skrottet. Heriblandt Parlamentets ordfører på den såkaldte luftkvalitetspakke, den britiske liberale Catherine Bearder.

 ”Vi vil alle gerne se smartere og mere effektiv EU-lovgivning, men det må ikke ske på bekostning af vores miljø og luftkvalitet,” skriver hun i en pressemeddelelse.

Netop luftpakken, der blandt andet sætter udslipsmål for seks farlige substanser, har givet kvaler for mange lande. Herunder Danmark, hvor regeringen stadig ikke har fundet en holdning til forslaget, selv om det er snart et år siden, det blev fremsat. Derfor følges Timmermans’ arbejde nøje fra København. 

I Det Økologiske Råd ser man med bekymring på tonerne fra den nye Kommission. Luftforureningsmedarbejder Kåre Press-Kristensen peger på, at pakken ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv giver sorte tal på bundlinjen, og derfor bør Kommissionen holder fast i ambitionerne.

"Det kan både være godt og dårligt, at man ser på det igen. Men i øjeblikket handler alt i EU om at skabe arbejdspladser, så det, jeg godt kan frygte, er, at man sænker ambitionerne for at skabe job og vækst på den korte bane," siger han.

L&F krydser fingre
Landbruget har til gengæld været voldsomt imod netop luftpakken, der blandt andet stiller krav til erhvervets udledning af ammoniak og metan. På ammoniak har Danmark et reduktionsmål, der er fire gange så højt som EU-gennemsnittet. Derfor er der da også umiddelbart glæde at spore hos landbruget over, at det nu skal genovervejes.

"I det forslag, der ligger, vil man piske den dygtigste elev i klassen i stedet for at løfte i den tunge ende. Danmark har meldt alt for ambitiøst ind med 24 procent ammoniakreduktion i 2020. Jeg håber, at det her betyder, at Danmark vil kunne melde nogle mere realistiske målsætninger ind," siger direktør for politik i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen.

Erhvervsliv forstår Juncker
Reaktionen fra Dansk Erhverv lyder, at Kommissionen kan have sine gode grunde til at slække på reglerne, fordi EU’s medlemsstater i flere tilfælde har vist sig stærkt skeptiske over for forslagene. Det gælder ikke mindst en række nye regler om affaldshåndtering fremlagt i sommer, der blandt andet skal øge genanvendelsesniveauet i Europa betydeligt.

Miljøpolitisk chef Jakob Lamm Zeuthen fortæller i forhold til affaldspakken, at det kan blive nærmest umuligt for Kommissionen at komme igennem med de nuværende ambitioner.

"Når man sætter mål om sortering og forbud mod at deponere affald i alle medlemslande, så er det meget ambitiøst. For landene er på meget forskellige stadier, hvor de øst- og sydeuropæiske lande slet ikke har den fornødne teknologi. Det kan være et meget stort problem for en lang række lande," siger Jakob Lamm Zeuthen.

Han mener, at der nok vil være en kortsigtet jobgevinst for de europæiske lande, hvis man slækker eller helt begraver pakken. Men på længere sigt er det helt nødvendigt med omstillingen til en cirkulær økonomi, lyder det.

"Jeg synes, at man bør holde fast i en ressourcedagsorden. Det er vigtigt for den europæiske konkurrenceevne, at vi på sigt bliver i stand til i højere grad at arbejde ressourceeffektivt," siger Jakob Lamm Zeuthen.

DI ærgrer sig
En revision af energibeskatningsdirektivet, der har været undervejs siden det danske formandskab i 2012, står også på Timmermans liste. Det et forslag, der har mødt betydelig modstand, og derfor er flere kilder ikke overraskede over, at det er endt i farezonen.

I DI ærgrer man sig dog over modstanden:

Kommissionens forslag var i det store og hele et godt forslag. Forslaget ville have sikret en mere rationel og målrettet energibeskatning," siger chefkonsulent i DI, Kathrine Lange.

Hun peger på, at forslaget meget ligner den made, man beskatter på i Danmark, og at det derfor ikke er en fordel for Danmark, hvis forslaget falder.

"Danmark har generelt set relativt høje energiafgifter og har derfor en væsentlig interesse i, at der etableres enighed på dette område," siger hun.

Blandt andre grønne regler, der skal gentænkes og måske kasseres, findes en forordning om plantemateriale, et direktiv om kompensation for olieforurening, en række energisparedirektiver og det herskende regelsæt for godkendelse af GMO. Derudover har Frans Timmermans nævnt et nyt plastikposedirektiv som en mulig kandidat til at blive skrottet. Her kom Rådet og Parlamentet dog til en foreløbig politisk enighed mandag aften, hvilket ser ud til at frede den. 

Timmermans’ endelige liste skal efter planen præsenteres d. 16. december.