Hedegaard: Det har været en kamp op ad bakke

INTERVIEW: Den økonomiske krise har gjort det vanskeligt at være EU's klimakommissær de seneste fem år. Alligevel er Danmarks afgående kommissær, Connie Hedegaard, tilfreds med sine resultater. Og klimakampen vil også præge hendes næste job.

<div>Afgående EU-kommissær&nbsp;Connie Hedegaard står gerne på mål for de seneste fem års klima-resultater i EU. Der er ingenting, som er blevet foræret, siger hun.</div>
Afgående EU-kommissær Connie Hedegaard står gerne på mål for de seneste fem års klima-resultater i EU. Der er ingenting, som er blevet foræret, siger hun.
Foto: EU-Kommissionen
Morten ØyenRikke Albrechtsen

Når der om en måned afholdes det store klimatopmøde i Lima i Peru, bliver det for første gang i 10 år uden Connie Hedegaard. Danmarks afgående EU-kommissær har sidste dag på jobbet fredag, og hun har valgt at "trække stikket" frem til januar – efter først fem år som minister i VK-regeringen, og derefter en periode som EU's klimakommissær.

Fakta
Connie Hedegaard
Født i 1960 i København, opvokset i Holbæk.
Cand.mag. i historie og litteraturvidenskab i 1991.
Medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti 1984-1990.
Arbejde som journalist og studievært fra 1990-2004. 
Miljøminister 2004-2007.
Klima-og energiminister 2007-2009.
Minister for FN’s klimakonference COP15 i København 2009.
EU’s første klimakommissær den 10. februar 2010.

Det er nu langtfra sådan, at arbejdet for et bedre klima holder op for Connie Hedegaard. Og uden at sige det alt for direkte er hun også bekymret for, hvilken rolle EU vil spille i de internationale klimaforhandlinger fremover.

Det er ubegribeligt for kommissærerne, at man kan have en diskussion om grænsebomme.

Connie Hedegaard
Afgående EU-Kommissær

Hendes afløser, spanske Miguel Arias Cañete, får også energiområdet foruden klimakommissær-posten, og energiområdet kan nemt ende med at fylde mere end arbejdet for at præge den internationale klimakurs.

”Der kommer også nu en stærk kommissær for energiunionen, men hvor meget fokus de internationale forhandlinger får, kommer helt an på, hvordan deres arbejdsdeling bliver. Og den er fortsat lidt uklar,” siger Connie Hedegaard.

Der er ingenting, som er blevet foræret. Krisen har betydet, at alt har været mere op ad bakke end på noget tidspunkt før i EU's historie.

Connie Hedegaard
Afgående EU-kommissær

EU spiller særlig rolle
Hun tør godt sige, at EU har spillet en væsentlig rolle i verden de sidste fem år i arbejdet for momentum i de internationale forhandlinger.

”Vi er nogle af dem, som støber kuglerne til, hvordan der kommer fremdrift. Det opnås jo ikke kun ved en gang om året at komme til klimatopmødet. Det kræver benhårdt arbejde, som strækker sig over hele året,” siger Connie Hedegaard.

Bliver der styr på arbejdsdelingen i den nye kommission, er det dog en fordel, at klima- og energiområdet bliver så tæt, mener den afgående danske kommissær. Der er fordele ved at samtænke områderne, og det bliver ganske enkelt en stærkere kommissærpost. Dermed godtager hun dog ikke, at klimaposten har været uden muskler i arbejdet i Kommissionen, sådan som visse kritikere har peget på.

Ifølge Connie Hedegaard er det netop klima-elementerne, 40 procent CO2-reduktion og en reform af CO2-kvotesystemet, der står stærkest i den aftale, EU's stats- og regeringschefer i sidste uge indgik om klima- og energimål i 2030. Målet for vedvarende energi er derimod mere diffust, mens målet for energieffektivisering blev slækket på målstregen. Begge var ellers den på papiret stærkere tyske energikommissærs område.

Væsentlige resultater
Selvom hun blev kommissær for EU's klimaindsats, umiddelbart som den økonomiske krise for alvor ramte, så har der været betydelige fremskridt, mener Connie Hedegaard. Den tidligere danske miljøminister peger på nye krav til biler og brændstof, de nye 2030-mål, og ikke mindst beslutningen om, at 20 procent af EU's budget skal bruges på at trække EU i en mere grøn retning.

0:000:00