Regeringen ændrer på klimaråd
Morten Øyen
RedaktørI det oprindelige forslag skulle medlemmerne have "bred ekspertise og højt faligt niveau", mens formanden skulle have en "faglig baggrund inden for blandt andet samfundsøkonomi." Det har mødt kritik fra en række af de grønne organisationer, samt SF og Enhedslisten. Og det har ministeren lyttet til.
Det er nu blevet præciseret, at medlemmerne skal have et højt klimafagligt nvieau inden for energi, bygninger, transport, landbrug, miljø eller natur og økonomi. Samtidig er det blevet bestemt, at der skal være en formand og seks øvrige medlemmer af rådet. Oprindeligt var der kun fem medlemmer.
Ønsker mere åbenhed
I høringsmaterialet går kritikken dog også endnu videre. Blandt andet er Det Økologiske Råd ikke tilfredse med, hvordan medlemmerne af rådet skal udpeges.
"Vi er betænkelige ved, at de fem "menige" medlemmer af klimarådet udpeges af ministeren uden høring af offentligheden," skriver Det Økologiske Råd i sit høringssvar.
Også miljøorgansationen VedvarendeEnergi så gerne en større åbenhed omkring det kommende klimaråds arbejde.
Udgifterne til Klimarådet og øvrige aktiviteter som følge af loven fastlægges til 12 millioner kroner årligt, som skal findes på finansloven.
Klimarådet er en del af klimaloven.
"Vi foreslår, at klimarådets åbenhed sikres ved, at der årligt afholdes et antal åbne møder," skriver VedvarendeEnergi i sit høringsbrev og foreslår, at der konkret i loven skal fremgå, at der afholdes "to årlige møder, som er åbne".
Hvad med Miljøvismænd?
Andre aktører bruger høringssvaret til at lange ud efter Det Miljøøkonomiske Råd. Hårdest er WWF Verdensnaturfonden:
Det er nu helt klart, at det er viden om klima, som er i centrum.
Per Clausen (EL)
Klima- og energiordfører
"Det er vores klare opfattelse, at det Miljøøkonomiske Råds snævre og teoretiske miljøøkonomiske tilgang ikke til dato har resulteret i brugbare anbefalinger til klima- og energiområdet," skriver organiationen.
WWF Verdensnaturfonden appellerer derfor politikerne til at overveje, "hvorvidt det giver mening, at Det Miljøøkonomiske Råd fortsat dækker klimapolitikken, nu hvor der etableres et klimaråd".
Landbrug & Fødevarer er mere skeptisk overfor klimarådet og mener som udgangspunkt, det ville være en fordel, hvis opgaverne blot blev varetaget af Det Miljøøkonomiske Råd.
Loven har til formål at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemmissionssamfund i 2050. Loven skal derudover fremme gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik.
For at skabe en klar retning for klimaindsatsen forudsættes det, at klima- og energiministeren - på regeringens vegne - mindst hvert femte år skal udarbejde nationale klimamålsætninger overfor Folketinget. De nationale målsætninger skal have et 10 årigt perspektiv.
For at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik, nedsætter klima- og energiminsiteren Klimarådet som et uafhængigt rådgivende ekspertorgan.
Udgifterne til Klimarådet og øvrige aktiviteter som følge af loven fastlægges til 12 millioner kroner årligt, som skal findes på finansloven.
Kilde: Ft.dk