Helveg: Vi er stadig langt fra mål
INTERVIEW: Det er principielt og afgørende, at den tidligere skelnen mellem rige og fattige lande i klimasammenhæng er blevet droppet. Det mener klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) oven på et ellers ”frustrerende” klimatopmøde i Lima.
Morten Øyen
RedaktørÅrets store klimatopmøde i Lima i Peru havde et forløb, som klimatopmøderne ofte har: Inden er der en spæd optimisme, under topmødet er der stort drama, og så ender det alt sammen alligevel med en udvandet aftale.
COP20 blev i 2014 afholdt i Lima i Peru. Hovedtemaet i år var, hvad parternes bidrag under den kommende globale klimaaftale skal omfatte, processen frem mod Paris-topmødet og en første skitse til en kommende aftale. Næste år er det store klimatopmøde i Paris, og det er politikernes håb, at det møde kan ende med en ny global klimaaftale, som skal gælde fra 2020.
Overordnet er der to spor for klimaaftalen, der skal indgås i Paris:
- et er penge til verdens fattigste lande, der rammes af klimaforandringerne. Her skal man finde ud af, hvordan man finansierer Den Grønne Fond, der skal have 100 milliarder dollars per år fra 2020.
- det andet spor går på CO2-reduktioner efter 2020, så der er en chance for at bremse verdens temperaturstigning. Her har EU allerede vedtaget, at udledningen i 2030 skal være 40 procent lavere end i 1990. USA har meddelt, at dets udslip i 2025 skal være 26-28 procent lavere end i 2005. Kina har sagt, at landets udslip skal toppe senest i 2030. De tre står tilsammen for omkring halvdelen af verdens CO2-udledning.
Dette dramaturgiske forløb for klimatopmøderne fik klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen at mærke for første gang i den foregående uge i Lima, der var klimadiplomatiets hovedstad i år – og det sidste store topmøde før der efter planen skal indgås en global klimaaftale til næste år i Paris.
”Det var en skingrende frustrerende oplevelse. Jeg har en høj ambition, og så oplever man, at systemet er omstændeligt, og at der er masser af aktører, der skal tages i ed, og at det kun flytter sig sætning for sætning – hvis det overhovedet flytter sig,” siger klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen.
Inden topmødet var han ret optimistisk i troen på, at et godt resultat kunne nås: Verdens ledere havde mødtes til et godt klimamøde i FN-regi i New York i september, og efterfølgende havde både USA og Kina signaleret nye og højere ambitioner for klimaet.
Det er vigtigt og principielt afgørende, at vi ikke holder fast i den kunstige opdeling, der har været mellem i- og u-lande, hvor kun i-lande skulle levere.
Rasmus Helveg Petersen (R)
Klima- og energiminister
Alligevel forløb klimatopmødet i Lima efter samme skabelon, som mange klimatopmøder før dette: Dramaet tog til under forhandlingerne, og det endte med udvandede konklusioner. ”Skal” blev til ”kan”, så at sige.
Udvandet aftale
Konkret blev verdens lande enige om, at de inden 31. marts næste år skal melde deres planlagte CO2-reduktioner efter 2020 ind til FN. Inden 1. november vil FN så forsøge at regne på, hvad den samlede reduktion løber op i.
Jeg synes, det var en frustrerende oplevelse i Lima. På den anden side anerkender jeg helt, at den dag, vi er igennem og får et godt resultat i FN-regi,har vi også et grundlag, der for alvor flytter noget globalt.
Rasmus Helveg Petersen (R)
Klima- og energiminister
Oprindeligt var det meningen, at FN skulle have målene i så god tid, at der kunne ligge en samlet rapport klar omkring reduktionerne i juli 2015. I god tid inden Paris-topmødet i slutningen af året. Landene opgav også at blive enige om, hvordan de skal opgøre deres reduktioner – hvilket kan gøres op på mange måder og med afsæt i forskellige år.
En anden knast i forhandlingerne har været de rige landes økonomiske støtte til de fattige landes klimaindsats. Her står målet fra klimatopmødet i København om 100 milliarder dollars om året fra 2020 til den Grønne Klima Fond fast.
Alle skal bidrage
Og ellers er der stadig stor uenighed om, hvor meget landene skal bidrage til CO2-reduktioner. Ifølge den danske klimaminister blev der dog rykket afgørende i retning af, at alle lande skal bidrage med reduktioner. Og ikke kun verdens rigeste lande.
