Henningsen: Udskældt afgift er et misfoster
Morten Øyen
RedaktørSådan lyder det fra tidligere medlem af Klimakommmisisonen Jørgen Henningsen, som ikke kan se meget ræson i, at regeringen vil sænke energibeskatningen og i stedet lade indkomstskatten stige.
"Isoleret set er det ikke den store ulykke, at politikerne ønsker at droppe forsyningssikkerhedsafgiften. Den var et lidt underligt misfoster fra starten og havde intet med forsyningssikkerhed at gøre. Det var et navn klistret på noget, som skulle sikre statskassen et vist provenu. Om man finder det provenu på den ene eller anden måde, er i udgangspunktet ikke så vigtigt," siger Jørgen Henningsen.
Uvilje i klimapolitikken
Alligevel er den rutinerede klimaekspert ikke begejstret for regeringens løsning - selvom forslaget ifølge Skatteministeriets beregninger ligefrem vil give hver dansker 200 kroner mere i lommen, end hvis den udskældte afgift på brændsler blev indført.
"Vi er inde i et forløb, hvor der beskattes mindre og mindre på CO2-udslip og energi. Og det med at trække forsyningssikkerhedsafgiften ud og erstatte den af indkomstbekatning falder jo helt på samme linje. Jeg mener ikke, man kan se det som andet end et tegn på, at den nuværende regering har demonstreret en helt utrolig mangel på vilje til at bruge økonomiske styringsmidler i klimapolitikken," siger Jørgen Henningsen.
Som en del af det brede energiforlig i 2012 blev regeringen, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Enhedslisten enige om, at der skal indføres en forsyningssikkerhedsafgift.
Afgiften lægges på rumvarme og skal dække det statslige tilskud til biogas, ekstreregningen til solceller, industriel kraftvarme, vedvarende energi i erhverv samt dække det tab, som staten får på grund af færre indtægter fra afgifter på fossile brændstoffer.
I den forbindelse har regeringen formuleret et lovforslag, der lægger en afgift på al rumvarme fra såvel fossile brændsler som biomasse - heriblandt en afgift på brænde til brændeovne. Den er siden blevet kritiseret skarpt for at være meget besværlig og øge grænsehandlen.
Det har nu fået regeringen til at foreslå en "tilbagerulning" af forsyningssikkerhedsafgiten.
Han mener, regeringen sagtens kunne have set på andre muligheder for energibeskatning, som ville tilgodese de ønsker om et grønnere energiforbrug, som er det politiske ønske. Men i stedet har regeringen vendt blikket væk fra sådanne muligheder.
Bombe under systemet
Baggrunden for, at afgiften skal tilbagerulles, er en sand kaskade af kritik. Især har der været kritik af, at forsyningssikkerhedsafgiften var et administrativt mareridt. Eksempelvis kom det frem, at borgere, som købte træ til et hegn, skulle dokumentere, at træet nu også blev brugt til et hegn og ikke til brænde.
Regeringen siger, at det forslag er godt, fordi det vil medføre mindre adfærdsændringer, end hvis forsyningssikkerhedsafgiften blev indført. Men det argument er faktisk en bombe under hele systemet.
Jørgen Henningsen
Tidligere medlem af Klimakommissionen
"Det er rigtigt, at der var betydelige administrative problemer med afgiften. Men hvis det er grunden til, man vil ændre den, så kunne man jo sagtens have set på muligheder for at få de samme penge ind inden for energibeskatning uden de samme administative problemer," siger Jørgen Henningensen og peger på, hvad han ser som det største problem ved regeringens øvelse:
"Regeringen siger, at det forslag er godt, fordi det vil medføre mindre adfærdsændringer, end hvis forsyningssikkerhedsafgiften blev indført. Men det argument er faktisk en bombe under hele systemet. For hvis man bruger det, så skal man også afskaffe de høje afgifter på bilerne, afskaffe elafgiften og alt muligt andet, for der kan du bruge præcist det samme argument," siger han.
Hvilke "forvridninger" ønsker vi?
Jørgen Henningsen henviser til, at Skatteministeriet i materialet omkring forslaget skriver, det vil føre til en "samfundsøkonomisk gevinst" på knap 0,8 milliarder kroner i 2020.
