Her er McKinseys rapport om effektiviseringer i forsyningssektoren

LIBERALISERING: Jagten på nye effektiviseringer går hårdest ud over fjernvarmen, mens områder som el, gas og affaldsforbrænding slipper billigere. Det viser McKinseys 234 sider lange rapport, som nu er lagt frem.

Foto: Camilla Rønde/Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Efter en uges anklager om hemmelighedskræmmeri præsenterede regeringen mandag McKinseys rapport om effektiviseringer i forsyningssektoren.

Analysen, som blev bestilt af Finansministeriet tilbage i december 2015, peger på årlige gevinster i sektoren på 7,1 milliarder kroner. Gevinsterne skal hentes ved at ændre den økonomiske regulering af forsyningssektorerne, som i langt højere grad skal underlægges markedskræfterne.

”Der er tale om et stort potentiale for effektivisering af forsyningssektorerne, som vil gavne borgere og virksomheder. Ved at gøre tingene bedre og mere effektivt kan vi give de danske husholdninger flere penge mellem hænderne og styrke virksomhedernes bundlinje, så det vil jeg selvfølgelig arbejde for,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

Han afviser anklagerne om, at regeringen skulle forsøge at holde McKinseys konklusioner hemmelige. Ligesom det heller aldrig har været tanken, at forsyningssektoren under ét skulle privatiseres.

“Det har altid været meningen, at rapporten skal offentliggøres. Desuden hverken kan eller vil regeringen privatisere de danske forsyningssektorer. Regeringen vil ikke sælge forsyningsselskaber, som staten ikke ejer. Ejerskabet til forsyningsselskaberne ligger hos kommuner og forbrugere, der allerede i dag kan vælge at sælge deres forsyningsselskaber til private virksomheder, hvis de vil,” siger ministeren.

Fakta
Rapporten fra McKinsey konkluderer, at man for at tilskynde til en effektiv forsyningssektor bør sætte ind på tre specifikke områder:

Forsyningsselskaberne skal gives tilstrækkeligt økonomisk incitament til at effektivisere omkostningerne samtidig med, at investeringsniveauet opretholdes med henblik på at sikre forsyningssikkerheden i fremtiden. Dette kræver en reformering af den økonomiske regulering, som bl.a. indebærer:
  • Indførsel af indtægtsrammeregulering med TOTEX-benchmarking
  • Indførsel af WACC-regulering
  • Skifte til aftalebaseret regulering (for de største selskaber)
Det skal gøres lettere og mere attraktivt at fusionere forsyningsselskaber, hvilket bl.a. gøres ved:
  • Gennemførsel af en selskabsudskillelse, herunder med overgang fra § 60-fællesskaber til aktieselskaber
  • Tilladelse til opbygning af fri egenkapital og udbetaling af udbytte i alle selskaber
  • Lempelse af modregningsregler ved salg af kommunalt ejede selskaber
Medlemmerne af forsyningsselskabernes bestyrelser skal have de rette kompetencer, og der skal sikres en adskillelse af politik og virksomhedsdrift, hvilket gøres ved:
  • Indførsel af kompetencestandarder for bestyrelsesmedlemmerne i forsyningsselskaber som håndhæves

Kilde: "Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale" af McKinsey

Læs Lars Christian Lilleholts kommentar til Danske Vandværkers kritik af effektiviseringsanalysen her.

Fjernvarmen rammes hårdest
Og hvad står der så i rapporten?

Hovedkonklusionen - at der kan effektiviseres for 7,1 milliarder kroner årligt - har været kendt i nogen tid efterhånden. Endvidere har det været fremme, at fjernvarmesektoren må holde hårdest for med et effektiviseringskrav på 2,3 milliarder.

I bund og grund går anbefalingen i rapporten på mere gulerod fremfor pisk - og det giver god mening. At de bedste kan optjene overskud er et stærkt incitament til at jagte effektivitet.

Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

Her følger en oversigt over forsyningssektorernes effektiviseringskrav. Tallet i parentes er kravet målt imod sektorens samlede effektiviseringspotentiale:

Nogle sektorer har tyvstartet
De markante forskelle i effektiviseringskrav forklares af McKinsey med, at de enkelte forsyningsarter har vidt forskellige udgangspunkter, når det kommer til regulering, effektivisering og sektorstruktur. Her gives tre eksempler:

Glæde hos DI
Rapportens konklusioner bliver positivt modtaget af direktør i Dansk Industri (DI) Tine Roed.

0:000:00