Horesta: Hvorfor trække energien ud af dansk turisme?

Af Kirsten Munch Andersen
Politisk chef i Horesta

Restauranter og hoteller har ikke tilsvarende muligheder for fradrag af energiudgiften til produktion og drift som andre virksomheder.

Det skyldes, at opvarmning af en restaurant eller et hotelværelse ikke betragtes som en del af det, der skaber produktet. Det giver ingen mening.

Det er meget svært at forstille sig, at en gæst vil besøge en restaurant eller overnatte på et hotel, hvis temperaturen indenfor kun er 10 grader.

Dårlig økonomisk prioritering
Energi brugt til opvarmning på virksomheder som eksempelvis Bella Centret med ca. 2000 ansatte betragtes således som energi anvendt til rumvarme som i private boliger. Og det betyder, at landets omkring 17.000 restauranter og hoteller ikke har mulighed for at få fradrag for disse energiudgifter på niveau med de fradragsmuligheder resten af dansk erhvervsliv har, når de producerer deres varer.

Og det giver slet ikke mening, når opvarmning af et gartneri eller en stald betragtes som et af dette erhvervs produkter, og at gårde og gartnerier i modsætning til restauranter og hoteller kan få fradrag fra denne energiudgift.

Vil man politisk øge væksten i dansk økonomi, er det på tide at anerkende hoteller og restauranter som et reelt erhverv og sikre det de samme vilkår som resten af dansk erhvervsliv.

Kirsten Munch Andersen
Politisk chef i Horesta

Og nu bliver det danske turismeerhverv igen placeret bagerst i dansk erhvervs- og afgiftspolitik. For hvis PSO-afgiften afskaffes efter regeringens udspil, vil de ”traditionelle” erhverv få sænket deres udgifter med 25 pct., mens turismeerhvervet ligesom private borgere må nøjes med en reduktion på 10 pct..

Udover at det er meningsløst, er det også en dårlig økonomisk prioritering.

Turismen sikrer fremtidens jobs
Danmarks hoteller og restauranter leverer et betydeligt bidrag til en ellers noget fodslæbende vækst i dansk økonomi i disse år.

Turismeerhvervet vækster til forskel fra erhverv som landbrug og industri og øger sin beskæftigelse år efter år.

Ifølge Danmarks Statistik har hoteller og restauranter skabt 19.348 nye jobs siden 2010, mens landbruget har skabt 297 jobs, og industrien har mistet 5.938 jobs. Landets hoteller og restauranter har været den største private jobskaber de sidste to år med mere end 10.000 nye jobs i alle dele af landet.

Ved at styrke rammevilkårene for restauranter og hoteller vil det være muligt at flytte markant flere danskere i beskæftigelse end de traditionelle erhverv har mulighed for. Det gælder både faglærte, ufaglærte, nydanskere og flygtninge.

Gør op med skævvridningen
Prognosen for international turisme er på gennemsnit 4 pct. frem mod 2030. Vil man politisk øge væksten i dansk økonomi, er det på tide at anerkende hoteller og restauranter som et reelt erhverv og sikre det de samme vilkår som resten af dansk erhvervsliv.

Det er på tide at forløse dansk turismes store vækst- og beskæftigelsespotentiale og gøre op med skævvridningen af erhvervet.