”Hvis Trump var kommet til for fem år siden, havde det været værre”

Flere amerikanske medier rapporterer, at Donald Trump har besluttet at trække USA ud af klimaaftalen fra Paris.

Selv har den amerikanske præsident på Twitter dog oplyst, at han først vil offentliggøre en beslutning torsdag eftermiddag amerikansk tid.

I will be announcing my decision on Paris Accord, Thursday at 3:00 P.M. The White House Rose Garden. MAKE AMERICA GREAT AGAIN!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) June 1, 2017

Fire iagttagere af de internationale klimaforhandlinger giver her deres bud på, hvad et eventuelt amerikansk exit fra den globale klimaaftale vil betyde.

Connie Hedegaard, tidligere EU-klimakommissær

Hvis Trump var kommet til for fem år siden, havde det været værre. Dengang fulgte USA og Kina hinanden.

Connie Hedegaard
Tidligere EU-klimakommissær og dansk klimaminister

Det var bedst, hvis alt var i den skønneste orden og USA blev på sporet. Men jeg har selv mærket, hvad det betyder at have amerikanske ministre og forhandlere om bordet, som ikke ville engagere sig eller bidrage med noget.

De seneste mange måneder har det været tydeligt, at Donald Trump ville gøre, hvad han kunne for at underminere klimaaftalen. Og så er det sådan set lige så godt at have USA udenfor som indenfor.

Hvis Trump var kommet til for fem år siden, havde det været værre. Dengang fulgte USA og Kina hinanden. Men siden Trump er kommet til, er alt fra kineserne gået på, at de vil klimaomstilling og ønsker at tage et ansvar. Jeg er hundrede procent sikker på, at Kina bliver i aftalen.

Geostrategisk må det også få kineserne til at tænke, at det her er en mulighed. Og jeg håber så, at Europa kender sin besøgstid. Det kan i virkeligheden føre til, at vi kommer tilbage til den "normale situation" – som vi har kendt siden Kyoto-aftalen i 1990'erne. At det er Europa, der skal drive den grønne dagsorden fremad.


Jens Ladefoged Mortensen, ekspert i internationale aftaler, Københavns Universitet

Det underlige ved Paris-aftalen er, at den er principielt vigtig, fordi man anerkender, at klimaændringer er menneskeskabte, og fordi man sætter en grænse for, hvad der er holdbart og acceptabelt. Men den er mere en hensigtserklæring, end den er bindende.

Så som sådan er effekten af, at Det Hvide Hus måske vil trække sig, ikke markant, men det er et bekymrende signal rent udenrigspolitisk. USA vender sig indad og trækker sig fra internationalt samarbejde. Derfor er det især signalet, der er bekymrende.

Rent CO2-udledningsmæssigt er USA en kompleks størrelse. Mange storbyer, delstater og store virksomheder har sagt, at de vil overholde deres forpligtelser og køre videre med store ambitioner trods Trumps udmelding.

Der tales også åbent i Europa nu om, at der så skal indføres klimarestriktioner og sanktioner mod USA – for ellers kan de få nogle konkurrencefordele i den internationale handel. Det kan hurtigt eskalere.

Mattias Söderberg, klimarådgiver for Folkekirkens Nødhjælp

For to uger siden var der nye FN-klimaforhandlinger i Bonn, og her understregede en række store lande, at USA ikke får lov til at sætte et kæp i hjulet for Paris-aftalen. Så jeg er ikke bekymret for, at aftalen nu skulle blive meningsløs.

For Trump er det et valgløfte, og det er derfor ikke overraskende, hvis det sker. Men det er bekymrende, særligt hvis det fører til, at lande som Rusland og Saudi Arabien – som i forvejen ikke synes om aftalen – ser det som en mulighed for at følge USA ud af den.

Det er altid de fattigste lande, der taber, når de store ikke vil samarbejde. Det er fattige østater, som er mest udsatte i forhold til klimaforandringerne, og de vil oveni miste økonomisk hjælp, hvis USA trækker sig fra aftalen.

Jeg vil tro, at USA i praksis vil trække sig fra FN's klimakonvention fra 1992. Det vil være en hurtigere proces end at trække sig fra Paris-aftalen, som kan tage flere år. Konventionen er selve rammen for det internationale klimasamarbejde og dermed ramme for de konkrete aftaler – som Kyoto-protokollen og Paris-aftalen. På den måde kan man hurtigere rive tæppet væk: tager man rammen for aftalen væk, så falder ens tilslutning til den også.

Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos

USA's mulige farvel til Paris-aftalen kan være en lejlighed til at gentænke både international og national klimapolitik. Amerikanerne er med rette bekymrede over den dyre og ineffektive klimapolitik i EU samt under Obama, hvor han ikke kunne få flertal i Kongressen.

For nylig har en gruppe konservative økonomer og politikere med de tidligere Reagan-udenrigsministre George Schultz og James Baker i spidsen foreslået en helt ny klimapolitik baseret på en afgift på 40 USD/ton CO2. Det vil være langt mere effektivt end det nuværende system, som hverken er omkostningseffektivt, teknologineutralt eller robust over for lobbyinteresser.

Hvis der kan komme opbakning til det forslag, vil USA kunne komme til at spille en ledende rolle. Det vil være en god idé at basere en international aftale på at sætte en fast pris på CO2-udledning, frem for det svage aftalesystem fra Paris-aftalen.