Hvor grøn er regeringen?

STATUS: Altinget har gennemgået regeringens grønne ambitioner fra regeringsgrundlaget og giver her en status over, hvad regeringen er nået i mål med, hvad der er sat i gang, og hvad regeringen har valgt at skrotte på det grønne område.
Foto: colourbox
Morten ØyenPer Bang ThomsenKlaus Ulrik Mortensen
Regeringen har selv kaldt sit regeringsgrundlag det "grønneste nogensinde", og i det indeholder kapitlet "Grøn omstilling" en lang række initiativer på klima- og energi-, fødevare- og miljøområdet, som regeringen ønsker at gennemføre. 

Altingets fagportaler vurderer nedenfor punkt for punkt (kursiv) kapitlet* og giver hermed et samlet overblik over, hvad regeringen har gennemført, hvad der er påbegyndt, og hvad der er blevet skrottet på det grønne område.

Hvad har regeringen nået på klima og energiområdet?
• Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050. Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Kul udfases fra danske
kraftværker og oliefyr udfases senest i 2030. Disse mål skal nås gennem en
offensiv indsats fra dag et.
Regeringen har gennem sin energiaftale taget væsentlige skridt på vej mod målsætningerne. Energiaftalen løber dog kun frem til 2020, men aftalen sikrer 35 procent af energiforsyningen dækket af vedvarende energi og knap 50 procent vind i det danske elforbrug. Aftalen indeholder et delvist stop for oliefyr fra 2016.

• Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40% i forhold til niveauet i 1990. Regeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren.
Regeringen har endnu ikke fremlagt sin klimaplan. Energiaftalen sikrer 34 procents reduktion i 2020, klimaplanen skal sikre, at 40 procents-målsætningen nås.

• Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i 2020.
Vindmålsætningen må regnes for opnået med energiaftalen, da den sikrer, at 49,5 procent af elforbruget vil komme fra vind i 2020.

• Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark.
Det er endnu ikke opfyldt. Regeringen har dog som ambition at kunne fremlægge smart grid-strategien inden årets udgang.

• Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima og grønne
energiteknologier.
Regeringen afsatte ekstra penge til energiforskningen i forhold til VK-regeringens udspil. Men samlet forblev niveauet stort set på det samme i år som sidste år.

• I EU vil regeringen arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi - også efter 2020 - og at EU's målsætning for reduktion af CO-2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 pct. til 30 pct.
Regeringen er blevet beskyldt for "dobbeltspil om klimamål", idet den ikke medtog dette punkt i arbejdskataloget for det danske EU-formandskab. Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har dog fastholdt, at regeringen har valgt en "korridor-strategi" for at nå målsætningen.

• Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og bindende international klimaaftale og sikre, at Danmark lever op til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering.
En ambitiøs målsætning blev ikke opnået på klimatopmødet COP17 i Durban i december, selvom der kom en international aftale. Det var dog ikke regeringen, men EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, som internationalt fik ros for arbejdet for at samle opbakning til en aftale, selvom enighed så utrolig svært ud. Næste store chance er ved COP18 i Doha til november.

• Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag til en energiaftale baseret på
en kombination af flere energibesparelser, fortsat udbygning af den vedvarende
energi bl.a. med stigende brug af vindkraft i den danske elforsyning.
• På dette grundlag vil regeringen optage forhandlinger med alle Folketingets partier om en bred og langsigtet energiaftale, så de berørte danske virksomheder f.eks. i vindmølleindustrien får et langt varsel om udviklingen på det danske energimarked.
En stor energiaftale blev indgået i marts. Aftalen sikrer udvikling af den vedvarende energi og et stigende brug af vindkraft i den danske elforsyning. Aftalen gælder frem til 2020.

Hvad har regeringen nået på landbrugs- og fødevareområdet?
• Målsætningen om at fordoble det økologisk dyrkede areal fra 2007 til 2020 er nødlidende. Omlægningen til økologi foregår betydelig langsommere end forudsat. Regeringen vil tage initiativer, der gør det muligt mindst at opfylde målsætningen. Den grønne omstilling af landbruget er helt nødvendig. Udgangspunktet er en situation, hvor landbruget har opbygget en stor gæld.

Regeringen har igangsat flere initiativer, hvor målet er at styrke den økologiske udvikling i Danmark. I november 2011 fremlagde fødevareminister Mette Gjerskov (S) sit økololgipolitiske udspil "En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling". Udspillet blev i juni fulgt op af en reel handlingsplan, hvor der blandt andet blev afsat penge til at styrke eksporten af dansk økologi og til at fremme produktudviklingen og forarbejdningen af økologiske produkter.

• Den grønne omstilling af landbruget er helt nødvendig. Udgangspunktet er en situation, hvor landbruget har opbygget en stor gæld. Regeringen vil derfor nedsætte en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan erhvervet kan bidrage i klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.

Efter flere måneders ventetid nedsatte regeringen i begyndelsen af februar i år Natur- og Landbrugskommissionen. Det blev den forhenværende SF-politiker Jørn Jespersen, der fik formandsposten, og kommissionen kom til at bestå af en række eksperter. Ifølge kommissoriet skal kommissionen være klar med en statusredegørelse i midten af 2012. Slutrapporten med de konkrete anbefalinger, som regeringen kan bruge i sit videre arbejde, skal derimod ligge klar i begyndelsen af 2013.

0:000:00