Klimaforhandlere høvler knaster inden Paris
KLIMA: Verdens lande mødes i denne uge i Bonn til et forberedende møde inden det store klimatopmøde i Paris i december. Det er afgørende, at forhandlingerne ikke går i stå nu, lyder det fra klimarådgiver.
Morten Øyen
RedaktørHvis formandskabets udkast kan bruges, er vi godt på vej mod en aftale i Paris. Hvis man siger nej, skal vi måske begynde næsten forfra.
Mattias Söderberg
Klimarådgiver, Folkekirkens Nødhjælp
COP21 afholdes 30. november til 11. december i Paris i Frankrig. Processen frem mod Paris-topmødet har været en skitse til en kommende aftale. Det er politikernes håb, at topmødet kan ende med en ny global klimaaftale, som skal gælde fra 2020.
Overordnet er der to spor for klimaaftalen, der skal indgås i Paris:
– et er penge til verdens fattigste lande, der rammes af klimaforandringerne. Her skal man finde ud af, hvordan man finansierer Den Grønne Fond, der skal have 100 milliarder dollars per år fra 2020.
– det andet spor går på CO2-reduktioner efter 2020, så der er en chance for at bremse verdens temperaturstigning. Her har EU allerede vedtaget, at udledningen i 2030 skal være 40 procent lavere end i 1990. USA har meddelt, at dets udslip i 2025 skal være 26-28 procent lavere end i 2005. Kina har sagt, at landets udslip skal toppe senest i 2030. De tre står tilsammen for omkring halvdelen af verdens CO2-udledning.
I denne uge mødes klimaforhandlere fra hele verden i den tyske by Bonn til en slags generalprøve, inden det store klimatopmøde i Paris til december. Landene skal i de kommende dage forsøge at blive enige om et udkast til den klimaaftale, man håber på at forhandle hjem i Paris.
Forud for mødet har det franske formandskab præsenteret en forkortet forhandlingstekst på 20 sider baseret på de tidligere forhandlinger. For kort tid siden var teksten til aftalen på omkring 90 sider.
Og den forkortede version vil ikke falde i alle landes smag.
Det vurderer Mattias Söderberg, klimarådgiver for Folkekirkens Nødhjælp. Han er rejst til Bonn for at følge forhandlingerne tæt og fortæller, at særligt ulandene er utilfredse med formandskabets udkast.
Ulande skuffede
Og det er de store temaer, landene endnu ikke er nået til enighed om: byrdefordeling mellem landene, finansiering af klimatiltag i ulandene, og hvad der skal ske, når et land ikke kan tilpasse sig klimaforandringerne.
”Ulandene er skuffede og mener ikke, at deres positioner er med. De truer derfor med ikke at ville bruge formandskabets udkast,” siger Mattias Söderberg.
Nægter ulandene at bruge formandskabets udkast, og vil de øvrige lande ikke tage imod ulandenes input, kan resultatet blive, at man vender tilbage til den tidligere tekst på 90 sider.
Det vil være en meget negativ udvikling, vurderer Söderberg.
Må ikke gå i stå
Han fortæller, at det kan betyde formandskabet, Frankrig, kan ende med at fremlægge en ny tekst, som sikkert kun vil være afklaret af nogle få store lande – som Kina og USA – inden Paris-topmødet. Det vil gøre forhandlingerne i Paris meget vanskelige, fortæller han.
”Det er derfor meget vigtigt, at forhandlingerne ikke går i stå i denne uge her i Bonn. Det er landene bevidste om og tror derfor også, at der kommer fremdrift – så man inkluderer lidt mere tekst uden at gå tilbage til de 90 sider,” siger Mattias Söderberg og tilføjer:
”Hvis formandskabets udkast kan bruges, er vi godt på vej mod en aftale i Paris. Hvis man siger nej, skal vi måske begynde næsten forfra. Bonn-mødet er sidste mulighed for diplomaterne at lave udkast til tekst, som kan sendes til ministrene, der skal forhandle i Paris. Så mødet i denne uge er meget vigtigt”.
