Klimakampen bør have borgerlig topprioritet

Af Mette Abildgaard (K)
Klimaordfører

Mon der er andre end mig, som kender følelsen af, at nogle ting har man ikke overskud til at sætte sig ind i – midt i en travl hverdag med meget om ørerne?

Eksempelvis har jeg opgivet at lære, hvordan jeg indstiller kanalerne på vores fjernsyn derhjemme, ligesom jeg nok aldrig rigtig kommer til at forstå alle nuancer i Israel-Palæstina-konflikten.

Helt ærligt, sådan har jeg faktisk også engang haft det med vores klima. Jeg tænkte, at det var uoverskueligt og kompliceret og har haft tiltro til, at hvis udfordringerne var så store, som det blev sagt, jamen så tog politikerne da naturligvis ansvar og løste problemerne.

Det er nok ingen hemmelighed, at kampen for klimaet i dansk regi i høj grad har været båret frem af venstrefløjen. Alligevel gik eftermiddagens største bifald til en konservativ. Nemlig til Connie Hedegaard.

Mette Abildgaard (K)
Klimaordfører

Jeg var et menneske med færre bekymringer og bedre nattesøvn, da jeg havde den tiltro og ikke for alvor havde sat mig ind i verdens klimaudfordringer.

Vigtigt med klimaaftale
For hvordan skal man undgå at bekymre sig, når man ved, at politikerne har vedtaget, at den globale temperaturstigning ikke bør overgå to grader, da det vil medføre store konsekvenser for verdens befolkning?

Havene stiger, oversvømmelser, tørker, hungersnød og klimaflygtninge, ekstremt vejr og storme, der får Bodil til at virke som et lille vindpust.

Men dette mål ser på ingen måder ud til at blive overholdt. Faktisk forventer forskere, at vi kan ramme de to grader allerede i 2037.

Men så er det godt, at vi nu snart får en nyt klimatopmøde i Paris, tænker optimisten. Men her må pessimisten bare oplyse, at med de 170 landeplaner, som hidtil er indsendt, får vi inden århundredets udgang temperaturstigninger på 3-3,5 grader.

Jovist, det er bedre, end hvis vi ingen aftale får, for så kan vi forvente temperaturstigninger på op til 4,8 grader.

Jeg rejser til Paris for at følge forhandlingerne, og jeg håber inderligt, at de nye og mere positive grønne toner fra USA og Kina vil resultere i en ambitiøs aftale.

Klima er også for borgerlige
Som optakt til Klimatopmødet deltog jeg i den store klimademonstration foran Christiansborg.

Følte mig lidt malplaceret, som jeg stod der mellem hende med Christiania-trøjen og ham med kommuniststjernen i huen.

For det er nok ingen hemmelighed, at kampen for klimaet i dansk regi i høj grad har været båret frem af venstrefløjen. Alligevel gik eftermiddagens største bifald til en konservativ. Nemlig til Connie Hedegaard. Ikke overraskende for mig, for det er hamrende konservativt at tage ansvar for klimaet.

Som konservativ hylder vi generationskontrakten. Der går en lige linje af ansvar fra vores forfædre til os, der er på jorden i dag, og til de børn, der fødes i fremtiden.

Hver generation har haft sin mandomsprøve. Nogle har kæmpet i krige for dansk selvstændighed, andre har kæmpet for vækst, velstand og opbygningen af den danske velfærdsstat. Hver en kamp har været vigtig, men ingen kampe har næppe været vigtigere end den, som vores generation står over for. Kampen for klimaet.

Jeg glæder mig til at Paris og til at rapportere hjem til Danmark. Det bliver hamrende interessant og vanvittigt vigtigt, og jeg håber, at Cop21 får den opmærksomhed, sagen fortjener.