Klimaråd langer ud efter regeringen

KLIMA: Der er en samfundsmæssig økonomisk gevinst ved at fastholde et højere klimamål, vurderer Klimarådet i første rapport. Det imponerer ikke V-regeringen, der trods kritik fra oppositionen, vil slække på målet.

Klimarådet med klimavismand Peter Birch Sørensen i spidsen anbefaler i sin første rapport regeringen at hæve klimaambitionerne. 
Klimarådet med klimavismand Peter Birch Sørensen i spidsen anbefaler i sin første rapport regeringen at hæve klimaambitionerne. Foto: Klimarådet
Morten Øyen

Politikernes egne eksperter tager afstand fra regeringens sænkede klimaambitioner.

Ifølge Klimarådet er der nemlig god ræson i at fastholde målet om at reducere CO2-udslippet med 40 procent i 2020. For klimamålet kan nås uden store omkostninger, viser Klimarådets første rapport "Omstilling med omtanke – status og udfordringer for dansk klimapolitik," som offentliggøres torsdag formiddag.

”Hvis man gennemfører tiltag i landbruget og medregner gevinsten ved for eksempel vandmiljøet, er der faktisk en samfundsøkonomisk gevinst ved at opfylde 40-procentsmålsætningen,” skriver Klimarådet i rapporten, og anbefaler regeringen at fastholde målet.

Samfundsøkonomisk gevinst
Klimarådet forsøger i rapporten også at tage forskud på regeringens bekymring over, at landbruget skal holde for. Derfor har de også vist en vej til klimamålet uden nye CO2-reducerende tiltag i landbruget frem mod 2020.

Nu hvor Klimarådet har fremlagt virkemidlerne og regningen forbundet med det, så ser jeg frem til, at de partier vil pege på, hvordan de vil gøre det helt konkret, og hvordan de vil betale for det, uden at det forringer konkurrenceevnen eller koster danske arbejdspladser.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Også den vej kan gennemføres uden større samfundsøkonomiske omkostninger, ifølge Klimarådet.

Den samfundsøkonomiske gevinst medtager for eksempel forbedringer af vandmiljøet og nye arbejdspladser, mens tiltagene vil komme til at koste statskassen op mod 900 millioner kroner om året. De private husholdninger får med Klimarådets plan til gengæld en betydelig besparelse i form af energi- og afgiftsbesparelser ved at installere varmepumper. Samlet anslår Klimarådet en samfundsmæssig økonomisk gevinst på op til 1,1 milliard kroner om året.

Minister er skeptisk
Alligevel er Klimarådets anbefalinger ikke umiddelbart energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts (V) kop te. Han holder fast i, at det vil svække konkurreneevnen og trække på statskassen at hæve klimamålet fra 37 til 40 procents CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990.

”Regeringen går ikke ind for at hæve skattetrykket, øge PSO-afgiften – som i øvrigt er historisk høj på ca. 8,3 mia. kr. alene i år – eller forringe landbrugets konkurrenceevne for at jagte et tilfældigt klimamål i et tilfældigt år, som dybest set ikke er nødvendigt for at opfylde vores langsigtede CO2-reduktionsmål,” siger Lars Chr. Lilleholt i et skriftligt svar.

Alternativet vil gå længere
I oppositionen er man modsat meget begejstret over Klimarådets anbefaling om at fastholde klimamålet på 40 procents CO2-reduktion.

Alternativets klima- og energiordfører Christian Poll ønsker, at reduktionen mindst bliver 40 procent i 2020, og ser gerne, at der bliver taget hul på reduktioner i landbruget.

”Det bliver kun dyrere, hvis vi venter. Som Klimarådet også konkluderer,” siger han.

S: Regeringen må på banen
Socialdemokraternes Jens Joel er også glad for Klimarådets anbefaling.

”Vi har den samme opfattelse som Klimarådet, så det er rart at få underbygget. Det handler jo både om, at vi skal gøre noget for klimaet, men også at det ikke bliver billigere at vente, og vi får nogle gevinster hjem til samfundet ved en grøn omstilling,” siger Jens Joel.

Han peger på, at et flertal i Folketinget – uden om regeringen – stadig vil fastholde 40 procentsmålet. Ifølge Joel vil regeringen derfor blive presset til at fremlægge et udspil til, hvordan målet kan nås.

Minister sender bolden videre
Han ønsker ikke selv at blive konkret med, hvilke konkrete klimatiltag Socialdemokraterne ønsker.

”Vi afskriver ikke nogle redskaber på forhånd. Men det er klart, at vi diskuterer også det her ud fra en præmis om, at vi skal sikre, omstillingen ikke koster flere arbejdspladser, end tiltagene skaber,” siger Jens Joel.

Ifølge Lars Chr. Lilleholt er det ikke op til regeringen at spille ud med med en klimapolitik, den ikke går ind for. Det er må være op til partierne, der ønsker 40 procentsmålet, mener ministeren.

”Nu hvor Klimarådet har fremlagt virkemidlerne og regningen forbundet med det, så ser jeg frem til, at de partier vil pege på, hvordan de vil gøre det helt konkret, og hvordan de vil betale for det, uden at det forringer konkurrenceevnen eller koster danske arbejdspladser,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Dokumentation

Danmarks klimamål

Med energiaftalen fra 2012 når Danmark 34 procents CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveau.

I februar 2014 indgik SR-regeringen sammen med Enhedslisten, SF og Konservative en aftale om en klimalov, der indeholder et Klimaråd. Samme partier indgik samtidig også en aftale om, at der i 2020 skal reduceres 40 procent CO2-udledning.

Med klimaloven forpligtes regeringen til mindst hvert 5. år at fremsætte nationale klimamålsætninger med et perspektiv på 10 år. Klimarådet skal ifølge aftalen nedsættes per 1. januar 2015 og mindst en gang hvert år komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen. Ifølge aftalen skal Klimarådet have et budget på 9 millioner kroner om året, oveni afsættes også tre millioner til Energistyrelsens opkvalificering på klimaområdet. Udgifterne skal dækkes gennem finansloven.

Venstre-regeringen er ikke tilhænger af klimamålet og ønsker derfor umiddelbart ikke nye klimareducerende tiltag. Den allerede vedtagne politik forventes at levere 37 procents CO2-reduktion i 2020.

Det vil kræve nye tiltag svarende til en reduktion af udledningerne med to millioner ton CO2 at opfylde den nationale 40-procentsmålsætning.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Poll

Specialkonsulent, DTU, afdelingen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering
civilingeniør (DTU,1991)

Jens Joel

MF (S), beskæftigelsesordfører, næstformand i folketingsgruppen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00