Klimarådet: Jeg savner en diskussion af flere af Energikommissionens råd

Af Peter Birch Sørensen
Formand for Klimarådet og professor i økonomi, KU

Energikommissionens rapport om Danmarks fremtidige energipolitik har med rette fået ros fra mange sider. Rapporten sammenfatter på glimrende vis en række af de analyser og anbefalinger, der har været udbredt enighed om blandt eksperter i de seneste år: 

• Øget elektrificering af energiforsyningen er en afgørende forudsætning for, at vi kan overgå fra fossile brændsler til vedvarende energi. Derfor må afgiftsbarriererne for elektrificering fjernes. 
• Udbygning af kabelforbindelserne til udlandet, øget integration af de forskellige dele af energisystemet og udvikling af energilagringsmuligheder er centrale for at fastholde en høj forsyningssikkerhed.
• Energieffektivisering vil fortsat være en væsentlig forudsætning for, at vi kan gøre os uafhængige af fossile brændsler, og en styrkelse af forskning, udvikling og demonstration på energiområdet er vigtig for den grønne omstilling og Danmarks muligheder for at fastholde vores styrkeposition på området.

Enighed om 2050-mål
Det er glædeligt, at Energikommissionen så klart fremhæver Klimalovens langsigtede mål om Danmark som lavemissionssamfund i 2050 som et afgørende pejlemærke for energipolitikken på kortere sigt. Det understreger, at der hersker en bred fælles forståelse af den opgave, vi står over for, og nødvendigheden af at sikre stabile rammebetingelser for den store samfundsforandring, som den grønne omstilling er.

På visse punkter, for eksempel på afgiftsområdet, er Energikommissionens anbefalinger mindre konkrete, end man måske kunne ønske sig. Det bør man dog ikke klandre kommissionen for, da der i dens kommissorium udtrykkeligt stod: ”Kommissionen forventes som udgangspunkt ikke at beskæftige sig nærmere med spørgsmål på afgifts- og tilskudsområdet.” 

Fra mange andre sider har den høje energiafgift på el været fremhævet som en alvorlig barriere mod udbredelsen af eldrevne varmepumper i varmeforsyningen, der ellers kunne sikre en langt mere effektiv udnyttelse af de stigende mængder af fluktuerende vedvarende energi fra vind og sol.

Klimarådet har peget på, at en målrettet sænkning af energiafgiften på el til opvarmning kunne sikre varmepumpernes konkurrencedygtighed uden at påføre staten et mærkbart provenutab.

Hvis man accepterer perioder med meget høje elpriser, forestiller Energikommissionen sig, at den vedvarende energi kan klare sig helt uden offentlig støtte på et energy-only marked inden for en begrænset årrække. 

Peter Birch Sørensen
Formand for Klimarådet

Optimistiske priser på el-biler
Energikommissionen gentager som nævnt en række anbefalinger, der er udbredt konsensus om i ekspertmiljøet, men derudover profilerer kommissionen sig især ved en optimistisk vurdering af potentialet i markedsdrevne løsninger.

Kommissionen mener, at de vedvarende energiteknologier og et vigtigt omstillingselement som elbiler vil blive konkurrencedygtige på rene markedsvilkår inden for en kort årrække.

Kommissionen mener også, at fremtidens støttefri elproduktion kan og skal baseres på den såkaldte energy-only model for elmarkedet, hvor det alene er prisen på el, der styrer beslutninger om forbrug, produktion og investeringer.

Man kan kun håbe, at kommissionens optimisme er berettiget, for jo hurtigere omkostningerne til de alternative energiteknologier kommer ned, jo nemmere og billigere bliver det at gennemføre den grønne omstilling. Kommissionens forventninger til, hvor hurtigt prisen på elbiler vil falde, forekommer dog ret optimistiske.

Energy-only-model kræver støtte
Det er heller ikke oplagt, at en ren energy-only model for elmarkedet kan understøtte den nødvendige udbygning med vedvarende energi uden nogen form for offentlig støtte. På et energy-only marked bestemmes elprisen af den kortsigtede marginalomkostning, det vil sige omkostningen ved at producere den ”sidste” kilowatttime.

Marginalomkostningen ved at producere el med vindmøller og solceller er tæt på nul, så når disse energikilder kan tilfredsstille hele elefterspørgslen, vil elprisen på et energy-only marked blive meget lav. Men når vinden ikke blæser og solen ikke skinner, må efterspørgslen primært dækkes af elproduktion baseret på fossile brændsler eller biomasse, hvor marginalomkostningen og dermed elprisen bliver noget højere, eller også må elkunderne forbruge mindre i den pågældende time, hvilket kræver en endnu højere elpris.

Meget høje priser 
Efterhånden som vind og sol kommer til at fylde mere i den samlede elproduktion, vil der også komme flere perioder, hvor vi kan opleve knaphed på strøm, når der er vindstille, og solen ikke skinner.

Energikommissionen mener, at man i disse situationer må acceptere, at elprisen bliver meget høj, så elforbruget indskrænkes, og elproducenterne får mulighed for at tjene på de høje priser. Derved kompenseres producenterne for, at deres indtjening vil være meget lav, når der er meget vind og sol i systemet og deraf følgende lave priser.

Hvis man accepterer perioder med meget høje elpriser, forestiller Energikommissionen sig, at den vedvarende energi kan klare sig helt uden offentlig støtte på et energy-only marked inden for en begrænset årrække. 

Ikke oplagt
Man kan som sagt håbe, at kommissionen har ret i, at vedvarende energi vil kunne klare sig uden støtte, men for mig er sagen ikke oplagt.

De perioder, hvor elpriserne vil være meget høje, vil jo netop være perioder med vindstille og gråvejr, hvor ejerne af vindmøller eller solceller ikke har mulighed for at byde ind med ret meget produktion og derfor heller ikke har megen mulighed for at nyde godt af den høje elpris, der følger af det lave udbud.

Gevinsten ved den høje elpris vil primært tilfalde de kulbaserede og biomassebaserede kraftværker, hvor produktionen ikke er afhængig af vind og vejr. Vind og sol skal overkomme denne markedsulempe for et blive konkurrencedygtige på markedsvilkår. Det sætter spørgsmålstegn ved, om Energikommissionens forventning om støttefri vedvarende energi inden for få år er realistisk. 

Jeg savner en nærmere diskussion af disse problemstillinger i Energikommissionens rapport. Disse kritiske bemærkninger skal dog ikke overskygge, at rapporten samlet set er et særdeles nyttigt bidrag til debatten om fremtidens danske energipolitik.