LA: Gode råd til Energikommissionen

Af Villum Christensen
Energiordfører, Liberal Alliance

Afgifter og tilskud er fuldstændig vitale for alle investeringer og dermed også driftsforhold, produktion, priser og forbrugernes valg af energiform.

Da energiforliget fra 2012 blev vedtaget, vidste man godt, at mange af disse afgifter og tilskud var direkte modsigende, dels i forhold til hinanden, og dels i forhold til, at man beskattede det, man ville have mere af og gav masser af tilskud til det, man havde for meget af.

Hertil kom en blankocheck i form af fri trækningsret på PSO-afgifterne, som i dag betyder, at vi eksempelvis betaler 92 øre i tilskud til vindproduktion på Anholt vindmøllepark, selv om vi kan købe den samme strøm på markedet for sølle 13 øre. Den samlede PSO-afgift beløber sig i dag og mange år frem til ca. 8 mia. kr. årligt, eller hvad der svarer til to supersygehuse hvert år. Tænk, hvis alle kommuner med 70-80.000 indbyggere kunne få hver deres supersygehus.

Det er med dette baggrundstæppe, den nye Kommission skal komme med kloge (læs: billigere) anbefalinger til regeringen, samtidig med at det fastslås, at man ikke må forholde sig til afgifter og tilskud - og det selv om de er fuldstændig afgørende for al aktivitet på området.

Jeg har nogle ret enkle forslag, som jeg tror vil opfylde mange af kommissionens udfordringer.

Herefter skulle man stoppe alle de planlagte vindmølleparker, som kun vil drive PSO-afgifterne endnu højere op. Det er jo umuligt at nedbringe denne enorme udgift for vores forbrugere og virksomheder, hvis man bliver ved med at investere i denne energiproduktion, som typisk er 3-4 gange dyrere end den pris, vi betaler på spotmarkedet.

Villum Christensen
Energiordfører, Liberal Alliance

Drop CO2-kvoter og vindmølleparker
Klimamålene kan man billigst nå ved at købe det antal CO2-kvoter, som vi behøver, og derefter destruere dem, eller med andre ord lade være med at sælge dem. Så sikrer vi os, at man ikke bare udleder CO2 et andet sted i Europa. Det er et meget enkelt forslag, men selvfølgelig ikke så sexet for de rød/grønne partier, der hellere vil redde verden med symbolske fatamorganainvesteringer.

Dette initiativ lever også op til, at man skal tænke europæisk og ikke nationalt, som kommissionen er pålagt.

Herefter skulle man stoppe alle de planlagte vindmølleparker, som kun vil drive PSO-afgifterne endnu højere op. Det er jo umuligt, at nedbringe denne enorme udgift for vores forbrugere og virksomheder, hvis man bliver ved med at investere i denne energiproduktion, som typisk er 3-4 gange dyrere end den pris, vi betaler på spotmarkedet. Det vigtigste er jo at få billig og sikker energi, og ikke at være optaget af, hvor mange vindmøller, man selv har sat op. Energiforligets mål for landmøller er også for længst nået, så disse kan man også godt stoppe, nu da kassen er tom.

Ministeren fortæller selv, at Danmark ligger på Silkevejen for handel med energi (mellem Nordeuropa og Skandinavien), og at vi derfor altid vil have masser af energi, og at prisen for energi vil være bestemt af udlandet i 90 pct. af tiden.

Et mere fair markedssystem
Mit næste forslag vil være at udfase de 40 mia. kr., vi beskatter energisektoren med i dag for derefter at indrette et system, hvor alle teknologier konkurrerer på lige fod i et markedssystem, hvor man premierer ens for alle teknologier, som kan fortrænge fossile brændsler. Eventuelt i retning af et såkaldt certifikatsystem, som kendes fra Sverige og Norge. Så vil vi hele tiden sikre os et markedskonformt system, så vi ikke sidder med 10-15-årige kontrakter og betaler 3-4 gange så meget for strømmen, som prisen på markedet. Det beriger man ikke et samfund ved.

Ingen politikere eller andre kan forudsige prisudviklingen på de enkelte teknologier og slet ikke på energi fra de fossile brændsler, og derfor går det altid galt, når politikerne laver energiforlig, der reelt er baseret på planøkonomi.

Det positive ved energikommissionen er faktisk, at den kun kan læses som et opgør med denne tænkning. Derfor håber jeg oprigtigt, at ministeren på den baggrund kan blive så realistisk, at Liberal Alliance kan komme med i det næste forlig.