Debat

Lad os tage den faglige rute

GENMÆLE: Reguleringen af elsektoren er langt fra det skræmmebillede, som Dansk Fjernvarmes Kim Mortensen fremstiller det som. Kvaliteten og prisen på eldistributørernes ydelser i international sammenhæng taler for sig selv, skriver Dansk Energis Anders Stouge.

Foto: Pressefoto
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Stouge,
Vicedirektør i Dansk Energi

Kim Mortensen har i sit indlæg fra den 20. februar en del på hjertet, når det kommer til meget specifikke forhold i elsektoren.  Det, synes jeg, er prisværdigt, og jeg tager meget gerne mod særligt faglige input, der kan bidrage til, at vi bliver bedre i elsektoren. Det er i alles interesse.

En række af Kim Mortensens synspunkter må dog nok stå for hans egen regning. For sagligheden forsvinder i flere af de drabelige udfald. Det ville være klædeligt, om Kim Mortensen lod det emotionelle hvile og forholdt sig fagligt til udfordringerne. Det er i hvert fald den rute, som jeg vælger at følge i denne replik.

Udgangspunktet i elsektoren er godt. Danske eldistributører ligger godt og kun Finland, Spanien og Grækenland har lavere elnettariffer. Samtidig har vi den højeste leveringskvalitet, kun overgået af Luxembourg. Det kan altså godt være, at kunderne i lande som Grækenland og Spanien har marginalt lavere tariffer. Men de kan til gengæld ikke i nær samme grad stole på, at de har strøm i kontakten. Det har helt sikkert også spillet ind i Apples beslutning om at bygge nyt datacenter i Danmark.

Fakta
Bland dig i debatten!

Send dit indlæg til: [email protected]

I international sammenhæng er vi således i stand til at levere nogle af de laveste nettariffer og den højeste leveringssikkerhed. Det er en ydelse, som leveres af selskaber, der typisk er i privat ejerskab, og hvor kapitalen ikke er gratis, men skal forrentes. Og kapital er i øvrigt ikke gratis i nogen sektor.

Det er altså det billede, som Kim Mortensen advarer så kraftigt imod. Jeg vil lade læseren vurdere advarslerne selv. Jeg mener fortsat, at det – også for andre sektorer – kan være relevant at se på, hvad man gør og fremover vil gøre i elsektoren.

Jeg vil fortsat hævde, at der kan læres en del af elsektoren. Kvaliteten og prisen på eldistributørernes ydelser i international sammenhæng taler for sig selv.

Anders Stourge
Vicedirektør, Dansk Energi

Klar konklusion
Skal man lære af elsektoren, så kan man fordel læse Elreguleringsudvalgets rapport, som i hovedtræk reflekteres af Axelfutures rapport. En bred kreds af interessenter og eksperter i regeringens Elreguleringsudvalg har netop over to år fagligt og grundigt analyseret og er kommet med forslag til reguleringen af elsektoren.

Øvelsen har særligt haft eldistributørerne i centrum med fokus på at videreudvikle indtægtsrammereguleringen. Den har helt sikkert tjent sit formål, men bør indrettes smartere end i dag. Selvom vi i elsektoren i al ydmyghed skiller os positivt ud internationalt, har vi i elsektoren taget konstruktivt imod anbefalingerne, da vi ser gode muligheder for, at reguleringen kan gøres noget smartere.

Konklusionen fra Elreguleringsudvalgets omfattende arbejde er meget klar. Den fremtidige regulering af eldistributørerne skal bygge videre på indtægtsrammer, der grundlæggende er knyttet til selskabernes omkostninger, dvs. både driftsomkostninger, afskrivninger og kapitalomkostninger. Selskaberne skal selv have incitament til at afsøge alle muligheder for en endnu mere effektiv drift, ved at de i en periode kan beholde ekstraordinære effektiviseringer som et overskud.

Det overskud udbetales til forbrugerne som lavere tariffer, når perioden udløber. Det er i øvrigt et overskud, som ikke leder til højere tariffer pga. indtægtsrammen. Elreguleringsudvalget konstaterer også, at fordelen ved indtægtsrammer er det iboende stærke incitament til effektivisering.

Viser vejen
Selskaberne har siden 2004 over en bred kam effektiviseret og skåret mere end 40 pct. af driftsomkostningerne. En væsentlig årsag er selve indtægtsrammereguleringen og dens indbyggede incitament til at sænke omkostningerne til et endnu lavere niveau end angivet i indtægtsrammen.

Det betyder, at de dygtigste selskaber viser vejen for de øvrige selskaber, som så må følge med, og hvor alle forbrugere i sidste ende får gavn af den innovation og virkelyst, som de meste innovative selskaber udviser.

Den nuværende regulering har medført en række uhensigtsmæssigheder, som Elreguleringsudvalget også anbefaler at gøre op med. Eksempelvis et påklistret forrentningsloft, som bremser lysten til at løbe efter ekstraordinære effektiviseringer. Det er ulogisk. Det er en usund incitamentsstruktur, som Elreguleringsudvalget også foreslår fjernet, kombineret med at ekstraordinære effektiviseringer kan beholdes i en periode og så derefter udbetales til forbrugerne. 

En anden uhensigtsmæssighed har at gøre med, hvordan reguleringen påvirker investeringerne i nettet. Siden udbygningen af elnettet og et stykke ind i dette årtusinde er aktiverne i det danske eldistributionsnet vokset. Den tendens er dog nu vendt. I stedet for et net, som løbende udvikles, er aktivmassen af nettet de seneste år blevet udhulet, da investeringerne ikke har kunnet følge trop med afskrivningerne. Derfor skal en ny regulering sikre, at de nødvendige investeringer foretages – det gælder både ny- og reinvesteringer.

Hovedparten af nutidens distributionsnet er etableret i efterkrigstiden og frem til slutningen af 1970’erne. Særligt i perioden 1944 til 1961 blev der investeret kraftigt i distributionsnettet med årlige reale vækstrater på næsten 10 pct. Netkomponenterne har en levetid på 30-50 år, hvilket betyder, at en pæn del af nettet allerede nu er udtjent. Den infrastruktur, som blev skabt fra 1944 til slut-1970’erne, står derfor overfor betydelige reinvesteringer.

Sikre rettidig investering
Det har ligget Elreguleringsudvalget meget på sinde at foreslå en regulering, der sørger for, at der bliver investeret rettidigt, men heller ikke for tidligt og ikke mere end nødvendigt.  Endvidere er der lagt vægt på en regulering, der understøtter, at nye og mere intelligente løsninger tages i brug, så nettet kan drives intelligent og tættere på kapacitetsgrænsen. I den sammenhæng er eksempelvis fjernaflæste målere afgørende for en optimal drift og planlægning af nettet. Endelig skal reguleringen kunne tiltrække og servicere den kapital, som de mange fremtidige investeringer kræver. 

Derfor konkluderer Elreguleringsudvalget også, at eldistributørerne skal kunne oppebære en normalforrentning for eksempelvis at kunne afdrage og tilbagebetale lån og for at kunne servicere og vedligeholde den kapital, som ejerne stiller til rådighed. Derfor er det også vigtigt, at vi på et solidt fagligt grundlag og i detaljen får ført disse tanker rigtigt ind i en ny regulering, hvis det fortsat skal være muligt at levere stabilt og prisdygtigt.

Selv om der konceptuelt er forskel på indtægtsrammeregulering og hvile-i-sig-selv regulering, så kan man genfinde lidt af samme tankegang om forrentning i eksempelvis reguleringen af fjernvarmeselskaber. Varmeforsyningsloven fastlægger, at indskudskapital kan forrentes med en såkaldt ”WACC”, som er det forrentningskrav, som investorer vil kræve. Lige nu ligger der en stribe af ansøgninger fra fjernvarmeselskaber hos Energitilsynet om at få lov til at indregne en sådan forrentning af kapitalen i varmepriserne. 

El ikke skræmmebillede
Alt dette taget i betragtning, så er spørgsmålet om el virkelig er det skræmmebillede, som Kim Mortensen fremfører? Jeg vil fortsat hævde, at der kan læres en del af elsektoren. Kvaliteten og prisen på eldistributørernes ydelser i international sammenhæng taler for sig selv.

Vi har – som med Elreguleringsudvalget – været villige til at lytte til andres dokumenterede faglige indspark. For vi ønsker at fortsætte udviklingen af rammerne for den danske elsektor til gavn for alle. Herunder også for fjernvarmeselskaberne, som mange steder bliver eller er afhængige af det kvalitetsprodukt, som leveres fra eldistributionsnettet. Alene den grønne omstilling og en forventet intelligent brug af varmepumper i den decentrale fjernvarme gør, at både fjernvarmen og elsektoren skal forstå hinanden bedre. Derfor tror vi mere på, at den faglige rute kan skabe fremdrift - uden at blive krigeriske. 

Derfor går vi fagligt til værks og med et åbent sind, når reguleringen af elsektoren skal ændres og justeres. Det kan være, at andre kan finde inspiration i det, vi har gjort, og det, som foreslås til en fremtidig regulering. Vi står gerne til rådighed med erfaringerne, og vi lytter også gerne til saglige input. Så hermed en åben invitation til Kim Mortensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Stouge

Direktør, DI Byggeri, formand for Rådet for Energieffektiv Omstilling
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

Kim Mortensen

Direktør, Dansk Fjernvarme, fhv. MF (S)
elektriker (Esbjerg Tekniske Skole 1986)

0:000:00