Lars Aagaard: Vi frygtede også effektiviseringer i 90’erne

INTERVIEW: Mange kræfter i og omkring forsyningssektoren frygter konsekvenserne af regeringens forsyningsstrategi. Men det er der ingen grund til, siger direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard.

Foto: Dansk Energi
Klaus Ulrik Mortensen

Nytten af et velassorteret arkiv skal ikke undervurderes.

Heller ikke selv om ens holdning til de budskaber, der arkiveres, kan ende med at blive vendt på hovedet.

Og var det ikke fordi, at Lars Aagaard og Anders Stouge i fællesskab havde moret sig over elsektorens forargelse ved udsigten til effektiviseringer og forandringer i midten af halvfemserne, er det ikke sikkert, at eksemplerne i dag var landet på Altingets skrivebord.

Men her ligger de nu. Og i det første fra 1991 tager Danske Elværkers Forening skarp afstand fra ideen om ny konkurrence.

”Det må stå helt klart, at dennes karakter af offentlig forsyningsvirksomhed skal bevares, og at det derfor vil være uhensigtsmæssigt at gøre elforsyningsvirksomhederne til kommercielle investeringsobjekter,” sagde man dengang.

Der er altså ikke meget synergi ved at købe et kommunalt fynsk elværk, hvis man er russisk oliemilliarder. Derimod kan der være store synergier at hente for det lokale forbrugerejede elselskab.

Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

Og da tankerne om konkurrence i 1993 var modnet yderligere, sagde Elsams daværende formand, P. Grønborg Christensen, til Berlingske Tidende:

”Det var dog en underlig påstand. Vis mig et eneste sted i verden, hvor elsektoren er lige så billig, effektiv og konkurrencedygtig som i Danmark. Det kan ikke lade sig gøre.”

El er eksemplet til efterfølgelse
Men det kunne det jo så alligevel. Og endda i en sådan grad, at elsektoren i regeringens nye forsyningsstrategi igen og igen fremhæves som eksemplet til efterfølgelse.

Man er gået fra 200 selskaber i 1999 til cirka 60 selskaber i dag. Og i årene fra 2008 til 2014 er der i elsektoren i alt givet effektiviseringskrav på godt 670 millioner kroner.

“Da vi fik den nye regulering i 2004, var vi bange for, hvad det ville betyde for elsektorens fremtid. En bekymring, som jeg kan høre, at de andre sektorer i dag deler. Og derfor er det interessant at kigge på, hvad der rent faktisk skete med vores bekymringer,” siger adm. direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard.

0:000:00