Debat

L&F og 3F: Bioøkonomi er en gylden genvej til mere vækst

DEBAT: Der er mange nye forretningsmuligheder, som bare ligger og venter, inden for bioøkonomi, skriver formand for 3F’s grønne gruppe Vagn Henriksen og L&F-viceformand Lars Hvidtfeldt. De opfordrer politikerne til at finde lidt mod og handlekraft frem.

Det er tid til at trække i arbejdstøjet og sætte de mange ideer og planer for bioøkonomi i gang, skriver Vagn Henriksen fra 3F’s grønne gruppe og L&F’s viceformand, Lars Hvidtfeldt.
Det er tid til at trække i arbejdstøjet og sætte de mange ideer og planer for bioøkonomi i gang, skriver Vagn Henriksen fra 3F’s grønne gruppe og L&F’s viceformand, Lars Hvidtfeldt.Foto: Pressefotos, 3F og L&F
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Vagn Henriksen
Formand for 3F’s grønne gruppe

Og Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Når en kinesisk mor køber dansk tørmælk i stedet for lokal kinesisk mælk, bidrager hun til at reducere de globale udledninger af drivhusgasser. Hun skaber også arbejdspladser i Danmarks landdistrikter, og så støtter hun forskning og udvikling i mere klima- og miljømæssige produkter. 

Det lyder fantastisk, men sådan er det faktisk. Danmark er kendetegnet ved en særlig stor og veludviklet biologisk sektor. 

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Landbrug og fødevareproduktion er et af de største danske eksporterhverv. Samtidig er 170.000 danskere beskæftiget i fødevareproduktion. En produktion, som misundes og beundres i udlandet for sin høje kvalitet. 

Det er samtidig en ressourceeffektiv og klimavenlig produktion. Måler vi på det miljø- og klimamæssige aftryk per produceret enhed, er vi i Danmark blandt verdenseliten. En øget produktion i det danske landbrugs- og fødevareerhverv vil derfor alt andet lige være til gavn for klimaet, som det er, når den kinesiske mor vælger dansk tørmælk. 

Vi mener, at der er behov for en øget politisk bevidsthed og et effektivt beslutningssystem, der kan sikre, at danske kompetencer i den biologiske sektor videreudvikles og intensiveres.

Vagn Henriksen og Lars Hvidtfeldt
Formand for 3F’s grønne gruppe og viceformand i Landbrug & Fødevarer

En løsning med flere potentialer
Men er der fremadrettet fortsat mulighed for at skabe nye biologisk baserede forretningsmuligheder, flere job og øge vores ressourceudnyttelse? Kan vi blive endnu bedre? 

Svaret er ja, og klimaforandringerne taler et tydelige sprog om, at vi er nødt til det. 

Vi kan ikke blive ved med at satse på udtømmelige og forurenende fossile og mineralske ressourcer. Og her er de fornybare ressourcer i den biologiske sektor det eneste alternativ. Et bredt flertal i Folketinget er således enigt om, at vi skal være 100 procent fossilt uafhængige. 

Samtidig øges verdens befolkning, så vi i år 2050 vil være mere end ni milliarder mennesker, der skal brødfødes. 

Der er altså betydelige globale udfordringer. Men hvad kan Danmark så gøre? 

Vi mener, at løsningen ligger ligefor. Den biologiske sektor, som allerede er en dansk styrkeposition, er eneste løsningsmodel til at løse både fødevare- og ressourceudfordringerne. 

Alligevel spildes hvert år betydelige mængder af biologiske og fornybare ressourcer. Det, mener vi, er en uacceptabel situation.

Gevinsten kan blive stor
Der er en lang række grunde til, at vi skal fokusere på den såkaldte bioøkonomi, der er den samlende betegnelse for en omstilling til et samfund baseret på fornybare og biologiske ressourcer friholdt fra fossile og mineralske råstoffer. 

Ud over fødevarer handler det om, at alle de produkter og materialer, som vi bruger i hverdagen, skal være biobaserede, og det vil sige eksempelvis bioplastik, biokemi, biomaling, biomedicin og så videre. 

Disse biobaserede produkter kan kun den biologiske sektor levere. Og der er både vækst og arbejdspladser i bioøkonomien.

Ifølge EU-Kommissionen har den europæiske bioøkonomi en omsætning på to billioner euro og beskæftiger ni procent af den samlede arbejdsstyrke i EU. For hver euro, der investeres i forskning og udvikling i bioøkonomien, kommer 10 euro tilbage, lyder kommissionens vurdering. Ligeledes vurderer kommissionen, at alene potentialet for at producere biobaserede produkter kan være større end 1,5 billioner kroner i 2020 oven i den eksisterende bioøkonomi.

Vi mener, at der er behov for en øget politisk bevidsthed og et effektivt beslutningssystem, der kan sikre, at danske kompetencer i den biologiske sektor videreudvikles og intensiveres. 

Investorerne skal lokkes
En kommende fødevarepakke er et godt skridt i den rigtige retning, men der er endnu flere potentialer, som kan høstes, hvis Danmark vil det. 

Det Nationale Bioøkonomipanel er nedsat af den tidligere regering med deltagelse af 27 aktører og interessenter fra landbrug og fagforeninger over universiteter til miljøorganisationer. Panelet har til formål at rådgive regeringen om udviklingen af bioøkonomien og er kommet med flere anbefalinger for eksempel om udnyttelse af græsser til produktion af foderprotein. 

Men er et nationalt bioøkonomipanel tilstrækkeligt til at udvikle bioøkonomien og høste de mange gevinster? Lad os tage et kig på panelets første konkrete anbefaling fra primo 2015.

Her konkluderes det, at der er rigeligt med dansk halm, og at der heraf bør startes en produktion af avanceret biobrændstof. Ikke mindst fordi samme produktion også skaber byggesten til biobaseret plastik, biokemi og mange andre i fremtiden uundværlige produkter. 

Investorerne står dog ikke i kø. Et nyt forretningsområde indebærer en risiko, og anlæggene kræver investeringer i milliardstørrelsen. Derfor anbefaler panelet, at der skabes et markedstræk. 

På den anden side ligger mange nye og grønne arbejdspladser gemt. Blot ét enkelt af de store avancerede anlæg kan skabe 1.000 permanente job, hvoraf hovedparten vil være i landdistrikterne. Ligeledes vil sådan et anlæg kunne producere bioethanol, der svarer til en reduktion på over 150.000 tons CO2 årligt i forhold til almindelig benzin. 

Vi mener, at det Nationale Bioøkonomipanel med denne anbefaling har fat i det helt rigtige. Der er behov for en øget ressourceeffektivitet og nytænkning, når der skal findes nye økonomiske muligheder gennem omstillingen til en biologisk baseret og fossilfri økonomi. 

Danmark må op i gear
Desværre virker det, som om at panelet taler for døve øren. Panelets anbefaling om et markedstræk er ikke fulgt. Derved har investorerne ingen sikkerhed for deres investering i et stort og avanceret anlæg.

Det er uforståeligt i en verden med stigende ressourceknaphed, klimaudfordringer og behov for at skabe vækst og flere danske arbejdspladser, særligt i landdistrikterne. 

Et Nationalt Bioøkonomipanel, der har kompetence til at rådgive regeringen, har altså ikke selv mandat til at sætte gang i bioøkonomien. Der skal mere til. 

Det har man også fundet ud af i udlandet. I USA er der eksempelvis lavet særlige statsstøttede indkøbscertificeringer af biobaserede produkter, og i Finland har regeringen valgt at have bioøkonomi som én ud af få strategiske satsninger i regeringsprogrammet. 

I Danmark savner vi mere mod og vilje til at udvikle og udnytte de økonomiske muligheder og klimamæssige gevinster i den biologiske sektor. Det er ikke kun en bestemt aktør eller beslutningstager, som er ansvarlig, men en bred vifte af politikere, organisationer, forskere, indkøbere og forbrugere, som skal stå sammen for at få det til at ske. 

Dette indlægs forfattere vil derfor komme med ni anbefalinger til, hvordan Danmark kan udvikle og skabe nye forretningsmuligheder i bioøkonomien. 

  1. Strategi. Satsningen på bioøkonomi kræver en national strategi. En sådan strategi bør initieres af regeringen og afspejles i de politiske beslutninger, som træffes. Et udgangspunkt kan være, at regeringen indkalder relevante aktører til et topmøde om dette og i øvrigt nedsætter et ministerudvalg til at sikre fremskridt og koordination på området.

  2. Oplysning og information. En satsning på bioøkonomien fordrer en bred oplysningskampagne. Befolkningen og forbrugerne er ikke nødvendigvis bevidste om det biologiske alternativ til fossile og mineralske ressourcer, eller om at Danmark gennem investeringer i forskning og udvikling i fødevaresektoren kan producere flere fødevarer med mindre ressourceforbrug.

  3. Markedsvilkår. En øget satsning på bioøkonomi skal have en økonomisk hjælpende hånd, men det må ikke blive en sovepude. På mellemlangt sigt skal de biobaserede produkter konkurrere på lige fod med fossile og mineralske alternativer.    

  4. Forskning og udvikling. En satsning på bioøkonomi nødvendiggør, at investereringer til forskning og udvikling på området opprioriteres, og at vi bliver bedre til at samarbejde på tværs af sektorer. Der er brug for samfundspartnerskaber, hvor det offentlige og det private sammen med forskellige sektorer prioriterer vigtige dagsordner. Det kunne eksempelvis være at udvikle planter, som er bedre til at udnytte næringsstoffer, og som er sammensat på en måde, så dyrene bedre kan udnytte dem. 

  5. Foregangsvirksomheder. Mange virksomheder går foran og udvikler flere biobaserede produkter. I fødevaresektoren har store spillere som Arla og Danish Crown vist vilje til at gå foran og skabe nye biobaserede produkter. Det gælder for eksempel, når det handler om udnyttelsen af restprodukter til proteinpulver og biomedicin. Også danske plantevirksomheder som DLG og Danish Agro har satset hårdt på at forædle ressourceeffektive planter. LEGO er et godt eksempel på en ny spiller inden for bioøkonomien. Virksomheden har lanceret et massivt forskningsprogram til udvikling af biobaserede og bæredygtige legoklodser. 

  6. Mærkning og bæredygtighed. I dag er det en jungle at navigere i, hvad der er biobaseret, fornybart og bæredygtigt. Vi skal blive bedre til at rådgive forbrugerne. Bedre mærkning af biobaserede produkter skal guide forbrugerne til at vælge bæredygtige produkter baseret på fornybare ressourcer. I den sammenhæng kan vi lade os inspirere af det amerikanske BioPreferred Program.

  7. Indkøb. Omstillingen til bioøkonomi kræver, at der er et marked. Biobaserede produkter er endnu lidt dyrere end de produkter, som er baseret på fossile kilder og mineralske råstoffer. Det kræver lidt hjælp at komme i gang med et helt nyt marked. Her kunne det offentlige gå foran og kræve, at en vis andel af det offentlige indkøb baseres på fossilfri og biobaserede produkter og materialer.

  8. Internationalisering. Indsatsen kræver internationale aktiviteter. Danmark er en førende aktør på bioøkonomiområdet, og vi har en lang række teknologier og råstoffer, som kan udnyttes i bioøkonomien. Derfor skal vi markedsføre Danmark som et bioøkonomisk forgangsland. Det gælder både inden for vores landsbrugspraksis, fødevareteknologiske kapaciteter, men også inden for vores restprodukter. Der er årligt 1,5 millioner tons halm i overskud i Danmark, og samtidig er vi verdensmestre i at håndtere halm. Det vil være oplagt for internationale spillere inden for bioraffinering at investere i Danmark. Heldigvis har vi virksomheder som Novozymes, som skaber mange nye arbejdspladser inden for det bioøkonomiske område. 

  9. Virkeliggørelse. Vi er trætte af, at de mange gode intentioner og skåltaler om nye forretningspotentialer i bioøkonomien ikke bliver realiseret. Vi skal i arbejdstøjet og sætte de mange ideer og planer i gang. Et godt sted at starte er at virkeliggøre Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger. 
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00