Liberal Alliance jubler over regeringens energi-kurs

INTERVIEW: Venstre-regeringen og den nye energikommission gør det realistisk, at Liberal Alliance er med i den næste energiaftale, mener partiets energiordfører. Hidtil har LA ellers kun stået udenfor og kritiseret den danske energipolitik.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) og regeringen får ros for den nye kurs i energipolitikken fra Liberal Alliance.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) og regeringen får ros for den nye kurs i energipolitikken fra Liberal Alliance.Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Morten Øyen

Et opgør med den førte energipolitik, som er alt for dyr.

Fakta
Regeringen har nedsat en energikommission, som skal hjælpe Danmark med at indfri sine internationale klimaforpligtelser.

Energikommissionen skal svare på en række spørgsmål inden for fem temaer:
  1. Det danske energisystems styrker og svagheder
  2. Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelser 
  3. Et omkostningseffektivt europæisk marked for energi 
  4. Et fremtidig integreret energisystem 
  5. Danmark som teknologisk pionerland
Energikommissionen har godt et år til at forberede oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030.

Primo 2017 forventes Energikommissionen at offentliggøre en samlet rapport med anbefalinger til dansk energipolitik.

Kilde: efk.dk

Det har længe været håbet fra Liberal Alliance, der som det eneste parti i Folketinget ikke gik med i den store energiaftale i 2012. Og nu er opgøret endelig ved at ske.

I hvert fald ifølge Liberal Alliances energiordfører Villum Christensen.

Han er yderst tilfreds med regeringens signaler om ”grøn realisme” og kommissoriet bag den nye Energikommission, som skal komme med ideer til, hvordan regeringen og Folketingets øvrige partier skal tilrettelægge Danmarks energipolitik i perioden 2020 til 2030.

Vi er tilhænger af kvotesystemet, og har peget på en grøn certifikatordning, som man har i Norge og Sverige, og som Energikommissionen også skal kigge på. Det skal fylde mere, for det baserer sig på markedet.

Villum Christensen (LA)
Energiordfører

”Nu bliver det taget seriøst, hvad det faktisk koster. Og så er der kommet et klart signal om, at man ikke længere ønsker at tænke energipolitik, som om at vi sidder på en øde ø. Det var fortsat tænkningen i det gamle energiforlig,” siger Villum Christensen.

Ministeren har rakt hånden ud
Han mener kommissoriet bag energikommissionen meget klart slår fast, at energimarkedet skal tænkes internationalt, og at energipolitikken skal indrettes så omkostningseffektivt som muligt.

Væk fra - i Liberal Alliances optik - nationale delmål, der alligevel ikke har reel klimaeffekt, og politikeres forsøg på at lave produktionsplaner for energisektoren. 

Følges den linje, når forhandlingerne om det næste energipolitik begynder, så vil Liberal Alliance gerne være med. Hele vejen.

”Så ser jeg ingen grund til, hvorfor vi ikke skal være med. Jeg synes også ministeren har rakt hånden ud til os. Jeg fornemmer tydeligt, at han også ønsker et paradigmeskift i politikken, men lige nu er bundet af at sidde i en forligsperiode,” siger Villum Christensen.

0:000:00