Lidegaard: Fjernvarmelov skal ændres

Fjernvarmekunder skal ikke betale to gange.

Martin Lidegaard var særdeles klar i mælet, da han netop hjemvendt fra FN-topmødet i Doha mandag eftermiddag for første gang udtalte sig om Energitilsynets afgørelse, som betyder, at 15.000 kunder i Herning kan se frem til en ekstraregning på 12.000 kroner.

"Jeg mener ikke, at det er rimeligt, at fjernvarmekunderne skal betale to gange," siger han til Altinget.dk.

Ministeren tog straks efter hjemkomsten kontakt til Energistyrelsen med henblik på at undersøge mulighederne for at ændre loven. Tirsdag mødes partierne i forligskredsen for at drøfte alternativerne.

Jeg tror, at man skal sigte mod at lave regler, som gør det uattraktivt for kommunerne at benytte sig af muligheden. Det er ikke nok alene at appellere til deres gode samvittighed.

Martin Lidegaard (R)
Klima-, energi- og bygningsminister

Og løsningen skal helst komme hurtigt, så Energitilsynet ikke når at træffe lignende afgørelser i de mere end 50 sager, der venter på sagsbehandlernes skriveborde.

"Dels skal vi have kigget på de fremadrettede perspektiver. Dels - og det bliver nok det sværeste, når der allerede ligger en afgørelsen fra Energitilsynet - skal vi kigge på, hvordan vi hjælper fjernvarmekunderne i Herning," forklarer han.

Det skal gøres uattraktivt for kommunerne
Martin Lidegaard vil ikke gå i detaljer før mødet i forligskredsen. Han erkender dog, at det ikke med et snuptag lader sig gøre at forhindre kommunerne i at opkræve de historiske renter, som på landsplan beløber sig fem milliarder kroner, fra fjernvarmekunderne. Mindre kan dog også gøre det, pointerer han.

"Jeg tror, at man skal sigte mod at lave regler, som gør det uattraktivt for kommunerne at benytte sig af muligheden. Det er ikke nok alene at appellere til deres gode samvittighed," vurderer han.

Tidligere har energipolitisk ordfører i Det Konservative Folkeparti, Mike Legarth, udtalt, at problemet netop kunne løses ved at dunke kommunerne i hovedet med moralske argumenter.

Kommuner får renter af borgernes penge
Baggrunden for den moralske indignation er, at de renter, som kommunerne nu kan opkræve, alle er forrentninger af den indskudskapital, som kunderne gennem årene selv har betalt gennem indskud, tilslutningsafgifter og løbende abonnementsafgifter.

Men fordi kommunerne med varmeforsyningsloven fra 1981 kom til at stå som formelle ejere af fjernvarmeselskaberne, har de med sidste uges afgørelse lov til med tilbagevirkende kraft at opkræve rentesummen.

Og hvad endnu værre er: I takt med at fjernvarmeselskaberne er blevet udskilt fra kommunerne, bliver de historiske renteindtægter ikke underlagt princippet om, at økonomien skal hvile i sig selv. Det betyder, at Herning Kommune i stedet for at være tvunget til at betale pengene tilbage til kunderne nu har meldt ud, at de 230 millioner kroner blandt andet skal bruges på renovering af skoler samt udvidelse af byens svømmeanlæg.

E og V: Urimelig praksis
Den praksis har gruppeformand i Enhedslisten, Per Clausen, ikke meget tilovers for.

"Det er fuldstændig urimeligt at opkræve forbrugerne ekstraregninger for en grundkapital, som de selv har finansieret," raser han.

Lars Christian Lilleholt, energiordfører i Venstre, deler Per Clausens ønske om en hurtig lovændring, som fratager kommunerne muligheden for at hælde ekstra penge i kommunekassen.

"Jeg har ikke hørt om noget sted, hvor kommunen har betalt penge til fjernvarmen. Nu åbner der sig så en lovteknisk mulighed for at forrente kapital fra før 1981, men det er altså langt fra det samme som, at man skal benytte sig af den," forklarer han.

Energiordføreren er i øvrigt medlem af kommunalbestyrelsen i Odense Kommune. Her vil man på byrådsmødet onsdag aften beslutte at trække sin ansøgning til Energitilsynet om at kunne opkræve renter hos varmekunderne tilbage, efter at man er blevet opmærksom på de åbenlyst urimelige forhold i afgørelsen.

"Jeg kun opfordre andre kommuner til at gøre det samme," siger Lars Christian Lilleholt.

Dansk Fjernvarme: Kan skade grøn omstilling
Hos Dansk Fjernvarme håber direktør Kim Mortensen også på, at politikerne med en lovændring får ændret for den praksis, som afgørelsen fra Herning lægger op til.

"Dansk Fjernvarme ser gerne, at der bliver indbygget størst mulig forbrugerbeskyttelse i varmelovgivningen. Pengene fra fjernvarme bør komme forbrugerne til gode, så de får bedst og billigst fjernvarme," siger han.

Direktøren mener, at situationen kan sammenlignes med, hvis man benytte betalinger til børnehaver og SFO'er til at finansiere hjemmeplejen.

Lykkes det ikke politikerne at finde en løsning, kan afgørelsen meget vel ende med at skade de danske ambitioner om en grøn omstilling, vurderer Kim Mortensen.

"Man kan frygte, at fjernvarme med eventuelle prisforhøjelser som følge krav om forretning af indskudskapital ikke vil være konkurrencedygtig i forhold til andre alternativer. Det vil sætte den grønne udvikling i stå, hvilket jo er i strid med de energipolitiske målsætninger om 100 procent vedvarende energi i el og opvarmning i 2035 og allerede en halvering af forbruget af fossile brændsler i 2020."