Lilleholt: De grønne ambitioner er skruet op

INTERVIEW: Trekløverregeringen har større grønne ambitioner end V-regeringen, siger energiminister Lars Christian Lilleholt (V). Nu skal det handle mere om at bevare det udstillingsvindue, Danmark er inden for grøn omstilling.

Ministeren hedder stadig Lars Christian Lilleholt (V), men den nye trekløverregering justerer kursen lidt.
Ministeren hedder stadig Lars Christian Lilleholt (V), men den nye trekløverregering justerer kursen lidt.Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix
Morten Øyen

Ministeren er den samme, men politikken er blevet justeret lidt.

Fakta
Lars Christian Lilleholt

Født i Odense 2. marts 1965

  • 2015 Energi-, forsynings- og klimaminister
  • 2005 Energiordfører 
  • 2001 Medlem af Folketinget – valgt i Middelfart-kredsen og genopstiller samme sted
  • 1993 Uddannet journalist
  • 1995 Ansat som informationsmedarbejder og siden chef i Dansk Fjernvarme 
  • 1994 Medlem af Odense Byråd  
  • Bor i Odense sammen med sin kone og tre børn

Med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholts (V) egne ord er den nye VLAK-regering optaget af grøn ”optimisme”, hvor V-regeringen var optaget af grøn ”realisme”.

Men hvad betyder det?

”Ambitionsniveauet er skruet op. Der vil være mere fokus på mulighederne for Danmark. Om at bevare det udstillingsvindue, Danmark har inden for grøn omstilling,” siger Lars Christian Lilleholt.

Jeg er overbevist om, at det nu ikke kan lade sig gøre at lave et nyt kulkraftværk, som er konkurrencedygtigt. Eksisterende konventionel energi er stadig lidt billigere, men det er min klare opfattelse, at havvind snart bliver billigere.

Lars Christian Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Ny energiaftale med mere havvind
Siden han blev minister i juni 2015 er Venstre-regeringen ad flere omgange blevet skoset af grønne organisationer for at sænke klimaambitionerne. Den nye regering vil heller ikke gøre Thorning-regeringens klimaambitioner for 2020 til sine – med PSO-aftalen bliver målet nemlig vanskeligere at nå, og derfor skal der i stedet ses frem mod 2030.

Det gør den nye regering så med et mål om, at mindst 50 procent af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi. Det skal Danmark opnå med en ny energiaftale med mere havvind, som der vil komme et udspil til i efteråret 2017.

Lars Christian Lilleholt fortæller, at målet for vedvarende energi i 2030 vil sætte rammen for den nye energiaftale, der skal række fra 2020 til 2030. Og der vil være fokus på havvind og større brug af udbudsmodeller for at få presset priserne yderligere ned.

”Vi er meget tæt på, at havvind kan klare sig på markedsvilkår. Det så vi for nyligt med havvindmølleparken Kriegers Flak. Jeg er overbevist om, at det nu ikke kan lade sig gøre at lave et nyt kulkraftværk, som er konkurrencedygtigt. Eksisterende konventionel energi er stadig lidt billigere, men det er min klare opfattelse, at havvind snart bliver billigere,” siger Lilleholt.

Nordsøen som eksperimentarium
For at få et bedre beslutningsgrundlag for udbygningen af havvindmøller vil regeringen igangsætte en screening af Nordsøen og Østersøen for mulige placeringer af nye havvindmøller.

0:000:00