Debat

Lilleholt: Energieffektiviseringen trænger til et serviceeftersyn

REPLIK: Det er tid til at gå energispareordningen efter i sømmene og finde den rette balance mellem udbygning af vedvarende energi og energieffektivisering, mener energiminister Lars Chr. Lilleholt.

VLAK-regeringen vil finde en balance mellem omkostningerne til energieffektivisering og omkostningerne
til energiforsyning, skriver energiminister Lars Chr. Lilleholt (V).
VLAK-regeringen vil finde en balance mellem omkostningerne til energieffektivisering og omkostningerne til energiforsyning, skriver energiminister Lars Chr. Lilleholt (V).Foto: www.jeppebnielsen.com
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Chr. Lilleholt
Energi-, forsynings- og klimaminister (V)

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen i efteråret vil komme med sit udspil til en ny energiaftale. Og jeg kan garantere Mikkel Dencker (DF) for, at vi i den forbindelse nøje vil analysere, hvilken rolle energieffektivisering kan forventes at få over for forsyningen med vedvarende energi i fremtidens energisystem.

Mikkel Dencker har ret i, at det koster at lave grøn energi, og det må vi ikke glemme; det koster at bygge flere vindmøller og at udbygge netforbindelserne.

Men selvom det måske lyder selvmodsigende, så kan det faktisk også koste at spare. Tilskud gennem energispareordningen finansieres af forbrugerne over energiregningen, og dokumentationskrav og regler koster virksomhederne dyrt i administrationsomkostninger. At opgradere sit hus med nyt tag eller nye vinduer er heller ikke gratis for boligejerne.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Hvis vi skal have en klog, langtidsholdbar og ikke mindst omkostningseffektiv energipolitik, er det derfor helt afgørende, at vi holder udgifterne ved at forsyne med vedvarende energi op imod udgifterne ved at energieffektivisere.

Det gælder om at finde den rette balance mellem de to.

Den seneste tids blæst om energispareordningen har kun bekræftet mig i, at det er både oplagt og nødvendigt at foretage et serviceeftersyn af den samlede indsats for energieffektivisering nu.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Energieffektivisering har tjent Danmark godt
Danmark er i front, når det kommer til optimering af vores energiforbrug. Siden 1970’ernes oliekriser har der været politisk fokus og vilje til at gøre tingene anderledes og ændre vores vaner.

Det har tjent os godt og gjort os til et foregangsland på området for energieffektivisering, hvilket man bestemt ikke skal undervurdere.

Et eksempel på et område, hvor det danske fokus på energieffektivisering virkelig har haft betydning, er i vores bygningsreglement og i de krav, vi stiller til energiforbruget i nye bygninger.

Kravene har blandt andet bevirket, at energiforbruget til opvarmning af boliger er reduceret med næsten 45 procent per kvadratmeter siden 1975. Det må siges at være et markant fald, som har haft reel betydning for den danske CO2-udledning.

Men vores fokus på energieffektivisering har ikke kun haft betydning for vores klimaindsats. I takt med, at Danmark har opbygget store kompetencer inden for energieffektivt byggeri og renovering, har det også givet danske virksomheder en styrkeposition internationalt.

Vi har i dag adskillige virksomheder, der ligger i verdenseliten, når det gælder for eksempel energieffektive byggematerialer og komponenter. Vores indsats for energieffektivisering har således både gavnet klimaet og vores økonomi.

Men verden har som bekendt ændret sig siden 1970’erne, og der er sket store udviklinger på energiområdet i Danmark de senere år: omkostningerne til vedvarende energi er faldet, og andelen af fluktuerende energi i energisystemet er steget. Samtidig er der kommet nye og billigere muligheder for at reducere energiforbruget.

På nogle områder har man måske udtømt mulighederne for besparelser, mens der på andre områder er kommet nye og større muligheder som følge af den teknologiske udvikling.

De nye præmisser fordrer, at vi også kigger på energipolitikken med nye øjne. For når præmisserne er ændret, er det ikke sikkert, at det er den model, der har bragt os til hvor vi er i dag, som bedst kan bringe os videre.

Eftersyn af energispareordningen
Den kommende energiaftale er et oplagt tidspunkt at gøre sig overvejelser i den anledning. Jeg har derfor tilbage i efteråret 2016 igangsat et større analysearbejde frem mod regeringens udspil til en ny energiaftale.

Med analysen undersøges netop det, Mikkel Dencker efterlyser, nemlig balancen mellem omkostningerne til henholdsvis udbygning og effektivisering.

Analysen indeholder også evalueringer af de nuværende ordninger for energieffektivisering og analyser af potentialerne på området fremadrettet. Det indebærer blandt andet en evaluering af den nuværende energispareordning og mulige alternative indretninger af ordningen.

Den seneste tids blæst om energispareordningen har kun bekræftet mig i, at det er både oplagt og nødvendigt at foretage et serviceeftersyn af den samlede indsats for energieffektivisering nu.

Det er i år, vi lægger trædestenen til beslutningerne om de kommende mange års danske energipolitik, og i den forbindelse skylder vi at gøre et grundigt og velfunderet hjemmearbejde.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg bestemt forventer, at indsatsen for energieffektivisering også fremover vil udgøre en væsentlig del af den danske energipolitik.

De analyser, jeg har igangsat, skal netop sikre, at vi indretter politikken så omkostningseffektivt som muligt, at vores indsats for energieffektivisering har det rette niveau, og at vi går efter de virkemidler, der er mest effektfulde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Mikkel Dencker

Kommunalbestyrelsesmedlem og 1. viceborgmester (DF), Hvidovre Kommune
økonomi (Københavns Uni. 2000)

0:000:00