Lilleholt: Energipolitikken skal flugte mere med EU-mål
ENERGIKOMMISSION: Den næste store energiaftale skal i større udstrækning lægge sig op ad EU's målsætninger, hvis det står til energiminister Lars Chr. Lilleholt (V). Det får ros fra DI, mens Radikale frygter, det vil gå ud over klimaambitionerne.
Morten Øyen
RedaktørForspillet til den næste store energiaftale er allerede startet.
Regeringen vil nedsætte en energikommission, som skal forberede et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030 med det sigte at bidrage til, at Danmark indfrier sine internationale klimaforpligtelser på en omkostningseffektiv og markedsbaseret måde. Regeringens langsigtede mål er, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, så Danmark i 2050 kan producere vedvarende energi nok til at kunne dække det samlede danske energiforbrug.
Regeringens energikommission er næsten på plads og forventes præsenteret inden for de kommende måneder. Og i kommissionens arbejde, der i slutningen af året skal munde ud i et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for 2020-30, kommer EU til at spille en central rolle.
”Vi kommer til at have en ny tænkning, når vi skal lave den næste energiaftale. Og tænkningen bliver, at vi i større udstrækning skal lægge os op ad EU-målene,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Går efter "fornuftige mål"
EU har allerede vedtaget nogle overordnede mål for 2030: 40 procent CO2-reduktion i forhold til 1990 og mindst 27 procent af energiproduktionen skal komme fra vedvarende energi. Men der udestår stadig en forhandling om, hvad hvert land skal bidrage med for at nå EU-målet.
Med udspillet til EU's energiunion og EU's 2030-mål er det hævet over enhver tvivl, at energipolitik i høj grad er et europæisk anliggende.
Troels Ranis
Branchedirektør, DI
Forhandlingerne forventes for alvor at tage fart til sommer, og her vil den danske minister arbejde for, at de danske mål ”bliver så fornuftige som muligt”.
Ifølge Energistyrelsens seneste fremskrivning når Danmark 40 procents CO2-reduktion allerede i 2020, men ministeren er særlig bekymret over, hvad EU's krav bliver til landbruget.
”Det kan risikere at blive en dyr opgave. Derfor er det vigtigt, at vi får så mange instrumenter som muligt at spille på. Regeringen vil gøre, hvad vi kan, for at det bliver så lidt belastende for landbruget og fødevaresektoren i Danmark som overhovedet muligt,” siger Lilleholt.
DI: EU vigtigere end tidligere
I DI er man glade for, at regeringen ønsker en energipolitik, som flugter mere med EU og har fokus på omkostningerne. Energiaftalen fra 2012 var i høj grad kendt som den mest ”ambitiøse i verden”. Nu er der bare ikke længere brug for sololøb, men koordinering mellem EU-landene og fokus på konkurrenceevnen, mener DI.
”Med udspillet til EU's energiunion og EU's 2030-mål er det hævet over enhver tvivl, at energipolitik i høj grad er et europæisk anliggende. Det har det også været tidligere, men det bliver mere og mere vigtigt, at der er en sammenhæng og tæt koordination inden for EU i den energipolitiske tilrettelæggelse – og dermed også i selve indsatsen,” siger branchedirektør i DI, Troels Ranis.
