Lilleholt giver millioner til varmepumper og drømmer om lavere elvarmeafgifter
FJERNVARME: Ny aftale støtter eldrevne varmepumper med 53 millioner kroner. Men skal der ske resultater, skal elvarmeafgiften sænkes fra 2019 og frem, pointerer Lars Christian Lilleholt (V). Branchen er enig.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistEn frisk aftale mellem regeringen og S, DF, R og SF afsætter 53 millioner kroner i 2017 og 2018 til eldrevne varmepumper.
Pengene stammer fra den grønne klimapulje, som blev etableret i forbindelse med efterårets PSO-aftale. En pulje på i alt 375 millioner kroner, og nu skal de 53 af dem altså bruges til at hjælpe elektriske varmepumper ud til landets cirka 160 små, naturgasfyrede kraftvarmeværker.
“Fjernvarmesektoren er den forsyningssektor, som har det største effektiviseringspotentiale. Elektricitet fra vindmøller og solceller erstatter i disse år fossile brændsler med hastige skridt, og derfor skal rammevilkårene være i orden, så fjernvarmeværkerne kan vælge billige og grønne alternativer,” siger forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.
Grundløbet bortfalder
Baggrunden for aftalen er, at de naturgasfyrede kraftvarmeværker ved udgangen af 2018 mister det såkaldte grundbeløb, som siden 2004 har holdt en økonomisk hånd under sektoren. Beløbet blev givet som kompensation for, at værkerne stod klar til at producere den nødvendige strøm, når vindmøllerne ikke snurrede hurtigt nok.
- Den grønne klimapulje består af i alt 375 mio. kr. (fordelt med 50 mio. kr. i 2017 og 2018, 100 mio. kr. i 2019 og 175 mio. kr. i 2020). Der er truffet beslutning om at udmønte 106 mio. kr. af den samlede pulje for perioden 2017, 2018 og delvist 2019.
- I 2017-2019 finansieres en kortlægnings- og rådgivningsindsats for grundbeløbets ophør (14 mio. kr.). Indsatsen skal bistå værkerne i at finde mulige effektiviseringer og optimeringer af driften og bidrager dermed til billigere varmeproduktion.
- Desuden afsættes midler til udvidelse af den eksisterende støtteordning til varmepumper på abonnement, så ordningen også dækker erhverv.
- Og slutteligt gives der 39 mio. kr. til en række mindre klimainitiativer inden for landbrug-, transport-, energi- og miljøområdet med henblik på at medvirke til opfyldelsen af Danmarks kommende EU-mål for reduktion af udledninger fra de ikke-kvoteomfattede udledninger.
Men i takt med, at vindproduktionen de seneste år er taget kraftigt til, bliver gasmotorerne taget stadig sjældnere i brug med det resultat, at det bliver dyrere for fjernvarmeværkerne at have apparaturet stående parat.
Og da EU’s statsstøtteregler samtidig spænder ben for at forlænge grundbeløbet, er det bydende nødvendigt med en omstilling af produktionen på værkerne. Alternativet er ifølge regeringens beregninger, at varmepriserne for de 300.000 berørte stiger med cirka 3.000 kroner årligt.
En lettelse af elvarmeafgiften kan bidrage til at rette op på et afgiftssystem, der i dag er skævt og ikke fremmer den grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde.
Lars Christian Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister
Håber på varig lempelse
Tal fra Dansk Fjernvarme viser imidlertid, at det afsatte beløb kun er nok til at hjælpe 20 ud af 160 selskaber videre. Der er med andre ord brug for yderligere tiltag, hvis den ønskede omstilling skal føres ud i livet.
Og det lader regeringen da også til at være klar over. Lilleholt foreslår således, at de 269 millioner kroner, som efter ugens politiske aftale er tilbage i klimapuljen, bruges til at lempe elvarmeafgiften i 2019 og 2020.
”En lettelse af elvarmeafgiften kan bidrage til at rette op på et afgiftssystem, der i dag er skævt og ikke fremmer den grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde. Det vil sikre, at rammevilkårene er i orden for at fjernevarmeværkerne kan skifte til en billigere og mere effektiv teknologi, herunder varmepumper,” siger ministeren.
