Lilleholt om nyt solcelle-indgreb: Det er ikke en hovsa-løsning
SOLCELLER: Selvom regeringen igen vil bremse udbygningen af solceller frem mod 2020, så er udbygningen ikke løbet løbsk, siger ministeren. Vi er nødt til at finde en varig løsning, mener Socialdemokratiet.
Morten Øyen
RedaktørDet kunne godt se ud som hast, når regeringen i sidste øjeblik op til Folketingets sommerferie vil have taget farten af udbygningen af solceller.
- Med lovforslaget afvikles timebaseret nettoafregning af elafgift af solcelleproduktion fra anlæg større end 6 kW, og der indføres i stedet øjebliksafregning.
- For anlæg på timebaseret nettoafregning betales der ikke elafgift for elektricitet, som egenproducenten producerer og nettoforbruger fra el-nettet inden for en time.
- Afviklingen skyldes, at der ventes markant flere solcelleanlæg, end der er afsat finansiering til med de energipolitiske aftaler.
- Eksisterende husholdninger med anlæg på højest 6 kW vil med lovforslaget fortsætte på timebaseret nettoafregning indtil 2032.
- Nye anlæg og eksisterende erhvervsanlæg vil imidlertid overgå til øjebliksafregning
Ikke mindst når man tænker på historikken om solceller, der senest før jul bød på et ”hovsa-indgreb”. Og fordi ministeren har givet aktørerne fem dage til at indsende høringssvar – hvor de to af dem var lørdag og søndag.
Sådan skal det slet ikke ses, mener energiminister Lars Chr. Lilleholt (V).
For mens de tidligere solcelle-indgreb kom, da ”isbjerget allerede var ramt”, så er der denne gang tale om rettidig omhu, mener ministeren.
Det er stærkt kritisabelt, at regeringen ikke konkret forsøger at få løst det grundlæggende problem med, hvordan vi får en god udbygning af solceller, men igen igen kommer med en hovsa-løsning.
Jens Joel (S)
Energiordfører
”Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en panik-ændring eller haste-lovgivning. Udbygningen er ikke løbet løbsk som tidligere. Tværimod forsøger vi at komme bag bolden igen, så vi undgår en uhensigtsmæssig udvikling, før den opstår,” siger ministeren om forslaget, der skal begrænse et forventet afgiftstab i statskassen fra 4,9 milliarder kroner til 3,7 milliarder kroner frem mod 2030.
Først vedtages til september
Tabet i afgifter opstår, fordi el fra solceller, der produceres og anvendes af producenten selv, er fritaget for at betale afgifter. Oveni kan den mængde sol-elektricitet leveret til det kollektive net modregnes i elektricitet hentet fra det kollektive net inden for en time - også uden afgifter.
Med forslaget afskaffes denne timeafregning og erstattes af en øjebliksafregning for solcelleanlæg over 6 kW. Så der skal betales afgift af strøm fra det kollektive net med det samme. Der er cirka 7.000 anlæg over 6 kW, og de består primært af anlæg på virksomheder og i boligforeninger.
Ifølge regeringens embedsmænd vil den nuværende udbygning føre til 1350 MW i 2020, mens lovændringen – som påfører solcelleejerne afgift – vil begrænse solcelleudbygningen til i størrelsesordenen 1215 MW i 2020, og dermed stadig over 918 MW, som politikerne blev enige om med energiaftalen i 2012.
Forslaget fremsættes tirsdag og skal førstebehandles inden Grundlovsdag. Men den endelige vedtagelse kommer først til at ske til september, når politikerne i Folketinget samles til at behandle regeringens udkast til finansloven, oplyser ministeren.
