Lilleholt: PSO-løsning får topprioritet

Syv temaer tegner sig for energiåret 2016.

Det er i hvert fald ministerens forventning ved årets begyndelse.

I løbet af årets første måneder afsluttes det længeventede arbejde med den grønne afgiftsanalyse, og kommissoriet til regeringens energikommission vil også snart ligge klar. Så skal der følges op på klimatopmødet i Paris, mens arbejdet med EU's energiunion og forhandlingerne om EU's klimamål for 2030 vil spidse til. Og så skal der effektiviseres yderligere i forsyningssektorerne.

Men den største udfordring for energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt bliver sandsynligvis at finde en langsigtet løsning for den danske PSO-ordning, der finansierer den grønne omstilling i Danmark. Den er blevet dømt ude af EU-Kommissionen.

Det er min forventning, at vi over de kommende år i et fornuftigt tempo vil øge midlerne til energiforskningen. 

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Fordele med PSO på finansloven
Og en ny dansk ordning skal være på plads og godkendt af EU-Kommissionen inden året er omme.

”Det bliver nok den største udfordring, jeg står med det kommende år,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Jeg er meget positiv over for en eksportstrategi. Og det er oplagt, vi kigger på det sammen med industrien og de store aktører på området.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Oprindeligt var det meningen, at den grønne afgiftsanalyse skulle have haft et afsnit om PSO-ordningen. Men den del er blevet pillet ud og kører nu selvstændigt.

Umiddelbart forestiller Lilleholt sig to scenarier: enten skal PSO-ordningen flyttes over på finansloven, eller så skal der på en eller anden måde åbnes op til ordningen for udenlandske energiselskaber.

”Begge muligheder er i spil, men det er klart, at jeg godt kan se, at der er nogle klare fordele ved at flytte den over på finansloven. Især i forhold til de konkurrenceudsatte virksomheder, men også i forhold til den elektrificering, vi ellers er i gang med i det danske samfund,” siger ministeren.

Ikke nødvendigt med hele forligskredsens opbakning
Det lyder som om, at du siger I bedst kan lide finanslov-modellen?

”Vi har ikke taget stilling endnu. Men det er ikke svært at se, at finanslov-modellen har nogle gode sider. Den har også den udfordring, at der så skal findes otte milliarder kroner om året med det nuværende niveau for PSO. Det gør man ikke bare lige over night. Det analyserer regeringen lige nu nærmere. Og bagefter skal der jo så findes et politisk flertal, der kan bære det igennem”.

Skal det være hele forligskredsen, der står bag den nye ordning?

”Nej, det behøver det ikke. Det afgørende er, at der er et stabilt flertal bag, for det er rigtig mange penge, det handler om”.

Klar til justering af grønne afgifter
Den grønne afgiftsanalyse kan snart præsenteres, og vil i første omgang lægge op til debat. Men regeringen vil være klar til at følge op med konkret politik, hvis analyserne anviser gode forslag.

”Jeg forestiller mig, at der vil være nogle forslag, som er så fornuftige, at vi politisk skal forholde os til dem. Det vil også blive taget op, når der skal forhandles finanslov fremadrettet – er der forslag, som er økonomisk fornuftige at gennemføre og tilskynder den grønne omstilling, vi ønsker, ja så er vi klar til at kigge på det,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Men man skal ikke regne med en grøn afgifts-revolution.

”Vi er begrænset af et skattestop. Og mange energiafgifter er fra en tid, hvor de alene skulle opfylde fiskale hensyn. At forestille sig bare at beskatte den sorte energi er også en kortsigtet strategi, når energien jo bliver mere og mere grøn. Så det er ikke bare lige til”.

Opbakning til ny eksportstrategi
Lilleholt kommer også til at skulle følge op på klimatopmødet i Paris. Ifølge ministeren var topmødet en stor succes, og det er vigtigt, at dansk erhvervsliv er med, når der nu skal bygges mere grønt i verden.

Derfor er han også klar til at støtte DI's idé om en samlet eksportstrategi for energiområdet. DI forventer den danske eksport af energiteknologi kan stige med yderligere 50 milliarder kroner frem mod 2030.

”Min ambition er faktisk endnu højere. Så jeg er meget positiv over for en eksportstrategi. Og det er oplagt, vi kigger på det sammen med industrien og de store aktører på området,” siger ministeren og tilføjer:

”De ting vi kan på energiområdet i Danmark, det er det som resten af verden er i gang med at efterspørge. Og kan vi bare få en mikroskopisk del af de enorme investeringer for at nå de internationale målsætninger - det er så store penge, som vi endelig må gøre alt for at nyttegøre”.

Flere penge til energiforskning
Han forestiller sig også, at de danske virksomheder skal drage nytte af, at Danmark sammen med 19 andre lande er med i Mission Innovation. Samarbejdet om at fordoble udgifterne til energiforskningen frem mod 2020 blev der givet håndslag på under topmødet i Paris.

I sparede på energiforskningen på årets finanslov. Vil man se udgifterne stige igen allerede på den næste finanslov?

”Det er der ikke taget stilling til endnu. Men det er min forventning, at vi over de kommende år i et fornuftigt tempo vil øge midlerne til energiforskningen, så vi når målet i 2020”.

EU i kalenderen
EU kommer også til at fylde meget i år i ministerens kalender.

Arbejdet med Energikommissionen skal konkretiseres yderligere, og det er vigtigt, at Danmark spiller en aktiv rolle her. Det nordiske elmarked er nemlig en stærk rollemodel for, hvordan energisamarbejdet kan udvikles i hele Europa, mener ministeren.

Og fra sommer skal der forhandles mere indgående om byrdefordelingen mellem landene, når forhandlingerne om EU's klimamål for 2030 for alvor tager fart.

Varsler nye effektiveseringer
Sidst vil ministeren forsøge at udnytte, at han har fået et ministerium for forsyning. Og det skal bruges til at skabe nye effektiviseringer.

”Ikke med det formål at skrabe flere skatter og afgifter i statskassen, men for at gøre det billigere at være forbruger,” siger Lars Chr. Lilleholt, som mener, at hvad enten det handler om vand, fjernvarme, el, gas, spildevand, renovation eller affald, så kan de forskellige sektorer sagtens lære af hinanden.

”Det skal ske i tæt dialog med branchen. For vi skal have en velfungerende forsyningssektor, men også en, som er effektiv drevet, og hvor forbrugerne ikke skal betale overpriser”.