Løkke i åbningstalen: Ingen har patent på den grønne omstilling

TALE: Tirsdag åbnede Folketinget traditionen tro med statsministerens åbningstale. ”Danmark er et grønt foregangsland. Det er vi blevet gennem en lang, sej, fælles indsats,” lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Foto: /ritzau/Jens Dresling
Morten Øyen

Folketinget er tilbage i fulde omdrejninger, åbnet med med den traditionelle åbningstale af statsministeren.

I år var der også plads i talen til at komme ind på Danmark som grønt foregangsland og den kommende energiaftale.

Læs nedenfor, hvad Lars Løkke Rasmussen sagde i åbningstalen om de grønne ambitioner:

"Det tegner godt for fremtiden, når Danmark kan tiltrække vigtige investeringer. Når Apple og Facebook lægger datacentre i Åbenrå, Odense og Viborg.

I 12 af de seneste 16 år, hvor vi har styrket vores grønne position, har Danmark haft en borgerlig- liberal regering. Det giver ikke os patent på den grønne omstilling. Men det viser, at det ikke passer, når andre forsøger at tage det.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

Fordi forsyningssikkerheden er høj i Danmark. Og fordi vi har meget grøn energi. Vi har jo skabt den balance: høje grønne ambitioner – og vi tjener penge på det.

På gode dage bliver al vores strøm produceret af vind.

Vedvarende energi står for mere af energiforbruget end nogensinde før.

Regeringen har sat det mål, at mindst 50 pct. af energiforbruget i 2030 skal være fra vedvarende energi.

Og at vi skal være helt uafhængige af fossile brændsler. En ambition, som blev sat for ti år siden af den daværende Venstre-statsminister. Dengang turde vi ikke sætte årstal på. Det har vi gjort siden. Det skal være i 2050.

Hvordan går vi bedst i den retning? Det vil vi komme med et bud på efter nytår. I vores udspil til en ny energiaftale.

Når vi har det udspil på plads, og forhåbentligt en bred aftale om den, så har vi også en række centrale byggesten til en samlet klimaplan.

Danmark er et grønt foregangsland. Det er vi blevet gennem en lang, sej, fælles indsats.

I 12 af de seneste 16 år, hvor vi har styrket vores grønne position, har Danmark haft en borgerlig-liberal regering. Det giver ikke os patent på den grønne omstilling. Men det viser, at det ikke passer, når andre forsøger at tage det.

Regeringen har netop sammen med Dansk Folkeparti afsat 1 milliard kroner til sol- og vindenergi.

I sidste måned lancerede jeg i New York det nye globale initiativ ’Partnerskaber for grøn vækst og verdensmålene’ – P4G.

På det grønne område står vi heller ikke stille. Her er også fremgang”.


Se hele Løkkes tale her.

Torsdag er der åbningsdebat i Folketinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00