Massiv kritik preller af på klimavismand

Statskassen er allerede tynget, produktionen flytter til andre lande, landbruget må dreje nøglen rundt, og det vil alt sammen alligevel ikke have nogen effekt på klimaet.

Reducerer vi udledningerne inden for kvotesektoren i Danmark, så vil det ikke umiddelbart føre til stigende udledninger andre steder i EU, fordi der er så stort et kvoteoverskud.

Peter Birch Sørensen
Formand for Klimarådet

Selvom der også var rosende ord, så måtte Klimarådet lægge øre til meget oven på rådets første anbefalinger til dansk klimapolitik. Nu tager Klimarådets formand Peter Birch Sørensen til genmæle.

”Der er flere grunde til, at vi anbefaler 40 procent CO2-reduktion i 2020. For det første så styrker det troværdigheden af at nå det langsigtede klimamål for 2050,” siger Peter Birch Sørensen med henvisning til, at Venstre-regeringen vil slække på 40 procents målet, som blev vedtaget af den tidligere regering, og som et flertal i Folketinget stadig står bag.

”Hvis der hele tiden ændres i pejlemærkerne, så skaber det usikkerhed. Ifølge vores rapport kan målet i værste fald realiseres med meget beskedne samfundsøkonomiske omkostninger og i bedste fald faktisk give en samfundsøkonomisk gevinst. Derfor kan vi ikke kan se argumentet for ikke at holde fast i målet”.

Tager hensyn til landbruget
Landbruget føler sig i forvejen presset, og har derfor været meget hårde i kritikken af jeres anbefalinger af tiltag til reduktioner i landbruget. Har de en pointe?

”Landbruget er i en trængt situation. Det er også derfor, vi siger, at det behøver ikke være landmændene, der skal stå med omkostningerne. Vi siger også, at man kan vælge at holde landbruget helt ude. Så vi anerkender problematikken,” siger klimavismanden, der dog tilføjer:

”Vi siger bare, at samfundet som helhed går glip af nogle gevinster, hvis vi slet ikke bruger virkemidler inden for landbruget. Samtidig kan Danmark forvente at blive pålagt forpligtelser fra EU, om at vi skal reducere vores udledninger uden for kvotesektoren ganske meget frem mod 2030. Det vil vi givetvis kun kunne nå, hvis landbruget bidrager mærkbart med CO2-reduktioner,” siger Peter Birch Sørensen.

Hvor omfattende er jeres anbefalinger for landbruget? Altså er det krusninger på overfladen, eller det, som får bægeret til at flyde over og landmænd til at dreje nøglen rundt?

”Det er i størrelsesordenen 300 millioner kroner i omkostninger til erhvervet. Det er ikke et astronomisk beløb, men det er altså heller ikke noget, som man kan se bort fra. Men hen ad vejen kommer landbruget nok til at bære en stor del af dem alligevel. Ikke mindst, hvis man medtænker kravene fra EU til et bedre vandmiljø – så på den måde kan vores tiltag være med til at slå to fluer med et smæk. Samtidig kan der være en fordel i at komme i gang med det og dermed have flere år til at omstille sig i stedet for at skulle gøre det på kortere tid senere.”