Ministre skal redde EU’s klima-ære
SIDSTE UDKALD: En feberredning uden fortilfælde skal sikre EU's deltagelse, når den internationale klimaaftale fra Paris træder i kraft. Men kulkæmpen Polen stiller krav. ”Vildt pinlig” situation, siger WWF. Dansk minister tror på en aftale.
Michael Hjøllund
JournalistBRUXELLES: ”Utraditionelt” og ”uden fortilfælde”.
Sådan betegner diplomater det ekstraordinære møde mellem EU's klimaministre, der fredag løber af stablen i Bruxelles.
Her skal de 28 EU-lande forsøge at enes om, at de som en samlet blok vil ratificere den globale klimaaftale fra Paris – udenom de nationale parlamenter.
Det skal forhindre, at EU – der ser sig selv som global frontløber på klimaområdet – bliver hægtet af, når Paris-aftalen fra december sidste år inden længe ventes at træde i kraft. Det gør den, når mindst 55 lande, der udgør mindst 55 procent af verdens CO2-udledning har ratificeret aftalen.
61 af 197 parter har ratificeret aftalen
Tilsammen udgør de 47,79 procent af de globale CO2-udledninger. EU står for 12.1 procent af verdens samlede CO2-udledning. Hvis Unionen som en samlet blok ratificerer aftalen, vil målet om at dække 55 % af det globale udslip blive nået. Og dermed vil Paris-aftalen træde i kraft.
De største udlerere (og deres status)
- Kina: 20,09 % (Ratificeret)
- USA: 17,89 % (Ratificeret)
- EU (som blok): 12,10 (Ikke ratificeret)
- Rusland: 7,553 % (Ikke ratificeret)
- Indien: 4,1 % (Ratificerer i begyndelsen af oktober)
- Japan: 3,79 % (Ikke ratificeret)
- Tyskland: 2,56 % procent (Ikke ratificeret)
- Brasilien: 2,48 (Ratificeret)
- Canada: 1,95 procent (Ikke ratificeret)
En række af de helt store CO2-udledere, anført af Kina og USA, har allerede ratificeret aftalen, som nu er snublende tæt på at blive realiseret uden at EU er med fra start.
”Hurtighed er afgørende, hvis EU vil sidde med ved bordet, når aftalen træder i kraft,” siger en talsmand for det slovakiske EU-formandskab forud for fredagens møde.
Det bliver sværere og sværere at tage EU alvorligt på klimaområdet.
John Nordbo
Klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden
EU er ved at blive hægtet af
Den almindelige proces for at ratificere klimaaftalen ville være, at EU-landene enkeltvis tilsluttede sig den, hvorefter EU samlet ratificerede aftalen.
Men selvom EU's stats- og regeringschefer i marts blev enige om, at aftalen skulle ratificeres ”snarest,” er status i dag, at kun en håndfuld EU-lande er kommet i mål. Samtidig har over 60 lande verden over tilsluttet sig klimaaftalen. Senest har Indien meldt sig klar til at ratificere.
Det vil bringe den samlede CO2-udledning, der er dækket af Paris-aftalen, op på 52,26 procent, hvilket er snublende tæt på de 55 procent, der skal til, inden aftalen formelt træder i kraft. EU kan altid tiltræde efterfølgende, men det har hele tiden været Unionens ambition, at man ville være med fra dag ét.
Sådan løbes klimaaftalen i gang
22. april 2016 blev der åbnet for, at landene bag Paris-aftalen kunne underskrive den. Men en underskrift er ikke nok i sig selv. Landene skal også ratificere aftalen ved at tage de nødvendige hjemlige skridt, som gør, at de kan forpligte sig til den. Den proces afviger fra land til land. Nogle lande skal gennemføre national lovgivning. Nogle skal have parlamentets godkendelse, mens andre kan tilslutte sig internationale aftaler administrativt, for eksempel gennem et præsidentielt dekret.
Der er ikke nogen bagkant for, hvornår landene skal have ratificeret. Men aftalen træder i kraft 30 dage efter, at 55 procent af de 195 lande bag Paris-aftalen, der til sammen udgør mindst 55 procent af udslipsudlederne, har deponeret deres endelige tilsagn. Derefter vil det første møde blandt aftaleparterne blive afholdt i forbindelse med det næst forekommende klimatopmøde.
