Minitopmøde og knas med kvoteforhandlinger

Af Jørgen Skovmose Madsen
Leder af Dansk Energis kontor i Bruxelles

Luxembourg er måske ikke Europas største land, men det forhindrer ikke storhertugdømmets premierminister i at fylde godt i landskabet, når han er sammen med statsledere fra andre og større nationer. Efter sigende skulle han engang have prikket til Kinas præsident Xi Jinping med ordene: ’Er det ikke utroligt at tænke på, at vi tilsammen repræsenterer en femtedel af verdens befolkning?’

Xavier Bettel, som den 42 årige liberale statsleder hedder, fyldte også godt i lydbilledet, da han deltog i et såkaldt minitopmøde forud for det seneste EU-topmøde den 19.-20. marts.

Minitopmødet var indkaldt af den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) med henblik på at samle en række progressive statsledere forud for den debat om en fælles europæisk energiunion, der skulle foregå senere på eftermiddagen i Justus Lipsius, der er Ministerrådets kolos af en bygning i midten af EU-kvarteret i Bruxelles. Blandt de deltagende var Frankrigs præsident Francois Hollande, Hollands premierminister Mark Rutte og Sveriges statsminister Stefan Löfven.

Behov for sammenhold
Til minitopmødet havde Helle Thorning-Schmidt desuden inviteret en række virksomheder, der hver især skulle give deres bud på, hvad en energiunion bør indeholde – og herunder hvordan man sikrer investeringer i omstilling til en mere bæredygtig energiproduktion i Europa.

Thorning fik ros af både statsledere og virksomheder for initiativet. Der foregår i øjeblikket en kamp på flere forskellige fronter om kursen for EU’s energi- og klimapolitik, og der er i høj grad behov for, at den fløj, der ønsker mere vedvarende energi og fokus på energieffektivitet, står sammen.

Det første møde mellem de to parter fandt sted mandag den 30. marts, og i forhold til startåret kom man ikke nærmere en løsning.

Jørgen Skovmose Madsen
Leder af Dansk Energis kontor i Bruxelles

I konklusionerne fra EU-topmødet i marts blev begge dele nævnt som hjørnesten i en velfungerende energiunion, men det var kun efter en ihærdig kamp. Præsidenten for Det Europæiske Råd, den tidligere polske premierminister Donald Tusk, havde nemlig et par uger i forvejen sendt et fortroligt udkast til konklusioner, hvor energieffektivitet fx ikke var nævnt med et ord. Teksten blev løbende forbedret, efterhånden som nationale embedsmænd og ministre fik mulighed for at give deres input.

Også andre steder i lovjunglen foregår kampen. Tidligere på året blev man i Europa-Parlamentet efter en opslidende kamp enige om en position på en reform af EU’s kvotehandelssystem. Reformen går ud på at etablere en markedsreserve, hvortil der overføres CO2-kvoter, når overskuddet af kvoter i markedet er for stort, og prisen dermed bliver meget lav. I øjeblikket er der over 2 mia. kvoter i overskud i markedet, og kvotehandelssystemet er dermed ikke i stand til at drive investeringer i bæredygtig omstilling af økonomien.

Problemer i Parlamentet
I Parlamentet blev man blandt andet enige om, at denne markedsreserve skulle introduceres senest med udgangen af 2018. I Ministerrådet er der for så vidt flertal for en lignende model, men der var tilstrækkeligt mange medlemslande, der strittede imod, til at de kunne etablere et såkaldt blokerende mindretal. Det skyldes nogle ret komplicerede stemmeregler, hvor Polen bl.a. bad om, at man talte efter de gamle stemmeregler, som ellers udløb i november sidste år. Den mulighed har man indtil 2017. EU er på alle niveauer et billede på kompromisets kunst …

Da det blokerende mindretal, som også tæller bl.a. Bulgarien, Rumænien, Tjekkiet og Litauen, var meget stålfast, kørte debatten til sidst så fast, at man måtte afbryde forhandlingerne. De blev dog senere genoptaget, og her valgte store lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien at strække gevær og acceptere en startdato i 2021. Det gjorde de formodentligt ud fra den betragtning, at alternativet ville være, at man slet ikke fik etableret den omtalte markedsreserve.

Derudover er der helt sikkert et håb fra denne side (og den danske regering) om, at Parlamentet kan presse en tidligere startdato igennem i forhandlingerne med det lettiske EU-formandskab. Det første møde mellem de to parter fandt sted mandag den 30. marts, og i forhold til startåret kom man ikke nærmere en løsning.

Det er en betydelig udfordring, EU’s folkevalgte har foran sig på denne sag.